Fortsæt til indhold
Sport

Gode råd til forældrene: Dette må du ikke gøre, hvis dit barn er ked af sin krop

Mange børn og unge bryder sig ikke om at smide tøjet og bade sammen med jævnaldrende i et omklædningsrum. Men hvordan skal man agere som forældre, når ens børn mistrives i omklædningsrummet, og hvad bør man undgå?

En pige på 15 år hader sin krop så meget, at hun flere gange har grædt om natten. Hun er flov over at gå i bad og forsøger derfor altid skjule sig så som meget som muligt i omklædningsrummet.

To drenge på 12 år bliver drillet og kaldt så grimme ting i omklædningsrummet efter idrætstimerne i skolen, at den ene af dem har overvejet selvmord og har lyst til at udøve selvskade.

En pige på 13 år synes, det er pinligt at gå i bad efter idrætstimerne, fordi hun føler, at de andre piger fra klassen har perfekte kroppe, mens hun selv er tyk.