»Måske er Touren ikke noget for mig, tænkte jeg«

Australske Michael Matthews kunne løfte armene i vejret, da han krydsede målstregen efter 10. etape. Det var han i tvivl om, han nogensinde ville gøre.

Artiklens øverste billede
Australske Michael Matthews (t.v.) jubler, da han krydser målstregen foran slovakken Peter Sagan (t.h.). Foto: Christophe Ena/AP

REVEL — »Poupou reviens«, stod der på et stort banner i vejkanten mellem bjergene i Sydfrankrig, som en mand havde sat op foran sin bil.

En besked til Tour-legenden Raymond Poulidor, den franske publikumsfavorit, som endte på Tour-podiet otte gange, uden at kunne pryde sine skuldre med den gule trøje en eneste dag. Om at komme tilbage.

For årets udgave af Tour de France har nogle gange budt på skuffende etaper, hvor den gængse Tour-følger har måttet vente forgæves på action og angreb. Sådan var det ikke i Poulidors tid, hvor »Poupou« havde legendariske slag med Eddy Merckx og Jacques Anquetil.

Men tirsdag, 10. episode af Tour de France 2016, var en levende etape. Et udbrud bestående af flere store navne som Sagan, Nibali, Van Avermaet, Cummings, Boasson Hagen, Landa og Matthews fra Orica-BikeExchange slap fri af feltets greb og gjorde sig dermed fortjent til at kæmpe om etapesejren.

Det her var mit største mål i sæsonen – at vinde en etape i Tour de France. Nu er det lykkedes.

Michael Matthews

Det trak den australske rytter sig sejrrigt fra, i et udbrud der ellers talte 15 ryttere: fire, der tidligere har båret den gule trøje, og ni der har vundet etapesejre i Tour de France.

»Det her var mit største mål i sæsonen – at vinde en etape i Tour de France. Nu er det lykkedes,« sagde den 25-årige Michael Matthews efter sejren

En sejr, som han tvivlede på nogensinde ville komme.

»Jeg styrtede inden jeg skulle flyve til Storbritannien og begynde Tour de France i 2014. Den kørte jeg så ikke. Sidste år styrtede jeg på 3. etape og brækkede fire ribben. I år er jeg allerede styrtet to gange. Jeg havde næsten givet op. Måske er Touren ikke for mig, tænkte jeg. Jeg har været så uheldig i det her løb.«

Men det var den så, og efter løbet dedikerede dagens lykkeligste australier sejren til sin hustru … og sin hund.

Søndag kørte feltet ind i Andorra, hvor løbets første hviledag blev holdt mandag.

Den var uden tvivl god for rytterne, der klatrede over Port d’Envalira og trillede fra Andorra til Frankrig. Nedkørslen var en ualmindelig farlig en af slagen, da en tyk, ja nærmest gyserfilms-agtig tåge, gjorde det vanskeligt at se meget længere end 50 meter frem.

Sagan mest angrebsivrig

På trods af den nedsatte sigtbarhed skilte en rytter sig ud med ualmindelig meget krudt i bagen. Ganske som han plejer, fristes man til at sige. Det var Peter Sagan.

Slovakken vandt prisen som dagens mest angrebsivrige rytter, efter han, af fire omgange, forsøgte at stikke fra feltet og skabe et udbrud på dagens første stigning. Alle gange inden for etapens første 25 km.

Fjerde gang var lykkens gang for verdensmesteren, og så fik han generobret den grønne pointtrøje, som han har vundet de fire foregående år, fra Mark Cavendish.

Flere gange i løbet af etapen tog Sagan føringer for at holde udbruddet i live, og så gaflede han flest point i den indlagte spurt. Måske han brugte for meget af sit krudt, slovakken, for egentlig blev han kun slået en gang på etapen, og det var i slutspurten, af Michael Matthews, der havde to holdkammerater med i udbruddet, som kørte ham i stilling til etapesejren.

Sagan blev to’er og endte dermed på podiet for fjerde gang i årets Tour de France.

»Det var virkelig godt at vinde en over ham. Han har vundet mange over mig, og især en ved VM,« sagde Michael Matthews.

»Sagan var den stærkeste mand derude. Han trak og trak, han sad ikke over.«

Den betragtning var den kulørte Tinkoff-rytter aldeles enig i.

»Jeg brugte en masse energi undervejs på etapen. Ingen ville give alt, og en masse af dem ikke gad arbejde for det,« sagde Peter Sagan ifølge cyclingnews.

Onsdag venter en flad etape på 162,5 km mellem Carcassone og Montpellier.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.