Empati er den nye måde at vise social status

Lene Damgaard glæder sig. Om et par uger pakker hun ferietasken, siger farvel til sommerferie med sin mand og børn, og sætter kursen mod Vejle, hvor hun i fem dage skal være lejrleder i Red Barnets sommerlejr for udsatte børn og deres familier.

»Jeg synes, at det er fantastisk at være på lejr. Det er hele lejrånden, som jeg elsker. Når man er på lejr, er man en del af noget større, og man skal arbejde sammen for at få det hele til at fungere. En lejr giver en masse oplevelser og gode minder, og det håber jeg, at jeg sammen med de andre frivillige på turen, kan give de 12 familier, som skal med, masser af,« forklarer hun.

Lene Damgaard er uddannet pædagog og har arbejdet med børn i mange år. I dag arbejder hun som plejemor på fuldtid, men selvom der er nok at se til i dagligdagen, prioriterer hun at have tid til det frivillige arbejde.

»Jeg synes, at jeg har overskud til at arbejde for en god sag, og det har stor betydning for mig at have noget i mit liv, hvor jeg kan gøre en forskel for andre. At arbejde frivilligt giver også noget helt andet end et almindeligt arbejde, fordi det jo er frivilligt. Det betyder, at ånden er anderledes, og at folk brænder for det, som de laver. De mennesker, som man arbejder sammen med er drevet af det samme, som du selv er,« forklarer hun.

Knap to millioner frivillige og flere på vej

Lene Damgaard er ikke den eneste, som gerne vil gøre en forskel med sin frivillige arbejdskraft. Den seneste undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd viser, at knap to millioner danskere udfører frivilligt arbejde.

Ifølge fremtidsforsker, Mette Sillesen, vil endnu flere danskere bidrage i fremtiden. Vi befinder os nemlig midt i et paradigmeskifte, som kendes under navnet ”fra mere til bedre”.

»På mange områder i livet fokuserer danskerne ikke på at få mere, men på, at det, de får, skal være af bedre kvalitet og have større betydning for dem. Det gælder også frivillighed, hvor mange spørger sig selv: Hvad vil jeg gerne bruge min sommerferie på? Gavner det mig, som menneske, at sidde på en strand - eller vil jeg gerne skabe noget værdi på en anden måde? Og så vælger mange at arbejde for en god sag i deres ferie,« fortæller Mette Sillesen og forklarer yderligere:

»Til forskel fra for 10 år siden, hvor man var meget fokuseret på sig selv og det materielle, bevæger man sig mod nye værdier i dag. Der er et stærkt fokus på fællesskabet og det at føle et ansvar over for andre end os selv. At flere og flere søger fællesskabet er også en del af megatrenden, ”high tech, high touch”. Det skyldes, at de fleste lever et mere og mere digitalt liv og derfor har et større behov til at føle nærvær med andre mennesker. Men det skal være nærvær af en vis kvalitet, og det finder mange i et fællesskab, hvor man arbejder for det samme.«

Stor interesse i sommerferien

Nini Jolander nikker genkendende til tendensen, som hun mærker i sit arbejde, som frivilligkonsulent i Red Barnet. Især i månederne op til sommerferien, får hun henvendelser fra interesserede, der gerne vil tilbyde deres hjælp.

»Der er generelt mange, der gerne vil være med. Planlægningen af vores sommerlejre foregår mange måneder i forvejen og her er der rigtig mange, der gerne vil arbejde frivilligt,« fortæller hun og giver sit bud på en forklaring på, hvorfor danskerne gerne vil arbejde gratis for en god sag, især i sommerferien:

»Jeg tror, at det handler om, at mange har prøvet at være på lejr og har en masse gode minder derfra. Det vil de gerne give videre til andre, så de også kan få nogle gode minder og dermed noget livskvalitet. Når man er på en lejr, får man også hurtig respons på det, man byder ind med, fordi man ser, hvilken betydning det har for børnene og deres familier at være på sommerlejr. Det, der virkelig betyder noget, er at kunne gøre en forskel. Det er den største motivation hos alle frivillige jeg møder,« forklarer hun.

Også hos Frivilligjob.dk, der er landets største jobportal for frivilligt arbejde, mærker man danskernes lyst til at arbejde frivillig. Her kan foreninger søge efter hjælp og frivillige kan søge efter job, hvor de kan hjælpe. Det er der mange, som gør. Sidste år blev der afsendt mere end 12.500 ansøgninger om frivilligt arbejde igennem siden.

»Empati er den nye måde at vise social status på. Det handler mindre om at vise, at du har den rigtige taske og mere om hvilket menneske du er. Det handler om at vise, at man er et godt, ansvarligt menneske, som vil verden det bedre og som tænker på andre end sig selv,« forklarer Mette Sillesen.

En gang frivillig, altid frivillig

Turen i slutningen af juli er Lene Damgaards første gang som lejrleder i Red Barnet, hvor hun har været tilknyttet siden marts. Men det er langt fra første gang, at hun har arbejdet som frivillig. De seneste 11 år har hun nemlig arbejdet i en børnefilmklub i Randers.

»Jeg bliver glad, og jeg får mere energi, når jeg kan se, at andre bliver glade, fordi jeg ved, at jeg gør en forskel. Jeg fik den umiddelbare reaktion, når børnene kom smilende og glædede sig til at se film. Så var det ikke svært at komme op søndag morgen, når jeg vidste, at det var det, som jeg stod op til,« husker hun.

»Det er det, som vi oplever rigtig tit. Når først, at man har arbejdet frivilligt en gang, bliver mange hængende, fordi man bliver engageret, og det giver tit overskud til at arbejde mere. Så bliver det frivillige arbejde så spændende, at man ikke har lyst til at slippe det,« forklarer Nini Jolander, der også selv, inden hun blev ansat som frivilligkonsulent, har arbejdet som frivillig i mere end 20 år.

Og der bliver flere frivillige i fremtiden spår fremtidsforskeren Mette Sillesen.

»Der er en større lyst til at gøre en forskel end tidligere – og det fortsætter i stor stil i fremtiden. Men det bliver på en masse nye og forskellige måder. F.eks. vil man gerne gøre noget aktivt selv, frem for at donere nogle penge til en stor organisation. Man vil ikke få fortalt, hvad man skal gøre for at hjælpe, men i stedet selv vælge, hvad man vil gøre. Frivillighed i fremtiden bliver også meget mere nichepræget. Folk kan ikke se sig selv i en stor sag, men de vil i højere grad selv bestemme, hvad deres hjælp går til,« spår Mette Sillesen.