Fortsæt til indhold
Sport

2014 blev et gyldent år for 141 danskere

Danske Spil udbetalte 701 mio. kr. i gevinster på over en million kroner.

JP

For nogle danskere vil året, der er gået, være mere mindeværdigt end for andre.

For 141 spillere vil 2014 formentlig være et af de år, der ikke lige går i glemmebogen. De vandt nemlig en milliongevinst i et af spillene hos Danske Spil.

Allerflest vandt deres milliongevinst i Lotto. Spillet, der havde 25 års jubilæum den 7. oktober, stod for hele 66 af de velklingende gevinster.

Søsterspillet Onsdags Lotto, som er et fælles nordisk lottospil, gjorde 14 danskere til millionærer, mens Eurojackpot med de gigantiske præmier til europæerne desværre ikke lod en førstepræmie falde i kongeriget Danmark.

Dog blev 14 danske Eurojackpot-spillere beriget med en 2. præmie til over en million kroner.

Årets største gevinst gik i uge 43 til en Onsdags Lotto-spiller i Værløse. Gevinsten lød på 32.697.182 kr. og er den 11. største gevinst nogensinde vundet i Danmark.

Samlet set vandt de 141 nyslåede millionærer for 701.002.075 kr.

Her er året 141 milliongevinster:

  • Eurojackpot – 14
  • Joker – 8
  • Keno – 15
  • Lotto – 66
  • Onsdags Lotto – 14
  • Quick – 13
  • Dantoto - 2
  • Casino – 5
  • Tips – 4