Putin: Doping uden effekt i kunstskøjteløb

Kamila Valieva blev tirsdag hyldet af Vladimir Putin, der bagatelliserede hendes positive dopingprøve.

Artiklens øverste billede
Vladimir Putin hyldede tirsdag de russiske vindere fra vinter-OL. Her står han med Kamila Valieva, der var med til at vinde holdkonkurrencen i kunstskøjteløb. På grund af en positiv dopingprøve fra december er det uvist, om hun og resten af holdets resultat står ved magt. Foto: Mikhail Klimentyev/Ritzau Scanpix

Kunstskøjteløberen Kamila Valieva påkaldte sig i februar hele verdens opmærksomhed ved vinter-OL i Beijing.

Dagen efter at den 15-årige russer havde været med til at vinde guld i holdkonkurrencen, kom der et positivt testsvar på en dopingprøve, hun havde afleveret tilbage i december.

Valieva afviste brug af doping, og teenageren forsvarede sig med, at den positive prøve måske skyldtes, at hun ved en fejl havde indtaget sin bedstefars hjertemedicin.

Mens der endnu ikke er taget stilling til, om Valieva og holdkammeraternes topresultat står ved magt, blev de russiske OL-vindere tirsdag hyldet af præsident Vladimir Putin ved en ceremoni i Moskva.

I forbindelse med hyldesten slog Putin fast, at Kamila Valieva ikke har gjort noget galt.

- Hun har gennem sit arbejde bragt sporten op på et niveau, hvor det er ægte kunst.

- Den slags perfektion kan man ikke opnå på uærlig vis ved hjælp af præparater eller manipulation. Vi ved alle, at der ikke er behov for supplerende præparater i kunstskøjteløb, sagde Putin.

Trods den positive dopingprøve fik Kamila Valieva efter en høring i Den Internationale Sportsdomstol (CAS) lov til at kæmpe videre ved vinter-OL.

Valieva endte senere på en fjerdeplads i den individuelle konkurrence, hvor hun var storfavorit.

Under ceremonien rettede Vladimir Putin også kritik af de sportsforbund, der har udelukket russiske og hviderussiske atleter, efter at Rusland 24. februar invaderede Ukraine.

Putin mener, at atleterne bliver diskrimineret på baggrund af deres nationalitet.

- Udelukkelsen af atleter fra Rusland og Hviderusland er ikke kun et direkte brud på fundamentale principper i sporten, men det er også et åbent og kynisk brud på deres menneskerettigheder, mener Putin.

Ruslands præsident omtalte specifikt Det Internationale Svømmeforbunds (Fina) beslutning om at idømme svømmeren Evgeny Rylov ni måneders karantæne for krigsstøtte som ”fuldstændig absurd”.

/ritzau/Reuters

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.