Udfordringer og eventyr for hele familien

Guiden leder os forsigtigt hen til klippekanten, hvor vi bliver klippet i sikkerhedslinen. Vi læner os frem og ser, hvordan rebet fortsætter 20 meter lodret ned.

Men der er ingen vej udenom, og den eneste måde, hvorpå vi kan komme videre, er ved at rappelle ned over klippesiden.

Jeg monterer rebbremse og karabinhage, griber fat i tovet og læner mig ud over kanten. I store buer går det nu nedad, indtil mine fødder kort efter rammer det frelsende klippeplateau for enden af tovet.

Vi – en familie med på voksne og to teenagere – er i gang med en uge, sprængfyldt med aktiviteter og udfordringer i det nordlige Tjekkiet.

Her i Krkonose Mountains – eller Riesengebirge, som det hedder på tysk – finder man store skovarealer, der afløses af lodrette bjergformationer.

Vandfald klæber til klippesiden, floder slynger sig gennem landskabet, og så langt øjet rækker, skyder bjergtoppe op i horisonten.

Efter yderligere et par rappelleture er det tid til at klatre, så guiden tjekker alle reb og sikringer, inden vi får lov til at gå løs på klippen. Han er god til at instruere og giver små klatretips fra sig, når vi støder på vanskelige passager.

Vi nyder de næste timer og bliver som børn igen, mens vi leger med at finde nye ruter op over den ru klippeside. Næste dag venter to nye udfordringer – mountainbiking og trekking.

Bike & Hike

Vi får udleveret skattekort, hægter vores mountainbikes på skiliften og kører op mod toppen af skihopbakken, Certova Hora, i Harrachov.

Under os ligger skoven, og bagude kan vi tydeligt se bjergkammen, der udgør grænsen til Polen. Området er smukt og meget kuperet, og selv om vi er mindre end ti timers kørsel hjemmefra, føles omgivelserne eksotiske og fremmedartede.

Allerede på toppen af bakken venter den første udfordring. Vi er to hold, som kæmper mod hinanden på en kombineret cykel- og vandretur, og undervejs på ruten er der poster, som skal findes og opgaver, der skal løses.

Efter første post hopper vi i sadlerne og kører ad store og brede skovstier nogle hundrede højdemeter opad. Det varer ikke længe, inden sveden pibler frem, men vi er ivrige efter at nå den næste post, hvor endnu en opgave skal løses.

Vores guide, Simona, gør det godt. Hun udfordrer os fysisk, fortæller levende om det, vi ser undervejs, og samtidig lokker hun med nye opgaver på den skattejagt, der fører os gennem de mest interessante dele af området.

Kolde forfriskninger

Efter et par timers udfordringer havner vi ved en bjerghytte, der er indrettet som restaurant. Solen brager ned, så vi sætter os på terrassen og bestiller et par kolde Budwar – den originale tjekkiske øl, hvis navn er blevet amerikaniseret til Budweiser.

Med vores ømme ben, gennemblødte svedundertrøjer og brugte kroppe er det svært at forestille sig noget, der smager bedre, og mens frokosten bliver serveret, nyder vi udsigten over bjergene.

Vi kan se langt omkring, men selv om vi blot befinder os i 1.300 meters højde, er vi tæt på trægrænsen. Simona fortæller, at de kolde vinde fra nord presses op over bjergene netop her, og det giver masser af sne om vinteren samt en lokal trægrænse, der ligger lavere, end den gør i Alperne.

Vi lader cyklerne stå ved restauranten og går i gang med arrangementets hiking-del – en vandretur, der tager os yderligere nogle hundrede højdemeter op.

Den tjekkiske Maginot-linje

Næste post skal vi lede lidt efter, inden den dukker op. Men skattekortet leder os ind gennem et buskads, hvor en lille brunlig betonbunker gemmer sig. På overfladen er den mærket af tidens tand, men den ser stadig robust ud, og både det tykke murværk, skydeskår samt indgangsparti er intakt.

Vi løser opgaven og sætter os ned i græsset, mens Simona udpeger en række andre bunkers, der ligger halvt gravet ned i en linje, der følger bjergkammen.

Hun fortæller om, hvordan Tjekkoslovakiet følte sig truet, da Hitler kom til magten 30-erne, og hærledelsen besluttede sig for at opføre et effektivt forsvarsværk langs grænsen.

Hærens ingeniører tog til Frankrig for at se, hvordan Maginot-linjen var konstrueret, og efterfølgende opførte man en tjekkoslovakisk pendant, der strakte sig over 200 kilometer.

Men det var skønne, spildte kræfter. Hitler gjorde krav på Sudeter-landet, og både Neville Chamberlain samt Édouard Daladier gav efter på München-konferencen i september 1938, og førstnævnte holdt efterfølgende sin berømte ”Peace in our time-tale”.

Den stærkt befæstede grænse var netop et af de områder, som Hitler overtog, og herefter var resten af Tjekkoslovakiet forsvarsløst mod invasion.

Elbens udspring

Simona bliver ved med at udfordre os, og sammen med alle de fysiske prøvelser får vi endnu flere input – også geografiske.

På højderyggen finder vi en post ved et lille udtørret jordhul, der har en diameter på mindre end en meter.

Vi kigger på de tørre sten i bunden af hullet, og de antyder bestemt ikke, hvad vi har foran os. Men vi befinder os ved Elbens udspring, og fra det lille jordhul udvikler kilden sig til en bæk, siden en å og derefter til en af Europas største floder.

Elben, som i Tjekkiet hedder Labe, flyder 1.091 kilometer gennem Tjekkiet og Tyskland, og undervejs passerer den Dresden og Hamburg.

En del af Elben udgjorde i en årrække grænsen mellem Vesttyskland og DDR, men det er svært at forestille sig flodens betydning her ved hullet, hvor ikke så meget som en vanddråbe kan anes.

Hele pakken

Legen fortsætter, og vi finder nye poster, inden vi til sidst havner ved restauranten, hvor vores mountainbikes venter. Trætte, men fulde af indtryk triller vi ad små bjergveje tilbage mod Harrachov.

Via skattejagten har vi fået hele pakken. Vi har leget, vi er blevet udfordret fysisk og har fået sved på panden.

Samtidig har vi fået masser af kulturelle, geografiske og historiske input, og vi har set flotte scenerier med klippepartier, vandfald og smukke skovstrækninger. Timerne er fløjet af sted, og alle er vi høje af de indtryk, vi har fået.

Mange muligheder

En ferie i Det nordlige Tjekkiet byder på masser af muligheder. Bjergene lokker med utallige aktivitetsmuligheder, og det faktum at alt foregår i spændende historiske og geografiske rammer er blot et ekstra plus.

Hele arrangementet er skruet sammen af Aktiv Familieferie, der er specialister i Tjekkiet, og allerede inden afrejse kan man skræddersy sin uge, så den er tilpasset familiens alderssammensætning og fysiske niveau.

Det er naturligvis de adventure-prægede aktiviteter, der er i høj kurs, og der tilbydes meget mere end klatring, rappelling, cykling og vandring – blandt andet orienteringsløb, Ghostbuster Night, kanosejlads og Adventure Games.

Der er mulighed for at bo på familiedrevne pensioner, hvor man får serveret morgenmad og ellers selv klarer madlavningen, men vi har valgt at bo på Hotel Sklar, der er Harrachovs største wellness-hotel.

Det ligger med udsigt til bjergene, og hotellet byder på alle de faciliteter, der gør opholdet i det tjekkiske til ren livsnydelse. I kælderen er der pool, jacuzzi, sauna og massageafdeling, og har man ikke fået rørt sig nok, råder hotellet både over en udendørs- og en indendørs tennisbane.

Der gøres meget for at forkæle gæsterne, så flere aftener i løbet af ugen spiller et orkester op til dans, og hver søndag serveres bobler til brunchbuffeten.

I Harrachov får man det meste – først og fremmest en ferie, der indeholder både aktiviteter og nydelse, men man får også stiftet bekendtskab med et land, der indtil for få år siden var en del af den lukkede østblok.

Og så gør det jo heller ikke noget, at priserne stadig er på et niveau, der yderst sjældent lænser kreditkortet.

Rejsen dertil

Samlet pakke

Bil

Motorvejsmærkat

Fly