Hvad skal kronprinsen i IOC?

Hvad skal kronprins Frederik egentlig som medlem af den internationale olympiske komite (IOC)?

Skal han, som idrætsprofessor Hans Bonde mener, primært bringe lidt glimmer og glamour til den olympiske bevægelse.

Eller kan han leve op til IOC-præsident Jacques Rogges tillid og yde et reelt bidrag i omfangsrige problemstillinger?

Dagligt skal organisationens politikere og administration tage stilling til svære spørgsmål omkring doping og milliardkontrakter med sponsorer og tv-selskaber, og dertil kan lægges vigtige diskussioner omkring bekæmpelsen af korruption og aftalt spil.

"Kongelige atleter"

Hvorfor vælger IOC ikke eksperter som medlemmer i stedet for kongelige, når man står over for så store udfordringer?

»Mit standpunkt er meget klart. Man skal skelne mellem medlemmer og eksperter. Vi har en masse af de bedste eksperter i IOC inden for sportsmedicin, teknologi og så videre, og vi lytter nøje til dem. Den bedste ekspert kan imidlertid være en sand katastrofe som politiker og være ude at stand til at lede en lille sportsklub ude på landet,« svarer Jacques Rogge i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten.

»Vi har haft flere kongelige IOC-medlemmer, der selv har været eliteatleter og har deltaget i olympiske lege. Kongen af Norge, kong Konstantin, prinsesse Anne. Dem kalder jeg for ”Kongelige Atleter”, og til den gruppe hører kronprins Frederik. Han er en meget dygtig sejler. Derudover har vi en gruppe kongelige, som ikke har samme sportshistorie, men som har megen indflydelse i deres lande og derfor kan åbne dørene for IOC og sporten.«

Til gavn?

Idrætsprofessor Hans Bonde fra Københavns Universitet stiller sig tvivlende over for kronprins Frederiks egentlige gavn for idrætten, da han grundet kongehusets pligt til at søge uden om politiske meldinger ofte vil blive nødt til at afholde sig fra at kommentere brandvarme emner.

»Netop det forhold peger jo i retning af, at hans rolle er glimmer og glamour, at kaste lidt royal glans over IOC, så det kan blive løftet op i en højere sfære. Jeg forstår godt, hvorfor IOC gerne vil have kongelige med i selskabet. IOC vil gerne sælge sig selv som en semireligiøs begivenhed, der er hævet over det politisk og økonomiske niveau,« mener Hans Bonde.

»Den samme appel har kongehuset, så det royale islæt kan netop gøre IOC til en mere æstetisk, rituel foreteelse end en dagligdags politisk, økonomisk foreteelse, der er mudret til i magtkampe og prestige. Det er for mig vanskeligere at se, hvad kongehuset regner med at få ud af det.«