Sådan bliver vintercamping en fornøjelse

Kombinationen af skiløb og camping er gammel tradition i Sverige og Norge. Derfor har flere og flere danskere også fundet ud af, at campingvognen fint kan bruges som bolig i stedet for at leje en hytte på de nordiske skidestinationer.

Det er billigere, og ofte ligger campingpladsen klos op ad skilifterne, så der virkelig er tale om ski in/ski out. Inden du springer ud i at vintercampere, er der dog en række ting, der skal være på plads.

Vær sikker på, at ventilationshullerne og skorstenen ikke er dækket til af f.eks. sne, is eller nedfaldne blade. Skovl sne væk under vognen. Der skal nemlig luftcirkulation i campingvognen, ellers risikerer man at få kulilteforgiftning.

Den sikreste løsning er en gasalarm, som fanger flere forskellige gasarter, herunder et forhøjet niveau af kulilte. Det er især en god idé, når varmen kører hele tiden, som den jo gør, når det er meget koldt udenfor.

Varmen skal være i orden

Temperaturer under minus 20 grader er helt normale på de nordiske skisportssteder i uge 7, så varmesystemet kommer på en alvorlig prøve. Ofte vil en gasovn ikke helt kunne løfte opgaven med at holde god varme i hele vognen. En eller anden form for blæservarme er et godt supplement, da det fordeler varmen i vognen bedre.

Fordeling af varmen er uhyre vigtig, så der ikke dannes kuldelommer, hvor der kan opstå kondens og dermed fugtskader. Traditionelt set er billigere campingvogne forsynet med et varmesystem, hvor varmen cirkulerer i slanger, hvor huller i slangerne skal sørge for, at varmen fordeles.

Her kan man let selv opgradere systemet med små varmeventiler, som sættes ind i stedet for der, hvor der fra fabrikkens side er et lille hul, hvor varmen kommer ud. De fleste gasvarmesystemer kan også forsynes med et elektrisk panel på op til 2.000 watt, som kan give et fint varmetilskud om vinteren.

Det kan være en god investering til nordisk brug, da strømmen er billig i både Sverige og Norge. På den måde slipper man også for de mange skift af gasflasker, der følger af meget lave temperaturer.

Eftermonteret elektrisk gulvvarme er også en mulighed. Det fås som en folie, der rulles ud over gulvet og tapes fast.

Hård frost kræver sit afløb

Et mindre vinterfortelt, hvor taget er mere skråt, er en af de bedste investeringer, hvis man skal ud i vinteren. Husk også vinterpløkker og at rydde taget for sne jævnligt – især tøsne kan give trykskader, mens let puddersne gerne må blive liggende på taget – det virker isolerende.

Er det hård frost, så skil afløbet ad, så vandet fra køkken og toilet løber direkte fra de enkelte afløbsrør ned i en frostsikker spand. Den sprækker ikke, hvis frosten er hård. Husk også, at vognens vandslanger skal isoleres ekstra, når frosten bider. Typisk ligger slangerne ved vognes ydersider og er derfor meget udsatte for frost. En mulighed er at flytte slangerne længere ind mod vognens midte eller endnu bedre at hænge slangerne sammen med vognens varmeslanger.

Husk også, at vognen skal være helt tømt for vand, inden du kører mod nord og hårde frostgrader. Vognen skal først varmes op på destinationen, før der fyldes vand på systemet.

Vinterdæk eller pigdæk

Kører du gennem Sverige, er der krav om vinterdæk på bilen. FDM anbefaler også, at der monteres vinterdæk på campingvognen eller teltvognen, selv om loven ikke kræver det. Kører du med pigdæk, er der til gengæld et lovkrav om, at du også har det på campingvognen eller anhængeren.

I Sverige er reglerne, at man skal have vinterdæk eller pigdæk på både bil og campingvogn fra den 1. december til den 31. marts.

I Norge er der intet lovkrav om vinterdæk, men man skal kunne komme frem på vinterveje. For Sverige gælder desuden, at det kan være meget svært at leje snekæder, hvis man pludselig får brug for dem.

I Tyskland er det forbudt at køre med pigdæk, mens der er lovkrav om vinterdæk i vinterføre.

Der skal være masser af mønster på dækket

Et dæks egenskaber afhænger i høj grad af dybden på mønstret. Loven kræver, at du har samme dæktype på hele bilen og en mønsterdybde på minimum 1,6 mm, men FDM anbefaler en minimumdybde på 3,0 mm for at undgå akvaplaning.

For campingvognen gælder desuden, at dækkene godt kan være dårlige, selv om de ser fine ud og har pæn mønsterdybde.

Et flot dæk kan sagtens være mørt eller fuld af små mikroskopiske revner. FDM anbefaler at skifte dem, når de er fem år gamle. Hvor gamle dækkene rent faktisk er, kan undersøges ved at kigge på DOT-koden på siden af dækket, der fortæller, hvornår dækket blev produceret. Fra år 2000 består koden af fire tal i stedet for tre tal. De to første tal er produktionsugen, mens de to sidste oplyser om året.

Du skal desuden være opmærksom på din sprinklervæske. Hvis den ikke er frostsikret, risikerer du, at dyser og slanger fryser til. Det gør de allerede ved let frost. Men husk: Det er en dårlig idé at bruge sprinklervæske på en kold rude. Er det frostvejr, kan spritten fordampe og efterlade resten af væsken som is på forruden. Vent i stedet med at bruge sprinklerne, til forruden er varmet op.