Frihed på to hjul i New York

Whouw.

Jeg suser hen ad Broadway forbi køerne med ventende biler og passerer et par betjente på hesteryg på Times Square. Selv i dagslys er pladsens mange og tårnhøje neonreklamer imponerende. Til venstre ad 42nd Street og hen til Bryant Park. Hov, den café ser indbydende ud. Tid til et stop og en kaffepause i et af the Big Apples grønne åndehuller.

At komme rundt i New York på en cykel er frihed på første klasse. Ikke mindst i forhold til byens offentlige transport. I undergrundsbanen rasler man af sted uden at se en pind og forvirres af et indviklet rutenet. Og vælger man at gå, ender man let i den klassiske storbyfælde ved at trave sig til døde med ømme ben og fødder til følge.

På stålhesten kommer man hurtigt fra A til B og videre til C, man kan stoppe hvor og når som helst og oplever New Yorks farverige gadeliv undervejs. Uden at behøve at frygte for liv og lemmer. New Yorks bilister kører hensynsfuldt og har vænnet sig til byens efterhånden mange cyklister. Således holder chaufføren i en velvoksen og højresvingende amerikanerbil tilbage for JP Explorers udsendte cyklist i krydset mellem Park Avenue og East 48 th Street.

Død Harley

Kort efter er det tid til lokal sightseeing på East 55th Street. Her mødes religion med rygmærker. En procession til ære for en katolsk helgen bliver eskorteret af medlemmer af motorcykelklubben Bad Boys Brooklyn. En af de læderklædte fyre kan ikke få liv i sin mægtige Harley Davidson. Tre af hans kammerater forsøger at starte maskinen ved at skubbe den i gang. Et stort polsk flag monteret på en flagstang på motorcyklen markerer gruppens etniske rødder.

Mens Harleyen fortsat driller, hopper jeg op på sadlen og triller videre. Mit køretøj er en blå tregears Citi Bike. Sådan en har man siden juni sidste år nemt og billigt kunnet leje overalt på Manhattans sydlige del og et udsnit af Brooklyn.

Med sit kreditkort registrerer man sig i en automat med berøringsskærm ved en af de 330 parkeringsstationer med cykler. Så vælger man, om man vil betale en dags leje til knap 70 kroner eller snuppe en uge for 170 kroner. Derpå oplyses en kode på skærmen, som man taster på tastaturet på en ledig cykels parkeringsbås. En rød diode afløses af en grøn, og så gælder det bare om at komme af sted. Og om at parkere cyklen i en ny station senest 30 minutter efter afgang.

Ellers trækkes der knap 25 kroner i bøde fra ens kreditkort. Efter en parkering kan man tage den samme eller en anden cykel i en ”ny” halv time.

Tidsbegrænsningen sikrer, at man ikke lægger beslag på en tohjuler en hel dag. Desuden kan risikoen for bødestraf medføre en omgang tempokørsel, når det er på tide at finde en p-station.

Da min næste halve time er ved at rinde ud, er jeg nået til Chinatown, hvor jeg parkerer cyklen og snupper en gåtur. Et pænt udsnit af bydelens over 150.000 kinesisktalende indbyggere myldrer rundt på gaderne, hvis navne præsenteres på engelsk såvel som med kinesiske skrifttegn. De pryder også butikkerne med bugnende grøntmarkeder, guldlakerede spisepinde, rispapirlamper, kopivarer, billig elektronik og tingeltangel ad libitum.

I vinduet hos en slagter hænger helstegte pattegrise til skue sammen med fårehoveder. Inde ved siden af hiver fiskehandleren et par levende karper op af et diminutivt akvarium, skærer dem og renser dem og overdrager de friske lig til en tilfreds kunde.

På is blandt fisk, krabbekløer og muslinger ligger et par krokodillefødder på køl. Jeg kunne godt bruge noget koldt, men lader krybdyrpoterne være og køber i stedet en is hos The Original Chinatown Ice Cream Factory på 65 Bayard Street. Vaflens to kugler bliver med durian – en ildelugtende, men velsmagende frugt – og grøn te. Anderledes, men godt.

Sort show

Derpå er det farvel til Chinatown og goddag til den for New York-cyklister næsten obligatoriske tur over Brooklyn Bridge. Ridtet over den 131 år gamle hængebro bliver dog forsinket af min lyst til at se et gadeshow på James Madison Plaza.

»Er det ikke fantastisk? Her ser I tre sorte fyre gå gaden uden at være forfulgt af en strømer,« kværner en af forestillingens tre afroamerikanere, en lavstammet fyr – iført et sort, nedslidt glimmerjakkesæt, paryk med hestehale og blød hat – i sin mikrofon.

Fortsættende sin munddiarré finder han syv frivillige blandt publikum, placerer dem midt på pladsen på rad og række og får dem til at bukke sig forover.

Kort efter slår en af showets to andre herrer, en veltrimmet mand kun iført joggingbukser og sportssko, salto hen over de frivillige til tilskuernes store jubel.

Slalom mellem turister

Mit smil på læben bliver hængende på turen hen ad Brooklyn Bridges dobbeltrettede cykelsti. For den 1,8 kilometer lange bro byder på fantastiske udsigter over Lower Manhattan og slalomkørsel mellem turister, der på grund af travlhed med fotografering glemmer alt omkring sig. Ikke mindst at se sig for.

Turen tilbage til Manhattan går via Manhattan Bridge, hvor jeg kører og griner om kap med en chauffør og hans makker i en lastbil. Ups, min halve time er næsten løbet ud.

»Undskyld, men ved du, om der er en station i nærheden,« spørger jeg en anden Citi Bike-cyklist i et lyskryds.

»To blokke længere oppe og til højre,« svarer han.

Skater i jakkesæt

Få sekunder før deadline kører jeg cyklen i dok i en station i bohemebydelen Greenwich Village. Pyh, sikke en spurt. Den gav tørst, som slukkes med et glas papayajuice på Gray’s Papaya Bar, mens ørerne fyldes med Bee Gees’ diskoklassiker ”Stayin’ Alive”.

Efter at have drukket ud frigør jeg, i selskab med en kvinde i spadseredragt og høje hæle, en ny cykel fra sin p-bås og triller mod den hippe bydel Nolita. Undervejs overhaler jeg en gråskægget herre i jakkesæt. Han kører på skateboard.

I Nolita står den på bønner, ris og guacamole i baren på Café Habana – en klassisk diner på hjørnet af shoppinggaden Elizabeth Street og George Street – og en skål med tre erhvervsdykkere, som har kigget dybt i deres mojito-cocktails.

Demonstration og dans

Til dessert cykler jeg mig til en demonstration i Washington Square Park. Nær parkens vartegn, en 24 meter høj portal, der minder om Triumfbuen i Paris, agiterer en kvinde med en megafon for bedre rettigheder for migranter. Kort efter kaster taleren og de cirka 50 demonstranter sig ud i at danse til et salsahit.

Mere tilbagelænet er den jazztrio, som på behørig afstand af de dansende demonstranter serverer tjekket vellyd for hundeluftere, løbere, bænkevarmere og kærestepar i græsset. At græs er andet end noget, man kan ligge på, bevidner en sødlig duft af marihuana.

Sødlig er lugten ved sydindgangen til Central Park også. Hørmen stammer fra hestepærer leveret af trækdyrene for hestevognene. Deres kuske tager knap 300 kr. for 20 minutters kørsel i en af verdens mest berømte parker.

Jeg vælger at udforske parken til fods. Cykling er det slut med. Den ”nedre” ende af det grønne område er nemlig det nordligste sted på Manhattan med Citi Bike-stationer. Men skidt, efter en god del kilometer i sadlen skader det heller ikke at komme på gåben.

Tre råd til rejsen

Se New York fra søsiden

Manhattans skyskraberskyline er svær at blive træt af, men vanskelig at se, når man færdes i New York. Det kan der rådes bod ved at krydse Hudson-floden og tage til byen Hoboken i staten New Jersey. Smut med en af de mange daglige færgeafgange fra terminalen ved West 39th Street i Manhattan Midtown og nyd synet af Empire State Building, Chrysler-bygningen, Rockefeller Center og mange af New Yorks øvrige højtragende bygninger på den otte minutter lange overfart.

I Hoboken – der med sine 50.000 indbyggere er en verden eller to fra New Yorks hektiske storbyliv – kan man gå eller cykle den fire kilometer lange tur langs havnefronten til Jersey City. Eller gå på opdagelse kvarteret omkring Hobokens hovedgade, Washington Street og blandt andet svælge i frisk- og hjemmelavet mozzarellaost hos Fiore’s Deli på 414 Adams Street.

En anden mulighed for at se New Yorks skyline består i at tage den 25 minutter lange og gratis tur med den offentlige færge til Staten Island fra Whitehall Terminal på Lower Manhattan. En tredje option går ud på at tage på et ”krydstogt” med en af selskabet Circle Lines turbåde fra Pier 83 ved West 42nd Street og 12th Avenue.

Læs mere på:

Bo alternativt

I New York overnatter man dyrt, rigtig dyrt eller ekstremt dyrt. Et alternativ til hotellerne kan være www.homeexchange.com, hvor private i eksempelvis New York udlejer deres hus eller lejlighed, eventuelt i bytte for et ophold i et dansk hjem. På www.airbnb-.com kan man ligeledes finde privat indkvartering.

Få cyklen for dig selv

Med en lejepris på cirka 70 kroner pr. døgn – og 170 kroner om ugen – er de 6.000 blå Citi Bikes langt de billigste lejecykler i New York. Ulempen ved Citi Bikes er, at man skal forny sit lejemål hver halve time ved en af cyklernes 330 parkeringsstationer. De findes kun syd for Central Park på Manhattan og i et lille udsnit af Brooklyn. Dermed er man med en Citi Bike afskåret for at udforske bydele som Harlem, Bronx og Williamsburg.

Disse kvarterer kan man nå ved at leje en tohjuler hos en af byens mange cykeludlejere. Priserne begynder ved omkring 50 kroner for en time, mens en dag koster cirka 250 kroner. Blandt udlejerne – som tilbyder alt fra standard- og børnecykler over tandemmer, racere og mountainbikes til el-cykler plus hjelme, låse og andet tilbehør – er:

Læser du med fra mobilen, kan du se flere billeder her