Analyse: Det kan sagtens blive en kamp, der kalder på en espresso til sidst

Forleden stod Simon Kjær ved baren på Marienlyst Strandhotel. Bare rolig, fodboldlandsholdets anfører fejrede ikke på forhånd sit holds succes, han stod ikke og skålede i øl efter en sejr, men skulle bare have en espresso inden dagens træning.

En hurtig, opkvikkende kaffe, der kan give kroppen et pift, så man – eksempelvis – kan holde sig vågen. Simon Kjær havde stillet sig til rådighed for journaliststanden inden de to kommende EM-kampe mod Irland og Georgien. Han svarede som sædvanligt venligt på alle spørgsmål, og undervejs i et af sine svar kom han til at betone, at landsholdet ikke har tabt i 26 kampe.

Ja, jeg ved godt, at skeptikere vil bestride den serie; der var VM-mavepusteren mod Kroatien, men da røg landsholdet først ud efter straffespark. Og så var den famøse kamp mod Slovakiet, da danske amatørspillere tabte 0-3, fordi de vanlige landsholdsspillere var i konflikt med Dansk Boldspil-Union.

Imponerende serie

Så altså: Efter normal spilletid og fraregnet nederlaget i Bratislava har det nuværende landshold ikke tabt i 26 kampe. Imponerende.

Men er det ikke, som om der stadig mangler noget i historien om det danske landshold for herrer, mænd og andre maskuline skikkelser, før de vinder det samlede kongeriges anerkendelse?

For spillerne på holdet, og ikke mindst dets norske træner, Åge Hareide, må det føles ret utaknemmeligt, at en stribe på 26 kampe uden nederlag ikke får danskerne til at haste til landskampe i eufori og i forventningen om store oplevelser.

Der kommer over 30.000 tilskuere i Parken mod Irland fredag aften. Af flere grunde: De holder med Danmark, de vil se god fodbold og mange mål, de vil have en sejr, og de vil til fest. Men det er ikke sikkert, at alle forhåbninger bliver opfyldt.

For tre måneder siden skabte landsholdet et vildt comeback mod Schweiz i den første kamp i EM-kvalifikationen. På et forholdsvis stemningsforladt stadion i Basel styrede hjemmeholdet kampen med Granit Xhaka som omdrejningspunkt, undervejs hamrede han et langskud ind bag Kasper Schmeichel med sit kolde højreben, en overlegen understregning af klasseforskellen. Schweiz kom på 3-0, Granit Xhaka lod sig skifte ud et kvarter før tid til stor applaus.

Hvorefter det danske landshold gik amok: Mathias ”Zanka” Jørgensen reducerede til 3-1, Christian Gytkjær til 3-2, inden højre back Henrik Dalsgaard headede udligningen ind i overtiden. 3-3. Tre mål på otte minutter. Udråbstegn.

Da spillerne efter kampen defilerede forbi de danske pressefolk, var der store smil a la ”vi narrede fjenden”. Men der var også alvor bag lettelsen.

Selvkritiske spillere

Således fik Mathias ”Zanka” Jørgensen formuleret, at landsholdet skulle være meget glad for de sidste minutter af kampen. Men at spillerne også skulle være selvkritiske nok til at sige, at de ikke spillede godt.

Nogle dage inden kampen i Schweiz havde danskerne øvet sig på Kosovo. Her gav landstræner Åge Hareide nøglespillerne Simon Kjær og Christian Eriksen et hvil, men efter en time var han nødt til at skifte de to ind for at se, om landsholdet kunne få et resultat mod en upåagtet, men ihærdig modstander.

I sidste minut lykkedes det Pierre Emile Højbjerg at udligne til 2-2.

Det nærmest mirakuløse comeback mod Schweiz kom efter en fodboldkamp, hvor strukturen i det danske spil var fraværende, og midt i glæden vidste spillerne naturligvis, at den slags svage indsatser er der ikke råd til i moderne fodbold.

Årsagerne kan være mange, men danskerne forsvarede sig virkelig svagt mod Schweiz, et arbejde, der indledes hos de forreste og ned igennem holdet. Trioen Thomas Delaney, Lasse Schöne og Christian Eriksen udgør en omtrent komplet tremandsmidtbane: Eriksen som 10’eren, der sætter spillet i scene med afleveringer og egne forsøg, 8’eren er Thomas Delaney, som skal suse frem og tilbage mellem de to felter, mens Lasse Schöne som 6’er er den af de tre, der skal skærme mest af foran egen forsvarskæde.

Mod Schweiz fungerede samarbejdet mellem de tre blot ikke ret godt, i hvert fald fik den schweiziske stjerne Granit Xhaka for meget frirum og alt for meget tid til at distribuere bolden. Men mod Irland bør de tre bedre kunne sætte tempoet, for teknisk og taktisk er de overlegne i forhold til modstanderne.

På hjemlig græs har landsholdet ikke tilladt modstanderne at score i de seneste syv kampe, og det bør heller ikke blive et tema, at Irland løber op og laver bunkevis af mål i Parken. Den muligvis største udfordring ligger i forreste linje, hvor det er op til Yussuf Poulsen, Nicolai Jørgensen og Martin Braithwaite at sparke bolden ind.

Snup en kaffe så

Fredag aften mod Irland skal publikum givetvis belave sig på stor tålmodighed med de danske spillere mod et hold, som landsholdet ikke har kunnet score mod i de tre seneste kampe.

Da Danmark mødte Schweiz i marts, viste seertallene på Kanal 5, at en fjerdedel stoppede med at se kampen, da schweizerne var kommet på 3-0. Dermed gik rigtigt mange glip af et ekstraordinært drama. Og hvis øjnene er ved at falde i undervejs mod Irland, så følg Simon Kjærs eksempel, og snup en espresso. For det kan sagtens blive den slags kamp.