Da Jonas Vingegaard vendte hjem, blev han mødt af et gult hav
Da den dobbelte Tour de France-vinder blev hyldet i hjembyen, var indbyggertallet næsten fordoblet. Hvor langt rækker en gulerodskage på 500 kg?
Godt nok virker Jonas Vingegaard som en ydmyg mand, som helst vil være i fred, men han følte sig ikke for fin til at give hånd, skrive autografer eller vinke til samtlige fremmødte mennesker i hjembyen Glyngøre.
Da han rullede ind på Glyngøre Stadion, blev han stille. Han kiggede ud på menneskehavet, som brød ud i vild jubel.
Onsdag blev Jonas Vingegaard hyldet i hovedstaden, men hjemme i Glyngøre ventede der også noget af en velkomstceremoni. Byen var pyntet i gult. Gule cykler, gule bannere, ja, selv den lokale genbrugsbutik havde sat alt det gule tøj ud foran butikken.
På toppen af byens bakke, der ifølge de lokale med stigning på 19 pct. er i bjergkategori, ligger Sallingsund FC’s Stadion. Her er to tennisbaner, en opvisningsbane og så selvfølgelig et større græsreal. For enden var en scene blevet placeret. Her skulle Jonas Vingegaard hyldes.
En kage så stor som en husgavl
En 500 kg tung gulerodskage på størrelse med en husgavl blev delt ud til de fremmødte, der var iført gule trøjer og gule bøllehatte. Imens buldrede musikken ud gennem højtalerne.
Susan Aaen, provst i Salling Provsti og medarrangør af hyldestceremonien, fortalte, at der har været gang i forberedelserne lige til det sidste. To dage før Vingegaards ankomst manglede der stadig at komme styr på ekstra ølfustager, lydudstyr og sikkerhed. Sidste år brugte man omkring 200.000 kr. på arrangementet. I år forventes tallet at være det samme.
Beløbets størrelse er til at forstå. Inden arrangementet blev afholdt, var et kvalificeret gæt, at der ville komme omkring 25.000 til Glyngøre, hvor der til daglig bor 1.400 mennesker.
Det fik Midt- og Vestjyllands politi til at opfordre gæsterne til at køre i god tid og undgå at køre ind i byen. En meget god idé. Byens længste vej er omtrent samme længde som de fleste slutspurter på sprinteretaper i Tour de France.
Byskilte måtte byttes om
Ingen fest uden drama. En ukendt person eller personer havde natten til torsdag byttet Glyngøres byskilte ud med nabobyen Durups byskilt. Så de måtte hurtigt skiftes ud igen.
På opvisningsbanen ved siden af den store plads, hvor de mange tusinde mennesker stod og hujede og råbte på Vingegaard, lå der en enorm gul trøje lavet af 1.500 gule karklude. En førertrøje på 600 kg. Den har ceremoniens arrangører været en smule øm overfor – tænk hvis det skulle regne. Dels fordi den er skrøbelig, men forestil dig lige at skulle tørre 1.500 sammensyede karklude. Ikke en speciel rar tanke. Men Susan Aaen og de andre frivillige kunne ånde lettet op. Solen stod ned over byen. Stemningen var i top.
Det er andet år i træk, at Jonas Vingegaard vinder Tour de France. For at sætte den bedrift i perspektiv, kan det nævnes, at kun den engelske cykelrytter Chris Froome i dette årtusinde har vundet flere gange (fire gange for at være præcis), mens Alberto Contador og Vingegaards evige rival Tadej Podacar har vundet touren to gange. Man skal helt tilbage til 1990’erne for at finde en rytter, der har vundet Tour de France fem gange. Det var den legendariske Miguel Indurain.
Ingen dansk cykelrytter har nogensinde præsteret noget lignende. Bjarne Riis har godt nok vundet det franske cykelløb, men indrømmede flere år senere, at han havde dopet sig for at sikre den samlede Tour-sejr.
Jonas Vingegaard er med andre ord i en liga for sig. Da han trådte op på scenen i hjembyen Glyngøre, brød de fremmødte ud i massiv jubel. Et hav af udstrakte hænder forsøgte at række ud efter Tour-vinderen, mens jublen blev erstattet af tilråbene ”Vingegaard! Vingegaard!”.
Pludselig var det, det eneste man kunne høre.
Vingegaard smilede.
Han vinkede tilbage.