Team Dupont frygter ikke længere en afklapsning

Madeleine Dupont var ikke sådan at slå ud af kurs ud den februardag i 2022, da hendes OL sluttede i et koldt og coronanedlukket Beijing.

»Jeg har sådan en lyst til at stå i den næste hal om fire år. Og om otte år og om 1.000 år. Det er sådan noget som det her, der driver mig til at ville være bedre,« sagde den danske curlingspiller.

Hun tog sig god tid til hele rækken af internationale medier. Flere ville vide, om legene i den kinesiske hovedstad var det sidste, man så til den rutinerede skipper i international sammenhæng.

To sejre, syv nederlag og en placering som næstsidst var ikke, hvad hun og hendes ældre søster, Denise, havde sat næserne op efter, da de 15 måneder tidligere vendte tilbage til sporten efter en pause.

Men Dupont-søstrene var langtfra færdige.

De har hele tiden haft en fornemmelse af, at de i bund og grund er gode nok til at være med i den internationale top. Hvis bare de fik bedre betingelser i konkurrencen med fuldtidsprofessionelle modstandere fra andre lande.

Det har de fået nu.

»Det klikker bare for os«

En donation fra Kirkbi og støtte fra Team Danmark har reelt gjort Madeleine Dupont og hendes holdkammerater halvprofessionelle. Og de har aldrig været bedre.

»Det klikker bare for os, og vores spil rammer virkelig et niveau, der er nyt for os. Vi har altid været et godt middelhold. Inden for det seneste halve år har vi følt os mere som et tophold,« siger Madeleine Dupont.

»Vi har trænet meget mere, end vi har gjort tidligere, og det er helt sikkert det, der begynder at give pote nu.«

»Det kan mærkes, at vi ikke skal på arbejde mandag morgen efter en weekend med en turnering. For et år siden ville vi være kommet hjem om natten og så være taget på arbejde klokken otte. Det gør vi ikke nu, og det gør en kæmpe forskel,« forklarer hun.

Det var netop økonomien, der i 2019 fik Madeleine og Denise Dupont til at annoncere et fælles karrierestop, som de senere fortrød.

De følte dengang, at konkurrenterne altid ville være to eller tre skridt foran, så længe de selv var amatørspillere med et fuldtidsjob at passe.

Med støttekroner i ryggen kan Dupont-søstrene, Mathilde Halse, Jasmin Holtermann og My Larsen træne om formiddagen og nogle dage supplere med ekstra træningspas om aftenen efter arbejde.

Til OL med selvtillid

Og de kan ikke lade være med at spekulere på, hvad det kunne være blevet til, hvis det var sket tidligere.

»Hvis vi er nogenlunde på de andres niveau nu, ville vi så have været langt foran dem, hvis vi havde været på fuld tid i årevis? Det er lidt sjovt at tænke på.«

»Det har været på tale i mange år, at vi skulle arbejde mindre, men vi har ikke rigtig vidst, hvordan vi skulle gribe det an.«

»Når man er fem personer med en fuldtidsløn, så skal der ret mange penge til, før det kan løbe nogenlunde rundt. Det er ret svært at finansiere,« påpeger Madeleine Dupont.

I januar vandt holdet den store turnering Sun City Cup i Sverige, og spillerne er rejst til OL i Cortina d’Ampezzo med selvtillid.

Canada og Schweiz er favoritter til guld og sølv, men bagved er feltet tæt.

»En af svenskerne, der har vundet to OL-medaljer, siger, at hun for første gang har følelsen af, at alle hold kan vinde. Det er en speciel følelse. Altså vitterlig alle hold kan vinde OL.«

»Det er fedt, men det er også nervepirrende. Vi ved, at vi spillemæssigt kan være meget, meget bedre med, end vi nogensinde har kunnet før. Jeg er ikke nervøs for, at vi får en røvfuld i ni kampe,« siger Madeleine Dupont.

Legene i Italien bliver hendes fjerde. Storesøster Denise når op på fem deltagelser som den første dansker i vinter-OL-sammenhæng.