Fur i farver

Det tager nøjagtigt fire minutter, fra færgen Sleipner slipper fastlandet på Sallingsiden, til den rammer den lille lystbåde- og fiskerihavn på Fur med et blødt bump. Denne søndag i strålende sol er de fleste passagerer på færgen tydeligvis endagsturister, der vil ud og opleve den naturskønne ø.

En flok cyklister trodser blæsten og tramper tappert fra borde med kurs mod øens nordlige og stærkt kuperede højder. En gruppe gæve gående med små dagsrygsække følger trop. Man skal dog sætte det lange ben foran, hvis man vil nå at opleve den 22 kvadratkilometer store øs mange krinkelkroge på gåben på bare én dag. Har man mere tid til fordybelse, er der overnatningsmuligheder i alle priskategorier - fra hoteler til primitive teltpladser.

For os er den optimale løsning at bruge bilen som effektivt transportmiddel rundt mellem øens attraktioner. Vi parkerer den firhjulede på de afmærkede p-pladser og fortsætter til fods ud til Furs flotte seværdigheder.

Kirkegård med udsigt

Første stop er et stenkast fra havnen: Sct. Mortens Kirke på øens sydøstlige side er et must see. Højt oppe på en gammel havskrænt stikker den hvidkalkede kirke stolt sit klokketårn op mod den knaldblå himmel. Ifølge gamle skrifter lagde man kimen til en kirke her allerede i 1100-tallet. Den nuværende kirke stod færdig i 1500-tallet. Det er svært at forestille sig et smukkere sted at ende sine dage end på kirkegården med den blændende udsigt over Limfjordens blå vand.

Moler og kæmpesten

De fleste forbinder Fur med moleret, der omdannes industrielt til både varmeisolerende mursten og kattegrus. Moleret blev aflejret på bunden af det hav, der for 55 millioner år siden dækkede det meste af Danmark. Senere pressede ismasserne havbunden til vejrs, og Fur fik sin nuværende form. Via aftryk, som er støbt ind i moleret, har eksperter kunnet danne sig et nuanceret billede af fortidens dyre- og planteliv. I de bløde lermasser på øen har man fundet skeletter fra 75 slags fisk, ca. 200 forskellige slags insekter og enkelte arter af skaldyr, søstjerner, fugle, skildpadder, havslanger og forskellige planter.

Øens historie kan man bruge dagevis på at udforske på Fur Museum, der huser landets fineste samling af de mange millioner år gamle fossiler. Plancher og små videoer afdækker udførligt øens imponerende historie.

Bag museet ligger Geoparken, hvor kæmpesten af forskellige bjergarter er rullet i stilling og beskrevet grundigt.

Som en særskilt del af museet findes ”Det lille Land” – et gårdmiljø, der er genopbygget fra gammel tid, og som levende illustrerer udviklingen i egnens landbrugshistorie de sidste 150 år.

Køer, får og fossiler

De brunstribede molerslag på de stejle Knudeklinter lyser op, da vi går en tur på stien langs øens nordkyst og inhalerer frisk havluft. Vi må knibe øjnene i for lyset, der reflekteres i de blå bølger. Langs de tydeligt afmærkede vandrestier græsser køer, og længere inde i landet løber en flok får rundt i det bakkede terræn. På stranden dybt nede under klinterne er der gode muligheder for at finde fossiler.

’Bispehuen’ hedder det nøgne, brune bjerg af foldet moler, som står ensomt tilbage og stritter op i landskabet i en af de gamle molergrave tæt på det afmærkede udsigtspunkt, ’Bette Jenses Hyw’.

Rødstene og skovtrolde

Tæt ved, men godt gemt ad vejen i skoven, ligger øens store Rødsten. Stenen er dannet af smeltevandssand og –grus og kittet sammen af jernforbindelser, der er vasket ud af moleret. Steen Steensen Blicher skrev en novelle om Rødstenen, og flere forfattere fulgte trop med eventyr om skovtrolde og andre overnaturlige væsner, der ifølge overleveringer bor inde i den store sten.

Søsterstenen ved navn ’Den røde Sten’ er en sandstensklippe, der skyder frem i strandkanten neden for nordkystens klint. Dens okkerrøde farve er endnu mere iøjnespringende, fordi det salte vand vasker den ren, hver gang der er højvande.

Fiskeskilte som streetart

Fur har ca. 980 faste beboere, men på et år når antallet af besøgende op på mellem 150.000 og 200.000. Denne søndag myldrer folk rundt i terrænet på de mange små stier. Bilisterne holder høfligt tilbage for hinanden på de snævre veje, og overalt hilser de forbipasserende venligt. Et humoristisk indslag ved vejene er de farvestrålende fiskeskilte – Furs svar på streetart. Skiltene angiver, at her ligger et hus, en kunstudstilling, en kro eller en anden seværdighed.

Ravgult øl fra fad

Øens hyggelige spisesteder lever højt på de mange, der valfarter til Fur. I det nordvestlige hjørne åbnede Fur Bryghus i 2004 i en tidligere molerfabrik. Nu bobler øllet i de store kobbertanke, der står linet op i den store fabrikshal. Bryggeriet har for længst slået sit navn fast over hele landet og en stor procentdel af de ravgule drikke eksporteres på fad og flasker. Bryghuset har hele 10 fadølshaner i sving med egne øltyper. Udenfor kan man slå sig ned under store parasoller og slukke tørsten efter vandreturen. Bryggeriet arrangerer grupperundvisninger i de historiske haller, stor frokostbuffet om søndagen og mange ølrelaterede arrangementer i årets løb. En sti leder herfra gennem et skovområde med vilde, skræppende fasaner ud til storslåede udsigtspunkter ved havet.

Kitchede mandeklenodier

Midt på øen driver Børge og Pia Knudsen Café Herrens Mark i naturskønne omgivelser. Parret købte stedet for fem år siden og indrettede det til både bed and breakfast og café. Specialiteten på menukortet er hjemmebagte pandekager – både de søde med is og hjemmesyltede brombær og en sundere boghvedevariant med forskelligt fyld. Der er kaffe, the eller varm kakao med flødeskum i krusene, og øjnene sluger udsigten over Limfjorden og landskabet.

Furboernes særlige humor kommer igen til udtryk i det spektakulære ’Museum for Mænd’ i haven. Kvinder får strenge pålæg om at tie stille, når de bevæger sig over den gule indgangslinje. Mænd fra hele landet har indsendt kitchede klenodier som frække blyantspidsere og kaminure med ikke helt stuerene ringetoner. Ting, de har fået forvist til kældre, pulterkamre og udhuse af deres koner. Ideen til museet fik Børge Knudsen, da han og Pia flyttede sammen, og flere af hans ting blev nægtet adgang til de fælles hylder.

”Når jeg snakkede med andre mænd, kunne jeg høre, at de havde haft de samme oplevelser. ’Væk’, havde deres koner bare sagt om de genstande, der ikke passede ind i husets stil,” fortæller han på sin skælmske, underspillede facon, mens han viser rundt.

Via en specialbygget installation ruller han kølige øldåser op fra et dybt hul i jorden. Kvinder betaler hér på museet - helt naturligt - et par kroner ekstra for øl.

Den tilsandede havn

Fine badestrande er der flere af på Fur – primært på øens nordkyst. Der er mange sten og muslingeskaller på strandene, så badesko bør medbringes, hvis kroppen skal friskes op i bølgerne.

Sidste stop på endagsudflugten, før færgen sejler os tilbage til fastlandet, er den pittoreske Gammel Havn på Furs sydvestside. Havnen blev opført i 1911 og nedlagt i 1956, da den var sandet til. Fiskerne flyttede deres både til den nuværende havn ved færgelejet. I dag ejer Fur Museum Gammel Havn, som er omdannet til et informationscenter. I det ubemandede Bundgarnshus kan man i sommerhalvåret se en udstilling om havnens historie og udviklingen af Limfjordsfiskeriet, der nu mest er målrettet muslinger. Har man mere krudt i benene, løber en halvanden km lang natursti fra havnens parkeringsplads og rundt i området.