Møde med fortiden på Broholm Slot

Set udefra gør den lille gule bygning ikke meget væsen af sig. Men så snart døren bliver åbnet, kommer indtrykkene strømmende. Loftet med det spinkle træskelet og det sekskantede ovenlysvindue, der kaster sit rosetformede billede ned på klinkegulvet. De tre fløje med blyindfattede vinduer, der tegner deres mønster på glasmontrerne langs væggene. Stemningen er lidt som i en lille norsk stavkirke, men bliver ironisk nok brudt af skellettet af en elg, der står som en delvist truende, delvist morsom silhuet mod vinduet i syd.

Elgskellettet er gravet op her på Broholm og står nu og våger over samlingen, der sirligt er

stillet op i lige rækker over hinanden. Række på række, væg efter væg. Ikke færre end 70.000 flinteredskaber fra Danmarks oldtid, samlet ind i 1870’erne på jordene omkring Broholm Slot.

Midt i rummet står en montre, der er sekskantet ligesom ovenlysvinduet. Her glimter en stor guldskat fra Danmarks oldtid. 71 gyldne genstande med en samlet vægt over fire kilo. Skatten blev pløjet op på Broholms jord i 1833, og det oplevede Niels Frederik Bernhard Sehested. Han var født på Broholm Slot tyve år tidligere og skulle i 1839 blive godsets arvtager.

Måske var det denne begivenhed, der skabte hans store interesse for arkæologi og Danmarks oldtid. I hvert fald er Frederik Sehested ophavsmand til ikke alene den omfattende samling af pilespidser og flinteøkser, men også til selve udstillingsbygningen. Den blev i 1878 indviet som den første bygning, der i Danmark var opført til udstilling af museumsgenstande. I dag prises Frederik Sehested som arkæologisk foregangsmand. Ikke kun på grund af samlingen men også på grund af sit eksperimentelle arbejde. I 1879 fik han nemlig opført en bjælkehytte ved udelukkende brug af oldtidsværktøj. Bjælkehytten står stadig på slotsgrunden og Frederik Sehested betegnes af Svendborg Museum som ” Manden bag Danmarks første eksperimental-arkæologiske forsøg – og det længe inden, begrebet blev opfundet”.

Christian IV og anerne tager imod

Oldtidssamlingen på Broholm kan besøges efter aftale med Svendborg Museum, der i dag har ansvaret for samlingen. Og det gør man selvfølgelig ikke uden at se selve slottet. Gæster er altid velkomne, og der er mulighed for både at spise i slottes restaurant i den gamle forvalterbolig eller bare drikke en kop kaffe i pejsestuen. Vil man spise, bør man reservere på forhånd, fortæller Kenneth Birler, der sammen med Anne Bille-Brahe har forpagtet hotel- og konferencefaciliteterne på slottet.

Det meste af det nuværende slot er bygget i 1642, hvor den gamle middelalderborg fra 1300-tallet var så forfalden, at den bliver revet ned. Smukkest er hovedbygningen, som er i sengotisk stil med et karakteristisk renæssancetårn i midten. Her er hoveddøren, og i hallen bliver man taget imod af kendisser som Christian den 4. og Ludvig den 14. Deres portrætter hænger her, fordi de begge havde relationer til Hannibal Sehested, som var statsholder i Oslo (dengang Christiania), og Sehested er netop den slægt, der har ejet Broholm Slot gennem 13 generationer og stadig den dag i dag. De fleste af familiens aner hænger på væggene her i stueetagen, hvor der er seks sammenhængende stuer.

Den første er Kammerherrens Kabinet, hvor vi finder vi portrætter af Frederik Sehested og hans hustru Charlotte Linde, som har haft stor betydning for Broholm og opland. Udover den imponerende oldsagssamling fik Frederik Sehested opført teglværker, en smedje og en mølle; han fik etableret havnen i Lundeborg fem kilometer fra slottet, og han fremavlede den gamle danske hunderace af navnet Broholmer.

Anernes værelser

Efter Kammerherrens Kabinet ligger Kammerherreindens værelse efterfulgt af Den Kinesiske Spisestue og Klaverstuen, der også kaldes aneværelset, fordi det er her, de fleste familieportrætter hænger.

Herfra kommer man til pejsestuen med åben kamin og et godt brugt isbjørneskind inklusiv isbjørnehoved mage til det, tjeneren snubler over i ”90 års fødselsdagen”. Broholms isbjørnehoved er dog ikke slidt af berusede tjenere, men af små Sehestedbørn, der har brugt det som rutsjebane.

Sidste værelse er Brøndstuen, der har sit navn efter den brønd, der forsynede den oprindelige middelalderborg med vand. Den er som det eneste over kælderniveau bevaret fra den gamle borg.

Det er angiveligt selvforsyningen med vand der, sammen med den dobbelte voldgrav, sørgede for, at det ikke lykkedes oprørene at indtage slottet under Grevens Fejde i 1532 – 1534. Helt så heldigt slap de nye bygninger dog ikke fra 1600-tallets svenskerige. Slottet har, i lighed med andre gamle danske herresæder, flere gange befundet sig i historiens brændpunkt. Senest under anden Verdenskrig, hvor slotsejeren hed Jørgen Sehested.

Broholmmødet 1940

Jørgen Sehested overtog slottet i 1924 og var i 1930’erne politisk aktiv. Han ville forbedre landbrugets vilkår, og var i opposition til det eksisterende politiske system. I 1940 meldte Jørgen Sehested sig ind i det danske nazistparti, DNSAP, og i begyndelsen af krigen tog Broholm imod flere prominente gæster fra det tyske nazistparti. Jørgen Sehested selv var en ledende figur i det første krigsårs bestræbelser på at vælte den danske regering. Det skulle foregå i et samarbejde mellem DNSAP, Landbrugets Sammenslutning og Bondepartiet. Men det knep med at blive enige. Et stort anlagt møde den 14. og 15. august 1940 havde deltagelse af de fremmeste deltagere fra de tre organisationer. Mødet blev afholdt på Broholm og er senere blevet kendt som ’Broholmmødet’. Det fik ingen større politisk betydning, men det fik store konsekvenser for Jørgen Sehested, der i retsopgøret efter befrielsen blev idømt 12 års fængsel.

Æbler, hunde, jagt og fiskeri

Historien om Broholmmødet og Jørgen Sehesteds nazistiske fortid har hvilet som en mørk skygge over Broholm Slot i flere årtier efter anden verdenskrig. Men da Jørgens Sehesteds datterdatter, Anne, og hendes mand Frederik Lütken overtager slottet i 2001, bliver der for alvor luftet ud efter det kedelige ry. Broholm bliver gennemgående renoveret og åbnet for publikum. Og gæster, der i dag besøger slottet, er fascineret af slottets mangeårige historie. De smager gerne på den særlige brændevin, der er fremstillet af Broholmæblet, en 150 år gammel sort, der stadig dyrkes her på slottet; måske håber de at møde et par af de navnkundige Broholmerhunde, når de går tur på slottets eventyrsti, eller også har de indlogeret sig for at gå på jagt eller fiskeri på slottes jorde.