Charterrejsens fædre
Eilif Krogager var den første. Simon Spies fulgte efter. Og de gjorde det på hver sin måde.
»Og en cognac koster 30 øre.«
Simon Spies (1921-1984) vidste nok, hvad han skulle bruge af lokkemad for at få gæster med til Mallorca, der var og er et af danskernes foretrukne rejsemål.
Ganske vist opfandt han ikke begrebet charterrejser, den ære må tillægges konkurrenten ovre i Tjæreborg, men han forstod derimod at tjene penge, hvilket ikke altid lykkedes for Eilif Krogager (1910-1992).
Og derfor blev det Spies-koncernen, som i 1989 overtog Tjæreborg Rejser - og ikke omvendt.
Sognepræst Eilif Krogager fra Sneum-Tjæreborg sogne sendte allerede i 1950 det første hold turister af sted til Spanien. To busser fyldte han, fortrinsvis med folk fra egnen. Krogager mente, at de skulle have mulighed for at opleve noget af verden efter krigen, og det gik så godt, at han året efter kunne formalisere sin nebengesjæft, der nu fik navnet Nordisk Bustrafik, som senere blev til Tjæreborg Rejser.
Ovre i København fulgte en ung mand med interesse Krogagers gøren og laden. Universitetsstuderende Simon Spies ernærede sig som chokoladesælger, som fabrikant af ferietabletter, som indehaver af et cykeldroskefirma og et biografbilletbureau.
Maskinskrevet program i A-4
Den højt begavede mand gjorde sine universitetsstudier færdig og kunne nu kalde sig cand. polit. og cand. psych.
Herefter var han parat til at indtage verden.
Han sendte det første hold gæster af sted til Mallorca i 1957.
I Spieskoncerns støvede arkiver er det lykkedes at finde et af de første programmer, som han udfærdigede. Det har ikke meget til fælles med et moderne rejsekatalog; det var maskinskrevet på A-4 sider og bar tydeligt præg af manden bag det ny "Spies, rejs og vær glad".
Mallorcarejser i særklasse, hed overskriften.
Og hvem kunne stå for en bemærkning som denne:
»Efter en passende middagslur (hele øen er uddød, så længe siestaen varer) kan De tage ud at fiske, ride, spille tennis, golf (eller minigolf), stå på vandski, gå på undersøisk jagt i frømandsudstyr eller male videre på den lille akvarel, De pludselig er begyndt på, eller De kan starte en ekspedition ind i ''cognacbæltet'', et fantastisk stykke strandvej, der strækker sig fra det fornemme Calamayor, hvor vi bor, og næsten helt ind til Palma.«
Sygeforsikring: 12 kr.
Rejsen foregik med tog fra Københavns hovedbanegård med Barcelona som mål, hvor et moderne skib ville bringe gæsterne det sidste stykke vej til Mallorca.
En fire ugers rejse kostede fra 795 kroner, der »inkluderede togrejse København-Hannover-Basel-Geneve-Lyon-Barcelona, skib med køjeplads, hjemrejse med overnatning i Paris, fuld forplejning begyndende med middag i Barcelona på nedturen og sluttende med morgenkaffe samme sted.«
»Der serveres gratis vin til maden på Mallorca,« understreges det.
Og ønskede nogen at forlænge opholdet, kostede det blot 330 kroner for fire uger.
Simon Spies fortæller i programmet, at gæsterne på andendagen skal en tur ind i de gamle smalle smøger i Palma.
»Skulle vi ved den lejlighed komme til at stå på en knejpe og drikke et glas sherry, kan rejsedeltagerne på min regning fortære lige så mange nystegte miniatyreblæksprutter og syltede søanemoner, som de måtte ønske.«
Senere skriver han:
»Efter middagsmaden (serveres kl. 20-22 - fire retter dejlig mad) hygger vi os i pejsestuen over aftenkaffen, måske med en lille bridge, et nervepirrende ludospil eller en god bog.«
Til slut har han denne advarsel til de gæster, der måtte vælge et længerevarende ophold på Mallorca:
»Der kommer ofre selv for den bedste karakter en dag, hvor man pludselig holder op med at blive fornærmet, når elektricitetsværket går i stykker og ikke længere finder noget unaturligt i, at man skal købe salt hos cigarhandleren eller cigaretter hos skopudseren. Og er man først nået så langt, at man ikke længere synes, at det er forkert, at øen ikke i alle detaljer er indrettet som de skandinaviske lande, varer det sjældent længe, før man gribes af en spirende mistanke om, at det vist aldrig har været Vorherres mening, at der skulle bo mennesker nord for Alperne. I så fald kan deres ophold hernede godt blive af betydelig længere varighed, end De oprindelig havde tænkt Dem. Og De skal være hjertelig velkommen.«
Mange meldte sig som kunder hos Spies, der personligt håndskrev kvitteringer på en fakturablok, når kunderne betalte for rejsen.
Som denne, der også lå i arkiverne:
Fru Jonna Agertoft. Mallorca, 4 uger. Hotel El Puchet 865 kroner. Diverse sove- og liggepladser 117 kroner. Visum 22 kroner. Bagageforsikring 16 kroner. Sygeforsikring 12 kroner. Ekstra ophold i Barcelona 30 kroner.
I alt 1062 kroner.
Spies var god til at tjene penge
Trods sin mere og mere excentriske livsstil vidste Spies nok, hvad det drejede sig om, når der skulle tjenes penge. Han var en forsigtig forretningsmand, som i begyndelsen kun udbød få rejsemål - og kun når han havde sikret sig, at der var penge i dem, hvorimod Krogager ikke altid tog den side af sagen så tungt. Derfor skete det hyppigt i de år, at Tjæreborgpræsten fandt et nyt mål, investerede i det, og når det så viste sig at være en god forretning, fulgte Spies rejser efter.
Og hvor Krogager i 1962 stiftede Sterling Airways og købte en stribe ny Caraveller, var Spies også på det område forsigtig. Han sparede altid op til store investeringer, eller også lejede han ældre fly.
Derfor havde han ved sin død i 1984 er personlig formue på knap en milliard kroner.
Der var også andre forskelle på de to.
Øl og tennis
Ville man som journalist have et interview med Krogager, kunne man i princippet bare køre ned til Tjæreborg. Havde han tid, kom man til.
Hos Spies var det lidt vanskeligere. Der skulle aftales et tidspunkt gennem hans mangeårige sekretær Lene Christensen.
En gang i 1980'erne bad undertegnede om et sådan møde.
»Du kan komme til på tirsdag klokken 11.10,« sagde Lene Christensen.
Kl. 11.10 ankom Spies efter en omgang tennis og senere nogle fadøl på yndlingsværthuset ''90'eren'' på Gl. Kongevej.
Hunden Archibald var så glad for at se sin ejer, at den gøede vildt og voldsomt, hvorefter Spies råbte »Hold kæft, Balle.«
Ved den lejlighed sagde Spies også, at han gav interview efter mediernes oplag.
»Hvis jeg er i Kolding, kan Kolding Folkeblad få lov at tage et billede af mig foran Koldinghus.«
Han kendte værdien af al omtalen - og han spillede bevidst på det.
Efter en våd nat i Helsingfors bragte aviserne allerede næste morgen farvefotos af en tydeligt bedugget formand Spies.
Han sad med aviserne, da hans daværende salgschef Erik Storm kom ned om morgenen.
Hvor de fleste andre vel ville have skammet sig over den omtale, sagde Spies med sin gnæggende stemme:
»Se, nu har far igen passet sit arbejde.«
I Tjæreborg gik det ikke så lystigt til.
Men de solgte mange rejser derovre.
Uden at økonomien nogensinde kunne måle sig med Spies'.
Alligevel havde Krogager blik for pengenes værdi.
En dag så han, at den unge medarbejder Poul Erik Madsen, der siden blev chef for blandt andet Fritidsrejser og Alletiders Rejser, kastede en clips i papirkurven.
Madsen blev fyret på stedet.
Og genansat senere på dagen.
Spies døde i 1984, da fysikken svigtede efter et til tider voldsomt liv, og hans unge enke, Janni Spies, overtog den blomstrende forretning. Herefter gik det ned ad bakke, og i 1993 måtte et konkurstruet Spies Rejser have tilført kapital fra en række banker med Den Danske Bank i spidsen.
På det tidspunkt havde Janni Spies også købt Tjæreborg Rejser, som Krogager i 1989 afhændede til hende.
Det lykkedes efter rekonstruktionen i 1993 at få det fælles selskab på fode, men helt godt blev det aldrig, og i 1996 solgtes det til britiske Airtours datterselskab Scandinavian Leisure Group.
I dag hedder hele foretagendet MyTravel.