»Et øde sted føles trygt, når der er internetforbindelse«

Sne, isflager og bjerge. Det kan næsten ikke blive mere øde, når programmet ”Anders Lund Madsen i den yderste by” bliver vist på DR1. I fire afsnit besøger Anders Lund Madsen den fjerneste by i Grønland, Ittoqqortoormiit. Der er det mest stille sted, han nogensinde har besøgt. Privat rejser han gerne væk fra storbyens larm og drømmer om at besøge fjerne steder som Ildlandet i Chile eller Falklandsøerne.

Hvorfor valgte I at rejse til Ittoqqortoormiit?

»Vi fik idéen til turen på klassisk Anders And-manér. Det vil sige, at vi kiggede på et landkort for at finde ud af, hvor vi skulle rejse hen, og da vi gjorde det, fik jeg øje på en lille øde by. Jeg kom til at kigge på Ittoqqortoormiit, der lå så langt væk fra alle de andre byer i landet. Det virkede underligt, at der boede mennesker så langt væk fra alt andet, og derfor fik vi lyst til at rejse derhen. Jeg har tidligere været i Vestgrønland, hvor byerne ligger rimelig tæt op langs kysten, men her var det hele meget vildere og mere spredt. For at komme til Ittoqqortoormiit måtte vi først flyve til Søndre Strømfjord, og derfra blev vi dirigeret videre til Nuuk på grund af dårlige vejrforhold. Efter Nuuk mellemlandede vi i Kulusuk og Constable Point, før vi kunne tage en helikopter det sidste stykke. Jeg tror ikke helt, at Danmarks Radio vidste, hvor øde byen lå, før vi rejste derhen«.

Handler det om at møde nye mennesker, når du er ude at rejse?

»Jeg var næsten ikke udenfor byen, mens vi var i Grønland. Det kan virke åndsvagt, når man er lige ved siden af verdens største nationalpark, ved bredden af verdens dybeste flod og ved siden af et af de områder med flest isbjørne i verden. Men for mig handlede turen om at møde de mennesker, der bor i byen og at finde ud af, hvordan man lever, når man ikke har alt udenfor hoveddøren. Når jeg sidder i min lejlighed, er det nærmeste hospital 200 meter væk, der er 100 meter til en biograf, og der er et supermarked på hjørnet, men sådan er det ikke i Ittoqqortoormiit. Der er ingenting uden for byen, og inde i byen er der ikke meget mere end en brugsforening og et diskotek, der har åben i weekenden. Der sker næsten igenting, udover de ting man selv finder på. Man holder ikke særlig længe i Ittoqqortoormiit, hvis man ikke kan finde ud af at beskæftige sig. De fleste af dem, jeg mødte, brugte lang tid på at gå på jagt efter moskusokser, narhvaler, sæler eller isbjørne, men der blev set en del kabel-tv, selv om det er dyrt, fordi forbindelsen går over satellit«.

Kunne du lide stilheden?

»Ja, det kan jeg, og man vender sig hurtigt til den. En af de lyde, der mangler, er larmen fra trafikken. Der er kun 12 veje i byen og næsten ingen mennesker eller biler. Selv om der er stille i Ittoqqortoormiit, så sker der noget med tiden, når man er der i længere tid. Tiden begyder at gå hurtigt, man kan let opdage, at der er gået en hel dag, uden at man har lavet noget som helst udover de almindelige hverdagsting som at købe ind eller lave mad. Hvis jeg kom på besøg igen, ville jeg bruge længere tid på at se naturen«.

Opsøger du også mennesker, når du rejser privat?

»Jeg går ikke på samme måde rundt og banker på folks dør og spørger, om jeg må komme ind og se deres hjem. Det er ikke alle, der har lyst eller tid til at snakke med en, og det bliver meget arbejdsomt, hvis jeg også har min familie med. Men jeg booker ofte et sted at bo gennem hjemmesiden Airbnb, hvor private kan leje deres lejlighed ud til andre. Det har jeg kun gode erfaringer med, og det er en let måde at komme til at lære folk at kende, når man rejser et nyt sted hen. Sidst jeg var i Stockholm, havde jeg fundet et hus på en lille ø lidt uden for byen, og her skrev jeg med ejerne, inden jeg tog af sted. Jeg bookede huset samme dag, som der var angreb på Krudttønden i København, og det endte jeg med at skrive med ejerne om, inden jeg tog af sted. Hvis man rejser længere væk, kan det være en god anledning til at få mulighed for at snakke med nogle af de lokale. Tidligere har jeg altid boet på hotel, og det er kedeligt. Men hvis man flytter ind i en andens lejlighed, er det en ny verden, der åbner sig. Det er meget sjovere, fordi man oplever, hvordan folk lever«.

Hvilke andre fjerne områder, vil du gerne besøge?

»Jeg vil rigtig gerne til Ildlandet i den sydligste del af Chile. Det er interessant at besøge de steder, der ligger meget afsondret, og jeg synes, at det er spændende at finde ud af, hvad der har fået folk til at slå sig ned så langt væk fra alt andet. Det kunne også være spændende at se den norske ø ved Antarktis, Falklandsøerne eller Turkmenistan. Jeg kan takke aviser, bøger og tv-programmer for, at jeg har fået lyst til at besøge de fjerne dele af verden.

Lysten til at besøge Ildlandet kan starte med, at man hører navnet som barn. Det lyder som et fortryllende sted, og når man senere hører mere om området, så bygger det langsomt op. Senere har jeg læst, at der er et hotel, som man kun kan bo på i én uge, og den viden har sat sig fast. På den måde opbygger jeg en interesse for landet ud af en masse informationer, og så bliver det et sted, jeg gerne vil besøge.

Jeg kan bedst lide at rejse til de stille områder, fordi det er rart at komme væk fra den travle hverdag og larmen i byen. Grønland er det mest stille sted, jeg har været indtil videre, men før det har jeg været i Canada, Lapland og på Island. En af ulemperne er, at der sommetider ikke sker en hujende skid, og det kan være en udfordring, men det er også det, der er det fede. Jeg elsker at rejse til Island, fordi de fleste bor i området omkring Reykjavik, og det er derfor let at komme væk fra civilisationen.

Det er en god kombination af, at det er afsondret, men at det samtidig føles trygt, fordi der er internetforbindelse«.

Hvornår på året rejser du helst væk?

»Jeg er en meget berejst nytårsmand, for jeg gider ikke at holde nytårsaften herhjemme. Hvis jeg kan få min familie med ud at rejse, så tager jeg gerne væk efter jul. Jeg har holdt nytår mange forskellige steder og har blandt andet budt det nye år velkommen i Berlin, Paris og New York. I år skal jeg tilbringe nytårsaften på Island med min familie, og jeg vil meget hellere se nordlys, end at kigge på raketter«.

Hvad er dit næste rejsemål?

»Min næste rejse går til Paris. Hvis jeg kunne tilbringe hver eneste fredag eftermiddag på en parisisk tesalon, så ville jeg ikke sige nej til det, men i denne omgang bliver det bare en enkelt weekendtur. Jeg læste i avisen, at det er vores pligt at gå på café og grine af terroristerne, efter det seneste terrorangreb i byen. I stedet for at sidde og have det skidt over det, der er sket, så mener jeg, at det er vores pligt at gå på café i Paris. Så den rejse bliver min kamp mod terrorismen«.

Hvad har du lært af at rejse?

»Man lærer kun noget af at rejse, hvis man har lyst til det, og jeg har blandt andet været på en rejse til Egypten, hvor jeg bare sad på et resort uden at lære noget. En af de ting, jeg har lært på mine rejser, er, at når man kigger på et kort, så virker verden overskuelig, og når man flyver over de forskellige lande i et fly, så virker verden overskuelig. Men så snart man sætter foden ud et sted, så så er det helt overraskende, hvad der sker. Hver morgen skal man lave en ny plan for dagen. Når man sidder på Island, og man ikke har nogen idé om, hvad man skal lave, fordi det regner, så bliver man nødt til at finde på noget. Men hvis man er derhjemme, så har man som regel et skema for dagen, og når man følger det, så er alt nogenlunde under kontrol. Men sådan er det ikke i et fremmed land. Der ved man ikke, hvad der sker, og det er der er nogle, der kan lide det, mens andre hader det. For mig er det grunden til, at jeg altid er glad for at komme hjem igen, når jeg har været ude at rejse«.

Er der en del af rejsen, du ikke kan lide?

»Det eneste, jeg ikke kan lide, er lufthavnene. Det er en skærsild, som man bare skal igennem hver gang, jeg skal et sted hen. Det allerværste er, når man skal ind i USA, og man står i en enorm kø, hvor alle ser skræmte ud. Inden jeg skal ind i en lufthavn, bliver jeg altid helt nervøs for, at jeg ikke når det, eller at jeg bliver anholdt. Men når jeg kommer ud på den anden side, er alt godt igen«.