Porsche forfremmer dansk racerkører

31-årige Michael Christensen blev fredag præsenteret som én af otte kørere for Porsche i topklassen.

Artiklens øverste billede
Michael Christensen vandt i 2019 GTE Pro-klassen i 24 timersløbet i Le Mans. Foto: Yoan Valat/EPA/Ritzau Scanpix

Porsche vender tilbage til topklassen i sportsvognsracing. Det bliver desuden blandt andet med en dansk kører bag rattet.

Michael Christensen, der har været tilknyttet Porsche siden 2012, er fredag blevet præsenteret som én af otte kørere til deres nye LMDh hypercar, der har fået betegnelsen Porsche 963.

- Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse. Porsche er det mest vindende brand i topklassen i sportsvognsracing, så at skulle køre i en Porsche-prototype er kæmpestort for mig, siger Christensen i en pressemeddelelse.

Den nye Porsche-racer får efter planen debut allerede i løbet af 2022, men kommer først til at køre om point fra 2023. Det skriver Det Internationale Motorsportsforbund (FIA) på sin hjemmeside.

Den 31-årige dansker bliver forfremmet fra GT-Klassen til klassen for de hurtige hypercars. Han kan nu køre med i kampen om den generelle sejr i de store klassikere indenfor sportsvognsracing.

- Den indsats, jeg skal levere som racerkører, er ikke anderledes end den, jeg i dag leverer i GT-klassen, hvor bilerne er meget fysisk udfordrende at køre.

- Men det bliver fedt at køre en hurtigere bil og kunne kæmpe med om den generelle sejr, hvor prestigen selvfølgelig også er meget større.

I GT-klasserne har Michael Christensen vundet store klassikere som Le Mans, Daytona, Sebring, Spa og Nürburgring. Desuden vandt han i 2018/19 det officielle verdensmesterskab i GTE-Pro.

Porsche stiller til start med to nye hypercars i den officielle VM-serie FIA WEC og i den amerikanske sportsvognsserie IMSA.

Christensen er dermed også i spil til at køre for Porsche i det legendariske udholdenhedsløb Le Mans næste år. Fordelingen af kørere i de forskellige serier samt kørersammensætningerne fastsættes dog først på et senere tidspunkt.

Danske Tom Kristensen vandt ni gange den bedste klasse i Le Mans.

/ritzau/

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.