En skjult tidslomme i de italienske bjerge

Abruzzo-regionen i det centrale Italien byder på maleriske bjerglandskaber og spirituelle tilflugtssteder. Men egnen – der primært besøges af italienske sommerferiegæster – er endnu uopdaget land for udenlandske turister.

Artiklens øverste billede
I Abruzzo dukker små landbyer op i horisonten i ny og næ. Landsbyernes beboere er dog primært italienske sommerferiegæster, da husene ikke er egnet til vinterens kolde klima. Foto: Malene Dybdahl Pedersen

Fra højsletten Campo Imperatore, 2.150 meter over havoverfladen, begynder vores vandring op ad et af de mange stenfyldte bjerge i nationalparken Gran Sasso. Og det bliver en ensom vandring: Efter bare fem minutters gang når vi ind i en sky, og der lægger sig en tyk, hvid vattåge om os, som gør det umuligt at se hverken frem eller tilbage.

Nu handler det bare om at følge stien og at koncentrere sig om ikke at skride i det løse, hvide grus, mens vi bevæger os op i højere luftlag. Vattågen bringer en stilhed med sig, og det er kun lyden af gruset, der knaser under fødderne, cikaderne og ens egen vejrtrækning, der kan høres. Stilheden brydes dog, da vores bjergguide Vanessa Ponziani – en spinkel kvinde med lange lyse dreadlocks og et engelsk med en tyk italiensk accent – råber bag os:

»Husk at kigge op, når I går, så I trækker vejret ordentligt!«

Det er en lang og hård gåtur, men da vi når toppen af bjerget, er den lange vandring hele indsatsen værd: Skyerne forsvinder, og et bjerglandskab i hvide og blå nuancer tårner frem fra alle sider. Herfra er der blandt andet udsigt til Appenninernes højeste bjerg, Corno Grande, der tårner op i 2.914 meters højde.

San Giovanni er en af eremitboligerne, der er at finde i Majella, og her skal man ned på maven for at få et kig indenfor i den gamle bolig. Foto: Malene Dybdahl Pedersen

Ved vores stoppested ligger en lille bjerghytte ved navn Refuge Garibaldi, hvor vandrere kan købe sig til et godt måltid mad og en overnatning. Men som på turen derop er der ved hytten en næsten øredøvende stilhed. For lige nu i september er der hverken overnattende vandrere eller turister.

Og det er en generel tendens i Gran Sasso, at der kun er få turister. Overalt hvor vi kommer, er der øde, og kun i ny og næ ses en flok cyklende turister eller vandrere i det bakkede landskab.

Europas Tibet

At det kuperede bjerglandskab ligger øde hen, så langt øjet rækker, er årsagen til, at området Campo Imperatore i Gran Sasso også kaldes for ”Lille Tibet.” Som i det rigtige Tibet er der også en helt særlig ro og tidsløshed over stedet, som giver indtrykket af en egn helt isoleret fra den omkringliggende verden.

I området er der store mængder kalksten, og derfor ligger der overalt hvide klaser af sten, der bryder med det ellers helt lysegrønne landskab. Helt øde er der dog ikke på egnen: På det åbne terræn møder man i ny og næ flokke af køer og vilde heste, som i ro og mag går rundt og passer sig selv. Og her er det dyrene, der er i overtal, så de bruger vejene, som det passer dem – på turen må vi eksempelvis gøre et længere stop, fordi en ko har valgt at give sin kalv mad midt på vejen.

Spirituelle bjerge

Gran Sasso er en af tre nationalparker, der udgør Abruzzo, men de tre parker kan langtfra skæres over én kam. Hvor Gran Sasso er præget af øde, bakkede og stenede landskaber, er det snarere frodige bøgeskove, græs- og buskklædte bakker og vandløb, der dominerer udsynet i en anden nationalpark, Majella. Duften af grønne blade blandes dog med en karakteristisk lugt af svovl fra de mange kilder i dette område.

Majella er kendt for sin særlige spiritualitet, og bjergene i området bliver ifølge guiden Vanessa Ponziani ofte benævnt ”Helligåndsbjergene.”

Her findes nemlig over 40 klostre i området, og herudover har klipper og kløfter i området for længe siden givet ly for flere eneboere og munke, der ønskede at komme tættere på Gud.

Selv om det nu er længe siden, vidner de mange eremitboliger i området om munkenes spartanske og religiøse livsstil: De små huler i klipperne består af ganske små rum med et alter i fokus.

Der er også flere eremitboliger at finde i området, og en helt særlig én af dem er San Giovanni, hvor den lille bolig møjsommeligt er hugget ind i klipperne.

For at undgå fremmede er eremitboligen ovenikøbet indrettet sådan, at man må manøvrere sig på maven på en cirka 80 cm bred klippesats – med betydelig afstand ned til jorden – for at komme derind. Så skal man se den gamle bolig, bør man bestemt ikke have højdeskræk.

Levn fra fortiden

At være i Abruzzo-regionen kan sammenlignes lidt med at tage en tidsmaskine tilbage i tiden. Her foregår tingene nemlig, som de har gjort det i mange år. I Abruzzo er der en lang tradition for at foretage lange vandringer sydpå med fårene i vintermånederne, og fårehyrderne med deres flokke af får er stadig at finde i landskabet.

Bjergguiden Vanessa Ponziani (tv.) har 20 års erfaring som bergguide og nyder at være et med det italienske bjerglandskab. »Hele Gran Sasso er mit kontor,« fortæller hun. Foto: Malene Dybdahl Pedersen

På turen møder vi fårehyrden Lucia, som er ude at græsse sine cirka 50 får. Til at hjælpe sig med at holde styr på dem og forsvare dem mod ulve har hun tre store hunde med sig. Turen med fårene er en, hun går hver dag, og det har hun gjort hele livet, fortæller hun.

I Majella findes stadig mange af de små stenhuse, som fårehyrderne tidligere overnattede i, når de foretog længere vandringer med fårene. Fårehusene, som er lavet af kalksten, ligner små igloer og dukker op i ny og næ i de græsklædte bakker. I dag bliver de dog kun sjældent brugt.

Kulinarisk set føles det også som at træde et skridt tilbage i tiden. Her er alt nemlig tilberedt fra bunden og kommer direkte fra lokalområdet. På det lille Bed and Breakfeast ved navn Pietrantica i Majella – som bestyres af den gæstfrie italienske mamma Marisa Rosato Sanelli – serveres der eksempelvis hjemmelavet pasta lavet af kornet fra en mark lige i nærheden, fårekød fra en lokal fårehyrde og grøntsager og linser fra haven. Selv den gode rødvin, som serveres i gamle porcelænskander, er lavet lige i nærheden, fortæller Marisa Rosato Sanelli stolt.

I naturens vold

Også andre og mindre positive levn fra fortiden er at finde i Abruzzo. Tilbage i 2009 ramte et alvorligt jordskælv egnen, og de omfattende ødelæggelser derfra er stadig synlige mange steder. Mange huse blev hårdt beskadiget under jordskælvet og er endnu ikke blevet repareret. Derfor står visse byområder helt øde hen i dag.

Det gælder blandt andet den gamle og romantiske by Castelvecchio Calvisio, som blev hårdt beskadiget af jordskælvet. I dag bor der kun tre-fire indbyggere, og byen fremstår i dag mest af alt som en spøgelsesby. At skaderne endnu ikke er blevet repareret, vidner om et samfundsstyre, der ikke helt fungerer, men det giver også et endnu større indtryk af en menneskeforladt egn.

At egnen i september virker helt menneskeforladt skyldes dog også, at mange italienere har sommerhus i Abruzzo, og at de primært er der fra juni til august, hvor vejret er bedst, og temperaturerne er høje. I vinterperioden kan det nemlig blive ganske koldt i området.

»Sidste år nåede temperaturerne 30 minusgrader,« fortæller Vanessa Ponziani.

Når der endelig kommer udenlandske turister til egnen, bliver de da også modtaget med kyshånd af lokale som Marisa Rosato Sanelli, som er ovenud begejstret for sine udenlandske logerende:

»Jeg behøver aldrig at rejse, for hele verden kommer til mig.«

LÆS MERE OM naturoplevelser i Italien PÅ GUIDE.DK

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.