DNA afslører rødder i hele verden

Danmark er sammen med 17 andre lande med i et studie, der viser, at vi er langt mere mangfoldige, end vi tror.

Artiklens øverste billede
Illustration: Science Photo Library

Jyllands-Posten og Ritzau/Fokus trækker denne artikel tilbage, da præmissen for artiklens indhold ikke lever op til de redaktionelle kvalitetskrav.

Ritzau Fokus skriver:

Ritzau Fokus har valgt at trække artiklen ”DNA afslører rødder i hele verden”, som blev udgivet torsdag den 2. juni 2016 kl. 8:47.

Tilbagetrækningen skyldes, at artiklen på flere led ikke lever op til de kvalitetsmæssige krav, Ritzau Fokus stiller.

Artiklen tager sit udgangspunkt i en kommerciel aktørs undersøgelse og vinkel, og dette er i sig selv i strid med det koncept og den kvalitetsjournalistik, Ritzau Fokus’ rejsetjeneste og øvrige produkter skal have.  Udgangspunktet for rejsetjenesten er netop det modsatte, at skabe en distance til de kommercielle aktører, så her fejler artiklen eklatant, og var normal procedure fulgt, var artiklen ikke blevet udgivet.

Selv om en del af artiklens indhold kan verificeres, så har den yderligere to markante mangler. For det første har den ikke en kildekritisk balance ved at inddrage DNA-eksperter til at forholde sig til selve validiteten af undersøgelsen, som Momondo har fået foretaget. Den videnskabelige metode, der skulle ligge til grund for Momondos DNA-undersøgelsen, er således ikke bekræftet.

For det andet kan Ritzau Fokus ikke stå inde for casepersonens uafhængighed. Denne person, der ganske vist medvirker med eget navn, og som har fået foretaget den omtalte DNA-test, har været brugt af Momondo i en reklamefilm omkring samme historie og kan således ikke siges at være fri for Momondos interesser, når vedkommende deltager i Ritzau Fokus’ artikel.

Ritzau Fokus beklager den ulejlighed, denne mangelfulde artikel har skabt. Det er særligt ærgerligt og beklageligt, når udgivere lægger deres troværdighed i Ritzau Fokus’ hænder for derefter at blive svigtet.

Jyllands-Posten beklager fejlen.

Chefredaktør Pierre Collignon udtaler:

- Denne artikel burde ikke være blevet publiceret hos os, og derfor ligger en del af fejlen naturligvis også hos Jyllands-Posten. Vores egne redaktionelle kvalitetsfiltre burde have fanget, at der var problemer. Det strammer vi op på.

- Det rørte mig dybt, og jeg er så stolt over at være en ægte verdensborger, at jeg slet ikke kan beskrive det.

Sådan siger den 31-årige cubaner Carlos Olis DoCarlo, efter han har fået at vide, at hans genetik kan spores til stort set hele verden. Kun Kina og Rusland gav ikke udslag, da han sammen med 66 andre deltagere lod sin dna teste i et forsøg, som rejsesøgemaskinen Momondo står bag.

Carlos Olis DoCarlo regnede med, at der ville være lidt spansk at finde i hans genetiske ophav, fordi han ved, at hans ene bedstemor stammer fra De Kanariske Øer. Men resultaterne oversteg langt hans vildeste forventninger - faktisk viste der sig også at være lidt danske aner gemt i DoCarlos dna.

- Jeg er ikke engang fra en stor by som Havana, så jeg fatter slet ikke, hvordan så mange nationaliteter kan blive blandet sammen. Men det giver på en måde mening, at jeg har været tiltrukket af Danmark og tidligere har boet her i to år, fortæller Carlos Olis DoCarlo, der for tiden bor i Danmark igen.

Det er glæden ved andre lande og kulturer, der ligger til grund for, at rejsesøgemaskinen Momondo har valgt at kortlægge menneskers dna, fortæller Momondos danske pressemand, Lasse Skole Hansen.

- Vi var sikre på, at folk havde mere til fælles med resten af verden, end de umiddelbart troede, og måske kan det give en særlig rejselyst, at man har rødder i en region, man ikke havde tænkt specielt meget på tidligere, siger han.

Og faktisk er genetik et af de steder, hvor det er nemt at skubbe til danskernes følelse af tilhørsforhold, forklarer kulturantropolog Andreas Kambskard, som er medindehaver af antropologisk.dk.

- For ganske få generationer siden kunne man ikke tænke sig længere tilbage, end ens bedsteforældre kunne huske, og det kan være svært at forstå abstrakte tilhørsforhold til andre steder i verden. Men når man ser, at ens gener kan spores til andre lande, øger det ens åbenhed, og det skaber et tilhørsforhold til stedet, selv om man måske ikke kender landet indgående, fortæller han til Ritzau Fokus.

I en undersøgelse blandt 400 danskere stod det klart, at 6 af 10 adspurgte troede, at de maksimalt stammede fra to forskellige lande. Men firmaet bag Momondos DNA-analyser, AncestryDNA, oplyser, at mennesker i gennemsnit har rødder i fire globale regioner og altså stammer fra langt mere komplekse baggrunde, end de tror.

Den vished kan være med til at skabe større åbenhed over for andre lande, vurderer Andreas Kambskar:

- Man vil sagtens kunne føle et tilhørsforhold udelukkende på baggrund af et genetisk fællesskab. Omvendt kan vi have sværere ved at føle os som en del af EU, fordi vores nationale tilhørsforhold er historisk stærkere. Men når vi får oplysningerne fra vores genetik, bliver det mere nært for den enkelte, siger han.

Hov, det her indhold benytter cookies

På denne plads ville vi rigtig gerne have vist dig indholdet, men det kan vi desværre ikke, da du har fravalgt cookies. Vil du se indholdet skal du acceptere Marketing og Statistik, det gør du her: opdater dit samtykke.

Fra Momondo lyder det, at reklamens dna-rejse skal fejre vores forskellighed som mennesker og åbne vore øjne for, at der er mange flere ting, der forener os, end der adskiller os.

Carlos Olis DoCarlo fortæller, at hans selvopfattelse også har ændret sig på baggrund af de genetiske afsløringer.

- Jeg har fået en indre ro i at kende mig selv så godt. Jeg er fra stort set hele verden, og det passer så godt sammen med, at jeg nyder at slå mig ned forskellige steder. Tidligere troede jeg, at det var en rastløshed, men nu giver det fuldstændig mening for mig.

/ritzau/FOKUS

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.