Fra gammel industri til ny kultur

Store orange klatrestativer. Dem kan man klatre rundt i. En mur, som man kan kaste bold op ad, og asfalt, som samtidig er fyldt med store bobler. Udfordrende for dem, som f.eks. løber på rulleskøjter og skateboard. Hyggelige at sidde på for dem, som blot vælger at bruge pladsen til at indtage frokost eller er på vej fra et møde til det næste i det stadigt voksende kreative miljø, som Carlsbergbyen allerede rummer.

Pladsen ligger på Pasteursvej i centrum af Carlsberg. Herfra er der direkte adgang til J.C. Jacobsens store gamle have - med alle dens eksotiske vækster - og et lille grønt anlæg.

Ikke mange steder i København kan man møde så mange udfordringer på så lille et område.

Udgangspunktet er de mange bygninger og den 33 hektar store grund, som bryggeriet Carlsberg efterlod, da det i 2008 lukkede produktionen i Valby og flyttede til Fredericia.

»I dag ville det være svært at bruge de gamle fabriksbygninger til produktionen. De er for små, og de ligger for spredt. Carlsberg havde valget mellem at rive det hele ned og begynde forfra på samme grund eller flytte hele produktionen. Man valgte det sidste. Det efterlod et område med masser af muligheder,« fortæller Caspar Jørgensen, specialkonsulent i Kulturarvsstyrelsen og ansvarlig for styrelsens store satsning med formidlingen af industrikulturarven.

Fortiden som inspirator

Med intentionen om at skabe en varieret, levende bydel, hvor forskelligheder trives og skaber liv døgnet rundt, inviterede Carlsberg borgere og eksperter til at indsende ideer til den nye bydel i en international idékonkurrence. Selv om denne proces knap er kommet i gang for alvor - hele området med de planlagte 600.000 kvm under tag, 45 pct. til boliger, 45 pct. til butikker og erhverv og 10 pct. til sport, kultur, kunst og institutioner ventes at stå klart om 20, måske 25 år - er sporene lagt.

Nye spor, hvor fortiden og industri- og kulturhistorien konstant er til stede.

»For at få det fulde udbytte af en tur til Carlsberg er du nødt til at sætte dig ind i, hvordan det her er bygget op, og hvorfor bygherrerne valgte at skabe Carlsberg som et paradeeksempel på en storslået udsmykning,« siger Caspar Jørgensen.

Han forklarer, at Carlsberg er ikke mindre end tre former for virksomheder placeret tæt ved hinanden. Det gamle Carlsberg er brygger J.C. Jacobsen værk. I 1847 flyttede han produktionen af øl fra Brolæggerstræde i indre by til ”bjerget” i Valby.

Herude fandt han ikke blot plads til at anlægge dybe og store lagerkældre. Gennem den store forsænkning, Carlsbergforsænkningen, var der også adgang til rent vand, en af hovedingredienserne i hans nye bayerske øl, som danskerne hurtigt tog til sig.

Allerede fra den gamle Jacobsens tid kan man i bygningerne se tegn på, at bryggerne var først med det sidste nye. Et eksempel er ”fyrtårnet”. Prydet med mottoet »Arbejde og Nøjsomhed« blev det opført i 1883. Oprindeligt kunne dets lys ses inde fra København, og det blev også brugt som sømærke fra Kalvebod Strand.

Først med det sidste

Da J. C. Jacobsen i 1882 indlagde elektricitet på sit bryggeri, var der i København kun et enkelt forlystelsessted og en enkel bro, som havde elektrisk lys. Bladet Illustreret Tidende bragte da også i 1884 en større historie om elektriciteten på Gamle Carlsberg illustreret med et xylografi af fyrtårnet, der lyste i natten.

Bladet skrev bl.a.: »Ovenstaaende Billede viser os et elektrisk Belysningsanlæg af en for en Privatmand ikke ringe Udstrækning, navnlig det, som er indrettet paa Bryggeriet Gamle Carlsberg.«

Et element, som yderligere er med til at gøre besøget på Carlsberg ekstra interessant, er, at de to Jacobsen'er havde en fejde, der gav genlyd i hele virksomheden, og som endda endte med et stort hegn mellem det gamle og det nye bryggeri.

I hver deres tid var begge driftige forretningsmænd. Men hvor den ældre holdt fast i den klassiske bryggemetode og investerede meget i kemisk forskning, mente den yngre, at det hele skulle gå lidt hurtigere. Lagringstiden blev afkortet, og der skulle lægges penge og midler i reklamer.

Ny Carlsberg er anlagt af sønnen, Carl Jacobsen. Hvor det gamle Carlsberg er anlagt med senklassicistiske bygninger og bygget op som et gammeldags herregårdsanlæg, er det anderledes med Ny Carlsberg.

Som et konkret bevis på Carl Jakobsen som en del af en ny, voksende og meget selvbevidst klasse skyder bygningerne og paradeskorstene på Ny Carlsberg mere i vejret. Her skulle produceres hurtigere og mere ad gangen.

Industri i dubletter

Når de to bryggerier ligger adskilte og side ved side, er det ikke kun, fordi far og søn havde svært ved at finde ud af det sammen. Det er også et tidstypisk eksempel på en industriel udvikling, fortæller Caspar Jørgensen:

»I 1800-tallet kunne man ikke overskue at bygge større. Derfor laver man en dublering. I det hele taget er der i løbet af industrialiseringen mange måder at være industrialiseret på. På Carlsberg kan man se det hele. Fra håndværksproduktion på Gamle Carlsberg, hvor det hele blev transporteret på hestevogn, og hvor man i bygningerne kan finde spor fra dengang, da dampmaskinerne var den førende kraft, til masseproduktion på Ny Carlsberg. Man kan også se, hvordan indførelsen af elektricitet gav produktionen mulighed for at gå op i en større skala. Det er den tredje fase af Carlsberg-byggeriet.«

Carl Jacobsen mente, at det var vigtigt at bygge smukt. For folk blev bedre mennesker af at kigge på kunst:

»Lad skoler, sygehuse, kirker, alle offentlige bygninger, haver og anlæg få den kunst, som passer for dem. Lad kunsten adle vor by, så vil den adle vort liv,« er han citeret for at sige.

Den dag i dag kan byggerierne derfor stadig imponere og inspirere. Det gælder ikke kun de mere spektakulære elementer som den snoede og rigt dekorerede skorsten, som Carl Jacobsen i 1900 lod opføre på Carlsberg, og byggeriets store mængde historicistiske udsmykninger. Det gælder også de egentlige industribygninger.

Louise Seibæk, konsulent for Carlsberg Ejendomme og med til at udvikle Carlsbergbyen, fortæller:

»Alt byggeri på Carlsberg er skabt med en grundighed, som gør én måbende. Her er ingen overfladiske, hurtige løsninger. Hverken i byggeri fra 1847 eller i det fra 1870'erne. Der er en storladenhed over det hele, som giver en følelse af, at man skabte noget blivende. Det aftvinger en slags respekt på en måde, som inspirerer én til at arbejde med noget, der er holdbart og solidt.«

LÆS OGSÅ: Kødbyen er blevet kreativ