Midt under en kamp foran 10.000 tilskuere stod Mathias Gidsel og bekymrede sig om ulovlige giftstoffer i sin nye lejlighed

Mathias Gidsel er en ærlig mand.

Siden sit gennembrud for tre år siden har håndboldstjernen åbent fortalt om alt fra mentale nedture over fysiske forvandlinger til opskriften på at blive verdens bedste i sit fag.

Men hvordan kommer man endnu tættere på at forstå den vestjyske mand? Man taler selvfølgelig med hans københavnske kæreste.

Hun hedder Katrine, er tidligere danser, har en bachelor i virksomhedsøkonomi og kan ikke gennemskue reglerne i håndbold. Og hun er også bedøvende ligeglad.

Til gengæld undrer hun sig tit over, hvordan man åbenbart kan ramme et håndboldmål fra alle vinkler, men aldrig vasketøjskurven.

Hun lærte Mathias Gidsel at kende for 10 år siden på efterskolen.

»Jeg var en af 12-talspigerne på forreste række, mens han sad bagerst blandt drengene og spillede Tetris på computeren. En lille, enormt sød, rapkæftet dreng, der nok var lidt for smart,« siger hun.

Alligevel fik han altid charmeret smil og eksamensnoter ud af hende.

Lejligheden i Berlin

Katrine har aldrig før talt med en journalist. Hun ønsker ikke at have sit efternavn i avisen og vil heller ikke fotograferes. Den slags må Mathias Gidsel tage sig af.

Men hun vil undtagelsesvis gerne fortælle om sit syn på manden, der i flere uger i foråret lå søvnløs og tænkte på insekticider og et muligt milliontab.

Den historie er omdrejningspunktet for vores møde.

Vi sidder i et drivhus i Mathias Gidsels barndomshjem i Skjern. Der er et par uger til OL-afrejse, og han, Katrine og hunden Hermann, en plysset havapoo, er kørt fra Berlin til Vestjylland for at holde sommerferie.

Trioen har boet sammen i et års tid i Berlin, og i foråret flyttede de ind i deres nye lejlighed, der har udsigt til fjernsynstårnet på Alexanderplatz. En lejlighed med en adskillige gamle træbjælker. Det viste sig dog at blive lidt af en hovedpine.

De fandt ud af, at bjælkerne viste spor af det farlige miljøgift DDT, der har været ulovligt i Danmark i over 50 år. Et insektdræbende middel, der kan have skadelig effekt på mennesker.

»Vi blev selvfølgelig meget bekymrede for, om vi levede i en bombe af giftstoffer. Om vi udsatte os selv for en grim omgang luftforurening og samtidig nok havde spildt en pokkers masse penge på en usælgelig lejlighed,« siger Mathias Gidsel.

Bekymringerne

De kontaktede flere eksperter og fik foretaget en seks timer lang luftprøve, der skulle give det endelige svar.

»Hvis prøven var negativ, skulle vi udskifte alle bjælker. Det ville være et uoverskueligt projekt, og så vi ville være nødt til at flytte igen. En ting ville være de tabte penge, men vi er virkelig glade for den lejlighed. Det er vores hjem,« siger han.

Svaret på prøven var fire uger undervejs. Det kunne Mathias Gidsel – manden, der kalder sig selv en overtænker – slet ikke være i, fortæller Katrine.

»Mathias er blevet bedre til at spørge om hjælp, men oftest går han ind i sig selv, når han ikke kan finde ud af noget. Man kan mærke, at han tænker. Så snart noget er ude af hans kontrol, bliver han urolig og bekymret. Så ligger han søvnløs i flere nætter og spekulerer,« siger hun.

Måske har du hørt om sportsudøvere, der fortæller, at de tager sejrene og nederlagene med hjem til familien. At en tabt kamp ødelægger hele weekenden.

For Mathias Gidsel er det omvendt.

Han tager privatlivets triumfer og tragedier med ind på håndboldbanen. Store som små. Er der orden i penalhuset, kan han ikke holdes tilbage. Knager det i knolden, mister han lettere fokus.

Det blev understreget for nogle måneder siden i SAP Arena i Mannheim. Gidsel og Füchse Berlin spillede på udebane mod Rhein-Neckar Löwen. Over 10.000 tilskuere på lægterne. Massivt pres på topholdet fra hovedstaden. Ikke mindst på verdens bedste håndboldspiller.

»Jeg spillede ikke specielt godt og var lidt ved siden af mig selv. Under et spilstop tog jeg mig selv i at stå midt på banen med bolden i hånden og spekulere over de bjælker. Om resultatet af luftprøven. Om vi skulle forlade vores hjem. Om alt det lort, som et dårligt svar kunne medføre.«

Bare menneskelig

Den kamp husker Katrine tydeligt.

»Han skrev en besked til mig 20-30 minutter før kampstart. At jeg skulle huske det, det og det i forhold til lejligheden. Jeg svarede, at han skulle fokusere på sit arbejde, og så kunne vi snakke om det, når han kom hjem,« siger hun.

Füchse Berlin vandt kampen, men det var ikke Mathias Gidsels fortjeneste, og nogle dage senere modtog de svaret fra luftprøven. Det ønskede resultat. Værdien af stoffet var så lavt, at parret kunne blive boende.

»Det var selvfølgelig en kæmpe lettelse,« siger Mathias Gidsel.

Han har efterfølgende reflekteret over, hvorfor en tysk træbjælke forhindrede ham i at levere sit bedste på banen.

»Jeg kan godt bilde alle ind, at jeg sagtens kan holde fokus og aldrig lader mig distrahere af det, der foregår omkring mig. Det er bare ikke sandt. Jeg bliver påvirket. Selvfølgelig er håndboldbanen mit frirum, det er det bedste sted i verden, men når jeg spiller 70-90 kampe om året, vil jeg indimellem løbe ind dårligere præstationer, der relaterer sig til problemer i privatlivet,« siger han og tilføjer:

»Jeg forstår godt, hvis nogle tænker, at jeg er uprofessionel. Men jeg håber, at flere tænker, at jeg bare er menneskelig,« smiler han.

Anspændt i Danmark

Mathias Gidsel har set holdkammerater spille kamp kort efter begravelsen af nære familiemedlemmer. Han har set holdkammerater møde til træning med stenansigter på grund af syge børn eller kriser i parforholdet.

»Det er universelt. Alle går på arbejde med noget i bagagen. Selvfølgelig er det også sådan i sportens verden. Så er jeg med på, at nogle er bedre end andre til at lukke ned. Jeg er bare ikke god til det.«

Ønsket om at minimere bekymringerne, stresset og opmærksomheden var også en af de primære årsager til, at Mathias Gidsel i 2022 forlod Danmark til fordel for Tyskland.

Det har han fortalt om flere gange, og Katrine kan bekræfte hvert et ord:

»Jeg er kærester med to versioner af Mathias. Hjemme i Berlin er han afslappet, humoristisk og hviler i sig selv. I Danmark ser jeg et helt andet menneske. Så er han helt anspændt. Han føler, at alle kigger på ham. Det gør de fleste også. Han føler, han skal leve op til så mange ting og hele tiden være noget for nogen. Han er vestjyde og vil jo gerne holde, hvad han lover,« siger hun.

Stædigheden

Katrine aner ikke, om han har spillet en god eller en dårlig kamp, og hun bilder sig selv ind, at de håndboldfrie samtaler i lejligheden gør godt. For dem begge.

Hun ser dog trofast alle hjemmekampene i Berlin og er altid nervøs på sin kærestes vegne i flere timer før kampstart – også længe før Mathias Gidsel selv begynder at mærke spændingen.

Hans ærgerrighed var noget af det, hun faldt for. Og hans charme, grin og eftertænksomhed. Men slet ikke hans stædighed.

»Hans stædighed kan irritere mig grænseløst. Han giver ikke op og tror næsten altid på, at hans idé er den bedste. Når noget har fanget hans interesse, kan han ikke slippe det igen. Så går han all in. Taler med fagpersoner, begynder selv at lege håndværker og mister tidsfornemmelsen. Han siger, at jeg bare skal stole på ham, selv om alle tydeligvis kan se, at det ikke går supergodt,« siger hun.

»Du skulle bare se hans garderobeprojekt,« griner hun.