Riis om Vingegaards Tour-sejr: Enestående og fantastisk

Bjarne Riis har set Jonas Vingegaard køre med overbevisning fra første dag i Tour de France på vej mod sejren.

Artiklens øverste billede
Jonas Vingegaard fejrede sejren på den hollandske ambassade om aftenen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

Danske Jonas Vingegaards sejr i Tour de France glæder Bjarne Riis, som er den eneste anden dansker, der har været i den situation.

- Det er enestående. Der er jo ikke ord nok for det. Det er super specielt og bare fantastisk, siger Bjarne Riis om Jonas Vingegaards præstation. 

- Jeg er jo nok om nogen den, der kan sætte sig ind i, hvordan det føles for ham, for jeg har prøvet det selv. Det er jo vanvittigt. Det er sgu bare smukt, siger Bjarne Riis, der blev hyldet som Tour-vinder i 1996. 

Riis indrømmede i 2007, at han var dopet, da han vandt, hvilket er noteret ud for hans navn på de fleste rekordlister. 

Bjarne Riis mener, at Jonas Vingegaard, der sidste år blev nummer to i sin Tour de France-debut, har været overbevisende gennem hele løbet. 

- Jeg synes egentlig, han har været cool undervejs, og fra dag ét har han gjort det rigtig godt. 

- Han har kørt med en overbevisning og en tro på, at han var stærk nok til at kunne vinde hele vejen igennem. Det har været specielt og flot at følge, siger Bjarne Riis. 

Undervejs i årets Tour har Jonas Vingegaard vundet to etaper, lige som Bjarne Riis også gjorde i 1996. Herunder bjergetapen til Hautacam, hvor Riis også kørte først over målstregen for 26 år siden. 

25-årige Jonas Vingegaard støder de seneste to års vinder af Touren, Tadej Pogacar, af tronen. Den 23-årige slovener fra UAE-holdet må nøjes med en andenplads i sin tredje Tour-deltagelse.

Bjarne Riis regner med at se netop de to ryttere konkurrere om Tour-sejren de næste år, men han håber også at se andre ryttere blande sig. 

- Alt andet vil være skuffende for mig. Jeg vil gerne se, at andre og særligt andre hold stepper op. 

- Hvis jeg skal være skuffet over noget i denne Tour, så må det være over mange andre hold, som simpelthen ikke har været dygtige nok. Det, at Jumbo-Visma har været i stand til at være så meget bedre end de andre, det skuffer mig lidt. 

- Jeg håber virkelig, at de andre hold stepper op og kommer mere ind i kampen, siger Bjarne Riis.

/ritzau/

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.