Højdramatisk Liège-Bastogne-Liège fik suveræn vinder

Massestyrt fik stor betydning, da en belgisk cykelrytter cementerede sin position som et af sportens største talenter.

Artiklens øverste billede
I Belgien og Frankrig fylder cykelsporten meget. Da feltet trampede op ad La Côte de Saint-Roch, fyldte søndagens Liège-Bastogne-Liège alt. Foto: Eric Lalmand/AFP

Liège-Bastogne-Liège ramte sit klimaks med 62 km til mål. I feltet indtraf et massestyrt, hvor den franske verdensmester, Julian Alaphilippe, måtte udgå og blive kørt væk i en ambulance.

Foruden Julian Alaphilippe måtte en anden fransk vinderkandidat, Romain Bardet, også se sine drømme om at vinde i Ardennerne forsvinde som følge af det voldsomme massestyrt. Alejandro Valverde var også impliceret, men formåede at køre videre.

I Julian Alaphilippes fravær tog Remco Evenepoel over for Quick-Step og med et suverænt angreb 29 km før mål, trak det belgiske fænomen fra alt og alle. Ingen af konkurrenterne var i nærheden af at hente den 22-årige cykelrytter, som gjorde sig bemærket på dansk jord med sin sejr i PostNord Danmark Rundt sidste sommer.

»Set i bagklogskabens lys var det momentet. I moderne cykling var det nærmest historisk, at vi var vidne til, at Remco Evenepoel kunne køre hjem så langt udefra,« siger Thomas Bay, cykelekspert på Eurosport, om Remco Evenepoels løbsafgørende angreb.

Belgiske Remco Evenepoel tog sig til hovedet af glæde over sejren i Liège-Bastogne-Liège. Han blev fulgt til målstregen – ikke af en konkurrent, men af en løbende demonstrant, der kom i mål med et budskab om klimaretfærdighed. Foto: Benoit Doppagne/AFP

Danskere i fokus

Flere danskere gjorde sig bemærket under Liège-Bastogne-Liège. Jacob Hindsgaul sad store dele af dagen med i et udbrud, mens Jakob Fuglsang cyklede blandt de forreste ved løbets afslutning. Den 37-årige Israel-Premier Tech-rytter endte på en 13. plads.

Jonas Vingegaard måtte udgå tidligt i løbet, da han ikke kunne sidde med resten af feltet. Den 25-årige Jumbo-Visma-rytter har døjet med sygdom, og det er anden gang på en uge, at sidste års toer i Tour de France er hoppet af cyklen før løbsafslutning.

»Jumbo-Visma skal tilbage på sporet. Der skete et eller anden i Ardennerne, hvor Jonas Vingegaard ikke var der. Men det er jo ikke fordi, han ikke kan køre på cykel længere. Der er sikkert mange forklaringer på, at det kiksede her. Han har stadig vist i år, at han er en fantastisk cykelrytter,« siger Thomas Bay.

Det var dog de belgiske ryttere, som indtog hovedrollerne. Alle tre podiepladser blev nemlig indtaget af hjemmevante folk, eftersom Quinten Hermans og Wout van Aert sprintede i mål som nummer to og tre.

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.