Forklaring: Sådan er idrættens nødhjælp sammensat
På grund af coronavirussen lider idrætten hårdt under tabet af indtægter, da kampe afvikles for tomme tilskuerpladser.
Coronavirussen får stor indflydelse på økonomien i Danmark, og idrætten er ikke undtaget.
De øverste rækker i både håndbolden, ishockeyen og fodbolden har allerede afviklet kampe uden tilskuere, og alle disse idrætsgrene står over for slutspil, hvor en vigtig indtægt bortfalder, når der ikke kommer tilskuere.
Regeringen har dog taget de første skridt til at komme den trængte branche til undsætning, da der nu kan søges om kompensation for tabt fortjeneste i blandt andet ”oplevelsesøkonomien”.
1) Hvem kan få kompensation?
Ordningen omfatter arrangementer med over 1.000 deltagere, som enten er aflyst, ændret væsentligt eller udskudt. At spille uden tilskuere falder under ”ændret væsentligt”.
2) Hvad kan man få kompensation for?
Tab af indtægter fra en række forskellige kilder, f.eks. indtægter fra billetsalg, salg af mad/drikkevarer, merchandise og reklameindtægter.
3) Hvor meget skal en klub have i kompensation for en kamp uden tilskuere?
Det er ganske svært at regne ud. Lige nu sidder eliteidrætsklubber og regner på, hvor meget det koster at afvikle en kamp. Der er f.eks. stor forskel på, hvilken aftale der er omkring klubbernes hjemmebaner. F.eks. ejer FC København, Hobro og Brøndby selv det stadion, de spiller fodbold på, andre forpagter hjemmebanen fra kommunen, mens andre slet og ret lejer sig ind. Derfor er udgifterne ved at afholde en kamp vidt forskellige i den henseende. Samtidig med at klubberne kommer til at stå over for et fald i indtægter fra salg af billetter, mad og drikke og merchandise, kommer der dog også et fald i udgifter til vagter og personale i boderne. I den mere professionelle del af branchen er personalet oftest timelønnede, men i de lavere lag er det frivillige, hvorfor der også vil være stor procentmæssig forskel på, hvordan regnestykket ser ud.
4) Hvor mange penge er der tale om?
Direktør i divisionsforeningen for fodbold Claus Thomsen siger, at det koster i omegnen af 20 mio. kr. pr. runde i tabte indtægter for de 26 klubber i de to øverste divisioner. Et tal, der stiger i takt med antallet af kampe spillet for tomme tribuner, da klubberne ikke leverer varen i forhold til sponsorer. Hans kollega i håndboldens divisionsforening Thomas Christensen siger, at det vil koste 50 mio. kr. i tabte indtægter for herre- og kvindehåndbold, hvis resten af sæsonen skal spilles i tomme haller. Han anslår, at der gennemsnitligt er en tabt fortjeneste på 300.000-400.000 kr. pr. kamp i herrernes bedste liga.
5) Hvor vigtig er kompensationen?
Den er vigtig for hele branchen, men f.eks. er superligaklubbernes indtægt i højere grad baseret på tv-aftalen end andre ligaer. Det er dog stadig en væsentlig indtægtskilde i Superligaen. I håndbold, ishockey og fodbold fra 1. division er indtægterne fra kampdagene endnu vigtigere. F.eks. anslår ishockeyligaforeningens direktør, Klaus Rasmussen, over for DR, at fire-fem klubber ville gå konkurs, hvis kompensationen ikke bliver tilstrækkelig stor. Endvidere tjener ishockeyen flest penge på det kommende slutspil, hvorfor timingen ikke kunne være værre.
6) Hvor længe kan idrætten få kompensation?
Indtil videre gælder ordningen indtil den 31. marts, da den følger regeringens anvisninger om at undgå tilskuere til begivenheder, hvor der kommer over 1.000 personer. Der lægges op til, at ordningen fortsætter, hvis anvisningsperioden forlænges.