Atletikstjerner raser over rekordforslag
Forslaget om at slette atletikrekorder sat før 2005 møder stor modstand.
Opgøret med fortidens dopingsynder er i fuld gang inden for atletikken. På grund af mistilliden til rekorder sat i en æra, hvor atletikken var præget af dopingafsløringerne, har Det Europæiske Atletik Forbund foreslået, at alle rekorder sat før 2005 nulstilles for at øge offentlighedens tillid til en sportsgren med et blakket image.
»Det er helt sikkert en radikal løsning. Men de af os, der elsker atletik, er trætte af den tvivl, som hænger over vores rekorder,« siger forbundets præsident, Svein Arne Hansen, i en pressemeddelelse.
Det Internationale Atletikforbund støtter forslaget, som skal til afstemning i august.
Årsagen til, at det kun er rekorder opnået før 2005, er, at forbundet dengang begyndte at gemme blodprøver, og at kontrollerne siden er forbedret således, at forbundet har tillid til rekorderne.
Forslaget møder stor modstand fra rekordholderne, hvor næsten halvdelen af de 146 rekorder er sat før 2005.
En af dem er Stefka Kostadinova fra Bulgarien, der har verdensrekorden i højdespring for kvinder.
»Jeg kan huske, hvordan Svein Arne Hansen lykønskede og omfavnede mig, da jeg vandt i Oslo, hvor jeg stadig har rekorden ved Bislett Games på 2,05 meter fra 1987,« siger Stefka Kostadinova til Inside the Games.
»Dengang var Hansen direktør for turneringen, og han var glad for mit resultat. Nu er samme nordmand præsident i Det Europæiske Atletik Forbund, og han vil indføre revisionisme og nulstillinger. Hvordan kan jeg være en helt dengang, og nu er jeg udsat for mistanke,« spørger Stefka Kostadinova.
Hun støttes af en lang række rekordholdere, som f.eks. britiske Paula Radcliffe (maraton) og amerikanske Mike Powell (længdespring).
»Jeg har allerede kontaktet min advokat. Jeg kan godt se, at der er nogle rekorder, som man kan sætte spørgsmålstegn ved, men min er den ægte vare. Det er en historie om hjerte og mod, og en af de største øjeblikke i sportshistorien,« siger Mike Powell til BBC.
En af rekordholderne er Florence Griffith-Joyner, som døde i 1998. Hendes mand vil »kæmpe til det sidste« for, at hendes verdensrekorder på 100 og 200 meter skal blive stående i rekordbøgerne.
»Det er at vanære min familie. Jeg vil forsøge enhver retslig mulighed, og jeg vil kæmpe, som trænede jeg for at vinde olympisk guld,« siger Al Joyner til AFP.
Forslaget går på, at rekorderne skal overtages af dem, der har den bedste præstation siden 2005, og en af dem er Daphne Shippers, der står til at overtage Griffith-Joyners rekord på 200 meter.
»Alle ved, at 1980’erne ikke er de bedste år for atletikken, men det er der, de fleste verdensrekorder er sat. Jeg synes, at det er en god idé at springe over rekorderne fra den periode og få en renere sport,« siger hollænderen til Daily Mail.
Den eneste dansker, der bliver ramt, er Wilson Kipketer, der stadig har europarekorden på 800 meter indendørs.
Svein Arne Hansen har ikke reageret på reaktionerne fra atleterne, der føler, at de bliver mistænkeliggjort, hvis forslaget bliver stemt hjem.