Spillerforeningen: Gigtmedicin er udbredt i elitesport

Fodboldlæger og spillere er enige om, at forbruget af gigtmedicin i sporten er for stort, men de peger på hinanden som årsagen efter Daniel Aggers beretning.

Ifølge fodboldspillernes fagforening Spillerforeningen findes der et overforbrug af gigtmedicin i dansk elitesport. Den mener, at superligalægerne har et »kæmpe ansvar«, selv om den erkender, at de står i en svær situation. Lægerne afviser, at de medvirker til et overforbrug og peger på spilleres såkaldte selvmedicinering.

Spillerforeningen roser tidligere landsholdsanfører Daniel Agger for hans beretning i søndagens udgave af Jyllands-Posten. Den handlede om hans forbrug af gigtmedicin i karrieren samt en fortælling om den dag, han besluttede at stoppe med at forbruge den.

»Et er, at man kan skyde på lægerne, men spillerne er også selv ude om det nogle gange. Derfor er det fint, hvad Daniel Agger fortæller, for så kan nogle af de yngre spillere forstå, at det ikke er for sjovt,« siger Mads Øland, direktør i Spillerforeningen.

Det er et overforbrug af smertestillende medicin, heriblandt gigtmedicin, i hele samfundet, men det er større i elitesport.

Mads Øland, direktør Spillerforeningen

Gigtmedicin kan bruges til at dæmpe smerter mellem kampe og blive klar til næste opgør. Den har bivirkninger. Dem har Daniel Agger ikke haft andre af end den voldsomme oplevelse i Parken den 8. marts 2015, der fik ham til at stoppe forbruget. Spillerforeningen mener, at Daniel Agger blot har fortalt om det, mange af andre også gør.

»Det er et overforbrug af smertestillende medicin, heriblandt gigtmedicin, i hele samfundet, men det er større i elitesport. Kendetegnene i sporten gør, at der er et enormt pres for at finde en genvej til at kunne spille næste kamp,« mener Mads Øland.

Bjerregaard er overrasket

Per Bjerregaard er formand for Dansk Boldspil-Unions (DBU) medicinske udvalg. Som direktør og formand i Brøndby IF blev han kaldt den vigtigste figur i klubbens opbygning. Han var der også, da Daniel Agger blev professionel i 2004. Bjerregaard er overrasket over Aggers fortælling.

»Vi har i en del år blandt superligalæger og landsholdslæger arbejdet med, at vi skal minimere brugen af gigtmidler, og der bruges ikke ret meget,« siger Per Bjerregaard.

Hvor ved du det fra?

»Fordi vi samler lægerne en gang om året, og vi er i kontakt med dem. Vi spørger til, hvad der bruges af medicin, da forbruget skulle dæmpes for år tilbage på grund af bivirkningerne.«

Hvordan hænger det sammen med, at Spillerforeningen siger det modsatte?

»Gigtmidlerne er blevet til håndkøbsmedicin, og så er det kommet ud af vores kontrol. Vi er derfor afhængige af, at spillerne fortæller os om det, så der kan sagtens være et forbrug, en selvmedicinering, som lægerne ikke er bekendte med, men der er ingen tvivl om, at fodboldlægerne tager afstand fra brugen af gigtmedicin.«

Mads Øland mener, at gigtlægerne har »et kæmpe ansvar« for forbruget. Han erkender, at de står i en svær situation, da de er ansat af klubberne.

»Man skal som ung spiller lære ikke at overskride grænser, og da har vi et problem, fordi man ville løbe ind i rådgivning fra klublæger eller forbundslæger, som også har en interesse i, at man spiller,« forklarer Øland.

Foruden sin ledende position i Brøndby var Per Bjerregaard også klubbens læge. Han erkender, at den rolle var svær at håndtere.

»Lægen er kommet først, men jeg har sagt til en spiller, at der er en Europa Cup kamp, og det vil gavne dig, hvis du fik lidt smertestillende medicin. Det er sket. Det skal jeg ikke løbe fra,« siger Bjerregaard.

 

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.