Vingegaard blev overvundet af sin største rival – men han rækker stadig ud efter en nærmest ufattelig bedrift
Jonas Vingegaard kan opnå noget, der kun er sket for to mennesker i historien. På en ikonisk stigning blev han dog overstrålet af sin rival, der kom med et klart udsagn om danskeren i forhold til håbet om den samlede sejr i Vueltaen.
Der sker altid noget bemærkelsesværdigt, når den klejne dansker når hen til det imposante bjerg.
Men heller ikke denne gang opnåede Jonas Vingegaard den bedrift, som han higer så meget efter.
Her på det ikoniske Angliru har danskerens præstationer tidligere været dikteret – og begrænset – af en skiftende loyalitet.
På 13. etape i årets Vuelta a Espana skulle den 28-årige cykelstjerne ikke stå til ansvar for nogen anden end sig selv. Til gengæld blev han sat under det hidtil hårdeste pres af sin hovedrival, Joao Almeida fra UAE-holdet, op ad finalebjerget, der undervejs steg med mere end 20 pct.
Alle andre konkurrenter blev distanceret, mens Almeida forsøgte at slide sin forventede overmagt op. Det førte til den første store duel, der blev afgjort i en spurt, hvor portugiseren var stærkest og gennem sin etapesejr hentede bonussekunder nok til at reducere forspringet i klassementet til 46 sekunder.
»Jeg ville gerne have været i stand til at vinde etapen for mine holdkammerater og min familie derhjemme. Men Joao har virkelig fortjent sejren,« sagde Jonas Vingegaard til TV 2 og slog fast, at hans ben havde været mindre gode end i den forgangne uge, hvor det blev til to etapesejre.
Ikke desto mindre er den dobbelte Tour de France-vinder fortsat favorit til at tage den første samlede sejr for en dansker i Vuelta a Espana, men perspektivet rækker endnu længere ind i historiebøgerne.
Ligesom Eddy Merckx
Visma-kaptajnen står med en reel mulighed for at vinde alle tre førertrøjer – fraregnet den hvide ungdomstrøje – i den spanske grand tour.
Det er ikke sket i 30 år, siden Laurent Jalabert udførte en lignende bedrift i Vueltaen. Faktisk er det kun lykkedes tre gange i en af de tre grand tours gennem tiden, efter Eddy Merckx gjorde det i Giro d’Italia 1968 og Tour de France 1969.
Så hvad kan gå galt?
I øjeblikket har UAE-rytteren Jay Vine bjergtrøjen, men det kan hurtigt blive reduceret lige så hurtigt som et glas whisky i hænderne på en sodavandsgavmild bartender. Der venter fem bjergrige dage endnu, og allerede lørdag vil Vingegaard være favorit til at rejse sig med en sejr.
»Forhåbentlig kan jeg komme mig lidt. Det tror jeg selv på – både i morgen (lørdag, red.) og næste uge,« som han sagde til TV 2.
Føringen i den røde førertrøje er som nævnt stadig intakt efter Angliru, som Jonas Vingegaard på forhånd havde proklameret, at han gerne ville erobre og har »et specielt forhold til«.
»Det var der, jeg viste mig frem foran hele verden for første gang,« har han udtalt med henvisning til sin grand tour-debut i 2020, hvor danskeren viste sin opofrelse for Primoz Roglic ved at sætte et uimodståeligt tempo frem mod kaptajnens angreb.
Et dansk dilemma
Mindre hjerteligt var forholdet tre år senere på Angliru, da Sepp Kuss kunne se sine to Visma-kollegaer række ud efter sin røde førertrøje. Jonas Vingegaard forsøgte at parere Primoz Roglics offensiv, hvorefter han slog fast, at kræfterne skulle forenes for at vinde Vueltaen med amerikaneren, der lige akkurat nåede frem til målstregen i tide takket være hjælp fra konkurrenten Mikel Landa, om hvem en lettet Sepp Kuss konstaterede:
»Han kan drikke øl på min regning resten af livet.«
Lige så evig kan æren blive, hvis Jonas Vingegaard fuldender sit hattrick med førertrøjerne, hvor de danske fans kan ende i et dilemma om, hvilken en af landsmændene de vil heppe mest på i jagten på den grønne trikot.
Mads Pedersen har et erklæret mål om at vinde den konkurrence ligesom for tre år siden og i Giro d’Italia i foråret. Omvendt vil Vingegaard være kandidat til at vinde mindst tre etaper mere, og hvis det sker, bliver det pludselig realistisk at erobre endnu en førertrøje.
Spørgsmålet er, om den vigtigste af dem sidder mere usikkert efter Joao Almeidas bemærkelsesværdige præstation på det imposante bjerg Angliru.
»Jonas ser fænomenal ud, så det bliver svært. Men vi kommer til at give alt,« sagde portugiseren selv i sit vinderinterview, hvor han stadig kæmpede med at få vejret efter at have erobret det, han betegnede som »den sværeste stigning i verden«.