En Laudrups svære valg

»Det føles, som når en rigtig god kæreste pludselig slår op. Hun var jo så glad, vi var jo så lykkelige -og så pludselig.

Han spiller jo så godt. Tændt med gnist og gejst. Det eneste idol, jeg nogensinde har haft. Mit idol har slået op!

Man sidder her og skal pludselig glæde sig over det, der var. Tja, sådan er det. Voksne mænd græder ikke. Kun når deres kæreste slår op - og når Brian Laudrup stopper med at drible...«

Det er utvivlsomt banalt, men vel ikke for meget sagt, at Brian Laudrups afsked med landsholdet efterlod landets fodboldelskere i chok - som et par fortvivlede grækere liggende i græsset. Afdriblet og fortabt.

Læserbrevet fra Ekstra Bladet, der indleder artiklen, var blandt de mere poetiske reaktioner på nyheden.

Men der var også de perfide breve.

Dem, der antydede, at det var Brian Laudrups kone, Mette, der traf beslutningen. At han faktisk ikke kunne tillade sig det. At det var helt til grin.

Men billedet af den forsmåede elsker er måske alligevel det bedste.

Det er på sin vis også billedet på Brian Laudrups virkelighed.

Han må leve med, at det meste af en nation kan føle sig svigtet og forurettet, fordi han ikke vil spille på landsholdet længere.

Realiteterne er, at det meste af et lands befolkning har en mening om alt, hvad Brian Laudrup siger og gør.

Det har ikke altid været nemt, når nu hans karrierre -udover at være kreeret af unikke evner -har været kendetegnet af en lang række overraskende og kontroversielle valg.

Brian Laudrup valgte Bayer Uerdingen som sin første udenlandske klub, han skiftede kort efter til Bayern München.

Han lod sig leje ud fra Fiorentina til Milan, og han skiftede mod givet råd til Glasgow Rangers. Han sagde fra til Richard Møllers landshold, men vendte tilbage. Og han ombestemte sig med hensyn til Ajax, før han skrev under med Chelsea. Hvor han kun var i kort tid, før han traf endnu et opsigtsvækkende valg.

Det sidste betyder, at han i dag debuterer for FC København mod Brøndby.

»Mange af de beslutninger, som Brian har truffet har været upopulære og har gjort nogle folk vrede. Det bliver jeg ked af. For hver eneste gang, Brian har truffet et valg, har han været 100 procent ærlig. Først over for sig selv og siden over for dem, valget fik indflydelse på,« siger Vicenzo Morabito, der var Brian Laudrups agent igennem fem år.

Genert og sky

Det hele begyndte for alvor i Brøndby. Engang for længe siden i 1987. Emil Bakkendorf, der er kommet i klubben i en menneskealder, husker den unge Laudrup fra de dage. Og som stort set alle andre husker også Emil Bakkendorf fodboldkunstneren for det gode.

»Han var altid smilende og glad på tomandshånd. Men i større forsamlinger kunne han virke genert og sky,« fortæller Bakkendorf.

Det er ingen hemmelighed, at bruddet mellem Brøndby og Brian Laudrup blev ulykkeligt på grund af uenighed om, hvad der var bedst.

For klubben og for Brian Laudrup. De to ting kunne åbenbart ikke forenes.

Brian Laudrup valgte Bayer Uerdingen, hvor Jan Bartram i forvejen spillede. Han ville gerne starte i en mindre klub -måske for at undgå de bitre erfaringer hans storebor havde gjort i sine første år i Lazio.

Jan Bartram og Brian Laudrup boede sammen, og Jan Bartram husker, at hans holdkammerat allerede dengang havde svært med at forene sig med rollen som fodboldstjerne og alt, hvad det førte med sig.

Jan Bartram fortæller:

»Der var et utroligt pres på Brian. Jeg kan huske, at han allerede dengang gav udtryk for, at han glædede sig til, at det var forbi. Man skal huske på, at Brian allerede som helt ung var kendt som Michaels lillebror. Jeg har læst, hvordan banen nærmest blev invaderet efter en kamp i ungdomsrækkerne, fordi Michaels lillebror var med. Han har, fra han var ganske ung, måttet høre fra forældre på sidelinjen, at han skulle jordes og ikke tro, at han var noget. Det er svært at forestille sig, hvordan det er i så ung en alder at få vendt og drejet alt, hvad man gør, i fuld offentlighed. Brian har altid været en sød og fornuftig fyr, men også reserveret. Han holder gerne mennesker to skridt fra livet. Og det tror jeg er naturligt, når man allerde som helt ung har været nødt til at tænke over folks hensigter, når de ville én noget. Var det mennesket Brian Laudrup, de ville tale med, eller var det fodboldstjernen?«

Man kunne også sige, at Brian Laudrup blev udstyret med en identitet, hvor andre finder frem til den hen ad vejen.

Brian Laudrup har selv i interviews givet udtryk for, at han måske ikke er gjort af det stof, der skal til for at begå sig uden for banen i den professionelle fodboldjungle.

Hans styrker ligger på andre områder.

Følsom og venlig

Brian Laudrup beskrives fra alle sider som et følsomt og venligt menneske, der i udstrakt grad tænker på andre. Og som en sjov og underholdene fyr, når man lærer ham at kende.

Fodboldverden er måske også det eneste sted, hvor det overhovedet kan antydes at det er en svaghed at tage hensyn til familien.

»Brian Laudrup tænker på helheden. Hvis han var en stor egoist kunne han jo stort set selv vælge sin klub. Men han tænker på, hvad der er bedst for ham selv og familien. Tryghed betyder meget for Brian,« siger Brian Laudrups nye direktør, Flemming Østergaard.

Italien -næste stop efter Bayern München -blev en blandet oplevelse. Fiorentina rykkede ned, og Brian Laudrup har fortalt, hvordan han frygtede for sig eget og familiens helbred i det hysteriske raseri, som tilhængerne flød over med.

Han lod sig leje ud til Milan, hvor han nærmest blev ignoreret af træner Fabio Capello.

Vicenzo Morabito var tæt på Brian Laudrup i de dage.

Han var med til at overbevise en skeptisk fodboldspiller om, at Glasgow Rangers var et besøg værd.

»Der skal grundlæggende to ting til, før Brian fungerer og er glad i tilværelsen: hans familie skal trives, og han skal trives med fodboldspillet på banen. For Brian er det ene ikke noget værd uden det andet,« siger Vicenzo Morabito, der stadig husker, hvordan Mette Laudrup sagde, at det næsten mindede om Danmark, da de ankom til Skotland.

Afslappet atmosfære

I Glasgow fandt Brian Laudrup den afslappede atmosfære, som man åbenbart skal rejse langt for at finde i professionel fodbold. Alle advarede ham mod den skotske liga, hvor han i bedste fald kunne regne med at blive sparket til lirekassemand. Men dér i højlandet kunne han forene sine to vigtigste krav til tilværelsen. Og han kunne slippe for sydlandsk hysteri, hvor forskellen fra helt til forrædder kan måles i et brændt straffespark.

»I modsætning til sin storebor, der er meget sej og cool i forhold til presset og opmærksomheden fra offentligheden, trives Brian dårligt med det,« mener Vicenzo Morabito.

Valget om at flytte til Skotland, var formentlig det lykkeligste i Brian Laudrups professionelle liv.

Ligesom han kun kan være tilfreds med, at han 8. april 1992 valgte at vende tilbage til landsholdet efter i november 1990 at have sagt fra -mest af alt i protest mod landstræner Richard Møller Nielsens fodboldfilosofi. Han vendte tilbage i tide til at blive europamester.

»Snakken om, hvorfor Brian meldte fra og vendte tilbage til landsholdet er fortid og uddebateret. Men jeg tror nok, at man kan sige, at Brian træffer sine beslutninger med hjertet,« siger Richard Møller Nielsen i dag.

Det er de fleste iøvrigt enige om. Uden at det er ensbetydende med, at valgene nødvendigvis er impulsive eller uigennemtænkte.

Hjertet er med

De fleste gætter snarere på, at Brian Laudrup tænker længe og grundigt over tingene. Men til sidst alligevel træffer beslutningen med hjertet.

»Brian er en levemand. Han er en følsom person, og det styrer ham også, når han træffer et valg,« siger Jan Bartram.

De to mest opsigtsvækkende valg traf Brian Laudrup vel, da han besluttede sig for at stoppe på landsholdet og for at vende hjem til superligaen. Eller måske snarere Danmark.

Men når dagene går på hæld, og når selv fanatiske fodboldtilhængere sætter dens begivenheder i perspektiv, bliver Brian Laudrup trods alt respekteret for sine valg.

Fordi han er en afholdt person, og fordi han gør det sjovt at gå til fodbold.

»Altså, jeg kan kun sige, at Brian er en utrolig fin fyr. Det gælder både Brian og Michael, at de er flinke og søde. De taler aldrig dårligt om andre mennesker. Jeg synes ikke, at man skal komme med et bud på, hvorfor Brian stoppede på landsholdet. Det er hans egen sag. Men selv om Brian havde gået og tænkt over det i et halvt år, kom det som en overraskelse for mig, da han fortalte det i omklædningsrummet efter kampen mod Brasilien,« siger landstræner Bo Johansson.

Overvældende interesse

I dag debuterer Brian Laudrup for FC København i superligaen.

Måske havde han inderst inde håbet på, at han kunne gå hen og blive en ganske almindelig professionel, dansk fodboldspiller. I relativ fred for det opmærksomhedshysteri, der har været en del af hans liv stort set siden, han første gang tog "ti på tæerne".

Op til kampen mod FC København er der kommet 23 henvendelser fra forskellige medier, der end ikke har noget med sport at gøre, og som vil have Brian Laudrup i tale. Fra "Skattefri Lørdag" til "Og så på en torsdag" og til "Crunsch".

81 studerende har henvendt sig, for at få Brian Laudrup til at medvirke i deres projekt. Og informationschef Flemming Toft har end ikke tal på de skoleklasser, der har henvendt sig. Tre vin-magasiners ønske om at få glæde af Brian Laudrup fuldender billedet af en helt overvældende interesse.

Af samme grund ønskede Brian Laudrup ikke at medvirke i et længere interview til denne artikel.

Hvis det er fred og ro, han har ønsket sig, så har han i denne omgang valgt forkert. Eller som skåret ud af en Hollywoodsk metervare:

»You can run, but you can't hide«.

Fred og ro får han måske først, når han træffer fodboldspillerens ultimative valg: beslutningen om at stoppe helt.

Måske.