På autentisk jungleeventyr

Tenderbåden brummer heftigt og må trække på samtlige hestekræfter for at bringe gæsterne det sidste stykke fra Silver Shadows trygge rammer og ind mod Koh Samui – én af mange thailandske øer i Den Thailandske Golf. Selv om klokken kun lige har rundet 9.30, er der allerede så varmt i luften, at en enkelt passager har følt sig nødsaget til at smide skjorten.

På kysten står de lokale turguider og taxichauffører klar til at kaste sig over gæsterne, så snart vi sætter benene på landjorden. De er udmærket klar over, at tenderbådens passagerer kun har omtrent fem timer, inden turen atter går retur til krydstogtskibet og til nye destinationer. Passagererne skal derfor være effektive – og det samme gælder de lokale. Med iagttagende blikke følger de den lille båds sidste gyngende bevægelser mod kajen og påbegynder så et bombardement af tilbud. Bahtpriser og navne på seværdigheder flyver gennem luften i så høj en grad, at de mere eller mindre alle sammen drukner i hinanden. Enkelte lokale har dog held til at få stoppet et par passagerer, og efter korte forhandlingsrunder forsvinder nogle stykker af sted i taxaer og andre bag på scootere.

Autentiske bananer

Timer forinden om bord på Silver Shadow fik alle gæster udleveret et kort over Koh Samui og muligheden for at spørge en lokal turguide på båden til råds om øens oplevelser. Guidens vise ord rumsterer nu i baghovedet og skaber et dilemma, som der skal tages stilling til. Leje en scooter og køre hele øen rundt? Eller blot traske derudad og vende om, når tidspunktet for den sidste tenderbådsafgang tilbage til de luksuriøse omgivelser nærmer sig?

Til trods for de mange lokales protester og insisteren falder valget på mulighed nummer to. Og så snart de første skridt er taget væk fra den støjende velkomstparade, rører det lokale liv en smule på sig. Et par restauranter appellerer til appetitten, bølgerne bruser ind over strandkanten og en tung hørm af tørrede skaldyr finder vej til næseborene. Autentisk er det.

Vejen slår et knæk væk fra kysten og ind mod øens frodige jungleliv. Flere restaurantskilte, små butikker med genbrugstøj og skurvogne, som må antages at bruges til beboelse, passeres i rask trav, imens den varme sol sætter svedkirtlerne på overarbejde. Også lokale folk titter frem på vejen, men modsat på kajen virker de her nærmest ligeglade med det tilrejsende islæt. Et par lyshårede og svedende turister med tasker på ryggen og kort i hånden får dem ikke til at trække synderligt på skulderne. Men hvorfor skulle de dog også det? Selv har de travlt med at høre radio, behandle madvarer og snakke lidt med hinanden.

»20 baht for et kilo,« svarer en kvinde fra sin position bag en lille hjemmelavet disk. Den svært overvægtige kvinde er omgivet af alverdens sjove og sære frugter. Nogle er grønne, andre gule, og nogle helt tredje har hår på skallen. Også et par små gule bananer er repræsenteret i samlingen, og til trods for det igangværende autentiske eventyr på fremmed jord er det nu rart med en frugt, man kan genkende.

Kvinden modtager sin pengeseddel, vejer en klase bananer af og afgiver et taknemmeligt smil, før hun stille men stabilt tøffer ud mod baglokalet. Med lidt frugt i maven træffes en hurtig beslutning: Ét af Koh Samuis mange vandfald, Hin Lad, skal bestiges!

På vildspor

Koh Samui har i mange år været en ø-magnet for udenlandske turister. Især i krydstogtbranchen er øen velkendt som en del af turprogrammet, fordi øens størrelse passer godt til dagsudflugter, og fordi den er placeret på fornuftige koordinater i forhold til landets hektiske centrum, Bangkok. Den kan altså bruges som en form for afkobling, hvor gæsterne har mulighed for at nyde strandlivet eller prøve sig af i jungleomgivelser, inden turen går videre til høje bygninger, pulserende trafik og intenst gadeliv.

Finde-vej-til-vandfald-i-jungleomgivelser-evnen har dog vist sig at være en smule ude af træning: Hin Lad ligger i hvert fald længere væk end først antaget, og vejen synes at fortsætte i uendelighed. Der er brug for hjælp.

Tæt på os sidder en ældre kvinde på en lyserød børneplasticstol. Hun er i gang med at læse en slidt papiravis, men fornemmer alligevel et par fremmede legemer nærme sig, hvilket får hende til at trække den i forvejen sammentrukne krop endnu mere sammen. Skuldrene ryger opad, og hovedet rykker fra side til side, da hun ser kortet. Hun kender ikke umiddelbart til Hin Lad. Samme reaktion kommer fra en middelaldrende mand et stykke længere nede ad gaden. Han skyder dog skylden på dårlige engelskkundskaber som grunden til hans manglende evne til at vise vej. Vi er langt væk fra krydstogtskibets trygge rammer, flersprogede tjenere og altid hjælpsomme butlere.

En lignende seance udspiller sig endnu en gang længere ned ad vejen, før en kvinde endelig kan bekræfte, at koordinaterne stemmer. Hun nøjes dog med at nikke insisterende og pege i retningen af Hin Lad. Et peg, der kommer til sin ret kun få hundrede meter længere nede ad vejen, hvor et lille skilt lover brusende vand og junglestier, hvis man går til venstre.

Den ældre kvinde fra tidligere er dukket op igen, nu med en anden, yngre kvinde ved sin side. Sammen følger de også vejen til venstre. Sporadisk råber de forskellige ord på thailandsk, og selv om det er fuldstændigt uforståeligt, hvis man ikke kender sproget, virker tilråbene venligt stemte. De fremmede turister er alligevel lidt spændende, og det føles, som om kvinderne egentlig bare gerne vil hjælpe til.

Tilbage til espressoen

Stien op mod vandfaldet indsnævres gradvist, jo højere op man kommer, og fra begge sider udfordrer træer, buske og enorme sten den indre akrobat, der må undviges, dukkes og til tider hoppes en smule. Dyrene holder sig i det skjulte, men giver lyd fra sig. Især en flok græshopper har i dagens anledning valgt at afholde koncert og synger for fuld kraft i takt med det rindende vand, som løber ned et par meter væk.

Et godt stykke før toppen af det to km høje vandfald har armbåndsurets visere dog bevæget sig drastisk tæt på tidspunktet for sidste tenderbådsafgang, som tvinger dagens jungleeventyr til at stoppe. For tenderbådsafgangen må ikke misses! Atter om bord til luksuslivet på skibet med kulinariske oplevelser, italienske kaffespecialiteter og eminent opvartning. Gåturen tilbage mod den lokale frugtbod, kysten og kajen synes kortere, og før man ser sig om, er duften af tørrede skaldyr tilbage i næseborene. I horisonten ligger Silver Shadow afslappende og venter på at byde sine passagerer retur fra landjorden.

»Havde I en god dag?« spørger butleren senere på aftenen i loungen på det øverste dæk. Efter et langt og varmt bad i kahytten er den pæne skjorte atter proppet ned i bukserne, de fine sko er snøret, maven fyldt med mad og en dobbelt espresso står på bordet foran.

Han får et syngende »ja«. For lige så rart det er at komme tilbage til ”moderskibets” trygge og kendte rammer, lige så fedt var det at opleve skibets diametrale modsætning for en dag.

Tre råd til rejsen

LÆS MERE OM krydstogt PÅ GUIDE.DK