Et år efter VM fortsætter Amnesty presset på Fifa og Qatar

Snart er det præcis et år siden, at VM i Qatar blev skudt i gang.

En fodboldfest stablet på benene af tusinder af migrantarbejdere, hvis arbejdsforhold og manglende rettigheder undervejs blev mødt af en heftig kritik og flere krav om forbedringer.

Myndighederne i Qatar skulle forpligte sig til at effektuere de lovede arbejdsreformer, mens det internationale fodboldforbund (Fifa) skulle være med til at etablere en kompensationsordning for de arbejdere, der havde fået overtrådt deres menneskerettigheder under opførelsen af fodboldstadioner og anden infrastruktur.

Sådan lød ordene i oktober 2022, men i en ny rapport kan Amnesty International nu, et år efter VM, konkludere, at der trods håb og påbud nærmest ingen fremskridt er sket i forhold til at sikre arbejdernes rettigheder.

En sandhed, der vækker foragt og skuffelse – også hos DBU.

Undersøgelsen af Qatar stopper ikke, bare fordi VM er slut, lyder det fra Qatar-researcher Ella Knight, der arbejder i Amnestys afdeling for økonomisk og social retfærdighed.

»Vi vil fortsætte med at se på, hvordan landet behandler sine migrantarbejdere, og om det overholder de gældende menneskerettigheder,« siger Ella Knight.

»Så længe Qatar fortsætter med at byde på fremtidige sportsbegivenheder og underholdning, vil vi have et søgelys i landet – også i de kommende år.«

Mishandling foregår stadig

Fra 2017 og frem mod VM-slutrunden søsatte Qatar reformer på arbejdsmarkedet, og samme år introducerede Fifa en menneskerettighedspolitik. Det har siden ført til forbedringer for landets 2 mio. migrantarbejdere. Men:

Grundet en »alt for sen og svag håndhævelse af reformerne« er det ifølge Amnesty langtfra nok, og det er derfor ikke lykkedes Qatar at forhindre udbredte overgreb på migrantarbejdere. Hverken forud for, under eller efter VM-turneringen.

»Hvor der blev taget nogle vigtige skridt de første fem år, har vi det seneste år kun set meget små og begrænsede fremskridt. Vi ser stadig tusinder af migrantarbejdere, der kæmper voldsomt for at skifte job, og som står over for voldelige arbejdsgivere, der kan udnytte og mishandle dem takket være juridiske smuthuller,« siger Ella Knight.

»Vi ser også mange arbejdere, som simpelthen ikke bliver betalt for deres arbejde, mens alt for mange venter på at blive kompenseret for den mishandling, de er blevet udsat for. Generelt er tingene gået langsommere det seneste år.«

Den humanitære organisation har således ikke set en tilbagerulning i reformerne. Men når tingene ikke går fremad, er virkeligheden bare, at situationen i Qatar fortsat er »meget, meget alvorlig for migrantarbejderne«.

DBU: »Det er svært at gøre en forskel«

Hos Dansk Boldspil-Union (DBU) erkender adm. direktør Erik Brøgger Rasmussen, at den nye rapport fra Amnesty er »skuffende læsning«.

»Forventningen, eller i hvert fald håbet, var jo, at VM i fodbold skulle være med til at ændre noget i Qatar til det bedre. Ikke kun midlertidigt, men også mere permanent, og selv om noget er blevet bedre, er der også meget, der ikke er,« siger han.

Samtidig kunne den forhenværende direktør i DBU, Jacob Jensen, i oktober sidste år fortælle til Jyllands-Posten, at DBU siden 2015 har presset aktivt på for forbedringer af menneskerettighederne i Qatar.

En indsats, som ifølge Erik Brøgger Rasmussen stadig er aktiv.

»Vi støtter en fagbevægelse, som arbejder med migrantarbejdere, og det arbejde stoppede ikke, da vi sendte landsholdet hjem sidste år. Sammen med det norske fodboldforbund tager vi også snart til Qatar igen for bl.a. at mødes med vores samarbejdspartnere og for at se ved selvsyn, hvordan det går med den indsats, vi støtter. Nu har vi fået Amnestys input, og næste skridt er at høre det fra hestens egen mund,« siger han og uddyber, at DBU også afventer en rapport fra Fifa, der gør status på VM i Qatar.

Men trods den fortsatte støtte pointerer DBU-direktøren også, at organisationens indflydelse er mindre her på den anden side af VM. I 2022, da fodbold var omdrejningspunkt, var der således »flere og andre muligheder« for at intensivere et pres på Qatar.

»Det er svært at gøre en forskel. Hvis der overhovedet var muligheder for et år siden, er de i hvert fald endnu mindre nu,« siger han.

Så nu handler det i højere grad om forebyggelse?

»Ja, mange sidder sikkert og tænker på, at om 11 år er der stor sandsynlighed for, at Saudi-Arabien skal være vært for VM. Det land har nogle af de samme udfordringer og problemstillinger, og derfor skal vi også finde ud af nu, hvordan vi skal gribe det kommende forløb an, og vi vil selvfølgelig prøve på at bruge fodboldens forandringskraft til at skubbe på en positiv samfundsudvikling, selv om det formodentlig bliver svært, og vi kommer til at stå meget alene.«

Myndighederne i Qatar har tidligere oplyst til bl.a. Amnesty International, at 15.000 udlændinge har mistet livet i Qatar fra 2010 til 2019. Der er ikke blevet fremlagt data for de afdødes jobsituation eller arbejdsforhold, og der eksisterer derfor ikke en oversigt over, hvor mange der er døde i forbindelse med VM-forberedelserne.