Messi topper liste over verdens bedste betalte sportsfolk

Lionel Messi har i de seneste 12 måneder tjent over 900 millioner kroner ifølge opgørelse fra Forbes.

Artiklens øverste billede
Der er penge nok på kontoen hos Lionel Messi, der indtager førstepladsen på listen over de bedst indtjenende sportsstjerner. Foto: Gonzalo Fuentes/Reuters

Den 34-årige Lionel Messi skovler så mange penge ind på sine evner på en fodboldbane, at han ligger øverst på listen over verdens bedst betalte sportsudøvere, som årligt udarbejdes af det amerikanske magasin Forbes.

På listen efterfølges den argentinske fodboldstjerne fra Paris Saint-Germain af NBA-stjernen LeBron James og Cristiano Ronaldo fra Manchester United.

Listen fra Forbes omfatter de 12 måneder frem til 1. maj 2022.

I den periode havde Messi en indtjening på 130 millioner dollar. Det svarer med dagens kurs til 920 millioner kroner.

Lionel Messi var sidste år nummer to på listen efter den irske MMA-fighter Conor McGregor.

På dette års liste er basketballspilleren LeBron James fra Los Angeles Lakers nummer to, efter at have hevet 121 millioner dollar ind i form af løn og indtægter fra sponsoraftaler.

Derefter følger den portugisiske fodboldspiller Cristiano Ronaldo med 115 millioner dollar.

Den brasilianske fodboldspiller Neymar (95 millioner dollar), der er klubkammerat med Messi, og den tredobbelte NBA-mester Stephen Curry (92,8 millioner dollar) runder topfem af.

Derefter følger endnu en NBA-spiller i form af Kevin Durant med 92 millioner dollar.

Nummer syv er tennislegenden Roger Federer. Han nåede kun at spille fem turneringer i 2021, før en knæoperation afkortede hans sæson. Trods det havde Federer ifølge Forbes en indtjening på 90,7 millioner dollar.

De tre sidste pladser på listen indtages af den mexicanske bokser Canelo Alvarez (90 millioner dollar), den syvdobbelte Super Bowl-vinder Tom Brady (83,9 millioner dollar) samt NBA-spilleren Giannis Antetokounmpo (80,9 millioner dollar).

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.