Fortsæt til indhold
Sport

Wozniacki har talt nok om sit comeback – nu vil hun spille

Caroline Wozniacki er mere end klar til igen at spille en professionel tenniskamp, men før National Bank Open i Montreal indrømmer den tidligere verdensetter samtidig, at hun reelt intet aner om sit niveau.

MONTREAL

Dukker hun mon op?

Vil hun i givet fald være til stede rent mentalt?

Har hun stadig noget af Miss Sunshine-magien?

På den ene side er arrangørerne af National Bank Open i Montreal mere end stolte over at lægge bane til Caroline Wozniackis comeback til professionel tennis.

På den anden side var de usikre på, om de lige havde strammet den ved at bede hende være en del af underholdningen for tilskuerne forud for selve hovedbegivenheden, der begynder mandag.

Det er trods alt hendes første turnering efter tre og et halvt år som pensionist, og de havde også hørt, at Caroline Wozniacki havde taget hele familien med til byen, så en hyggekamp i basketball stod måske ikke øverst på listen over foretrukne aktiviteter.