Græsk ø med fast forbindelse

Sådan skal det være.

Det er midt på dagen, og vi er mætte og tilfredse her på Taverna Hippocampos' stenterrasse en halv meter fra vandet, hvor en gammel speedbåd med en endnu ældre 35 HK Johnson-motor ligger og skvulper ved en faldefærdig bådebro.

Vinden hvisler i vinrankerne, der sørger for halv skygge og halv sol ved de små borde med buketter af røde roser og pelargonier på de hvide duge.

Enkelte sejlskibe ligger for anker ude i den næsten lukkede Vlicho-bugt, hvor vi kan se over til Nidri - Lefkas' turistcenter - og de høje grønklædte bjerge i baggrunden.

Vi er de eneste gæster, og den ustressede brunhårede græske værtinde har sat dæmpet græsk musik på i baggrunden, men ellers er her helt fredeligt.

En hane galer i baggrunden, tavernens kæmpestore langhårede schæferhund ligger dovent på de kølige fliser og kæmper ind i mellem med et par lopper i pelsen, mens den sorte kat tigger rester fra det formidable frokostmåltid, vi lige har sat til livs:

Meze er et udvalg af græske specialiteter og i denne udgave bestående af languster, muslinger, blæksprutter, tzatziki, salat, oliven, feta, tunsalat, friskbagt brød samt et par emballerede danske lurpak-smør, som vi åbner og overlader til katten.

Vi har stadig lidt tilbage af de to iskolde halvliters græske Mythos-øl, og vi har ikke travlt.

Når vi på et tidspunkt føler, at vi har fordøjet mad og indtryk, vil vi i lavt gear på vore to lejede mountainbike-cykler lige så stille trille de 10-12 kilometer tilbage til vores hotel i udkanten af Nidri, ryste på hovedet af de unge og solskoldede svenskere, der i snart en uge har ligget apatiske på de nøjagtig samme pladser omkring den minimale pool, inden vi selv går op på vores balkon, napper en ouzo og er rørende enige:

Grækenland kan stadig anbefales.

På Odysseus' hjemegn

Og det gælder i høj grad øen Lefkas, der sammen med blandt andet Korfu, Kefelonia, Zakynthos udgør de ioniske øer, der ligger langs den græske vestkyst fra den nordlige grænse til Albanien til Peloponnes.

Øerne er kendt som Homers helt, Odysseus' hjemegn, og skulle allerede tilbage i romertiden have været et stort feriemål! I flere hundrede år - fra 1363 til 1797 - var de under Venezias styre, og de er stadig på mange måder en blanding af Grækenland og Italien.

Lefkas er den fjerdestørste, men har som den eneste fast forbindelse til fastlandet i form af en dæmning og en lille drejebro, hvilket øger udflugtsmulighederne fra øen ganske betragteligt.

F.eks. ligger den maleriske lille turistby, Parga, inden for halvanden times køre-afstand.

Der er nu rigeligt at gå i gang med på selve Lefkas - især hvis man kun har en uge.

Vi havde tre, og selv om vi arrangerede en mindre tur til fastlandet, kunne vi sagtens have tilbragt en uge mere på den meget smukke, grønne og bjergrige ø, der er ca. halvt så stor som Bornholm.

Lefkas virker betydelig mindre overrendt end f.eks. Korfu og Zakynthos, og selv øens absolutte største turistområde ved Nidri på østkysten er klart mere charmerende end disse øers værste turistghettoer med turistbutikker og boder med badedyr, svømmefødder, postkort m.m. Samt restauranter der ikke mindst er præget af de mange britiske turister og deres elendige madkultur og derfor ikke er i stand til eller ønsker at lave ordentlig græsk mad.

Rigtig god græsk mad fik vi derimod masser af på Lefkas, og kun et par gange røg vi ind i deciderede turistfælder med elendig mad. Her siger erfaringerne, at jo mere ivrige eventuelle græske sælgere er for at trække folk ind på en restaurant, desto dårligere er maden også.

Man kan dog trøste sig med, at der altid er sultne græske katte i nærheden, der taknemligt tager mod stort set al føde.

De græske katte er generelt underernærede og ser ikke nær så godt ud som de fotograferede katte i den tyske fotograf Hans Silvesters flotte bog, "Kattene", om græske katte på Kykladerne.

Samtidig har de græske priser bevæget sig betragteligt op ad prisstigen siden overgangen til euroen.

En frokost for to koster typisk 16-20 euro (ca. 120-150 kr.), men øl, vin og ouzo kan stadig erhverves til særdeles forbrugervenlige priser.

Forskellige øst- og vest-side

Selv om turismen er koncentreret om Lefkas' østkyst fra Lefkas by i nord til Nidri længere syd på, finder man øens flotteste og mest uberørte strande på vestsiden, hvor store kyststrækninger er fredede.

Her er tale om nogle af de bedste sandstrande i Grækenland, og vi faldt ikke mindst for området omkring det gamle fiskerleje Agios Nikitas på det nordvestlige Lefkas.

Nu har fiskerlejet ændret sig til et mindre turiststed med en række pensioner, hoteller og taverner, men pulsen er rolig og omgivelserne imponerende.

Stejle klipper og grønne bjerge rejser sig fra kysten og havet med dets fantastiske farvespil i turkisblå nuancer, og lige omkring Agios Nikitas er der en to-tre kilometer lang og meget bred sandstrand med et par taverner.

Den letteste vej fra Nidri til Nikitas går over Lefkas by, der bestemt også er et besøg værd.

Byen huser 8000 ud af øens 24.000 indbyggere, men fremtræder med sin travlhed og trafik nærmest som et mini-Cairo. Her er dømt ægte græsk med masser af lokale restauranter og butikker - og der er fine shoppingmuligheder.

En anden måde at komme fra østkyst til vestkyst på er naturligvis at krydse øens bjergmassiver, der kommer op i næsten 1200 meters højde.

Herved får man samtidig set en række af de små bjerglandsbyer i det centrale og nordlige Lefkas som Kavallos, Karia, Lazarata og Drimonas og i tilgift oplevet øens fantastiske natur med spektakulære udsigter ud over Middelhavet og frodigheden med grønne enge, gule gyvel, pinjer, cypresser og oliven-lunde.

Vejene er smalle, stejle og snoede, og man skal være parat til at bakke og vige for eventuelle sjældne modkørende eller fåre- og gede-flokke.

Længere syd på langs den imponerende vestkyst ligger andre af øens berømte strande som Kathisma, Egremni, hvor en stejl bjergvej ender blindt et stykke over stranden, mens resten er benarbejde.

Og længst mod syd øens mest berømte strand, Porto Katsiki, der dog ligger meget isoleret og ikke kan byde på en ordentlig taverne i miles omkreds.

Surfer-paradis

På den sydlige del af øen boltrer windsurferne sig i bugten ved Vassiliki, der bliver kaldt for et paradis for windsurfere og skulle været et af Europas absolut bedste steder at surfe.

Men bortset fra det har Vassiliki med den brede stenstrand ikke specielt meget at byde sammenlignet med så mange andre steder på Lefkas, og eksempelvis er Sivota Bay nogle kilometre længere mod øst langt at foretrække.

Det lille søvnige fiskerleje ligger kønt i en næsten lukket bugt, og her er rigeligt med taverner, pensioner og små lejlighedshoteller at vælge imellem, hvis man vil indkvarteres.

Fælles for både det sydlige og østlige Nidri er, at sandstrande er en sjældenhed. Omkring Nidri er der enkelte smalle, grovkornede sandstrande, men hovedreglen er stenstrande.

Til gengæld er vandet krystalklart og tilsyneladende meget rent, selv om mange vige og bugter - især på mindre øer naboøer som Meganissi lige ud for Nidri - skæmmes af plastikflasker, papir og anden affald, der er skyllet i land. Muligvis fra svinende lystsejlere.

Grækerne kunne i hvert fald godt trænge til et skandinavisk koncept omkring affaldsbehandling, og mange steder flyder affaldet ved overfyldte affaldscontainere.

Selv om østkystens strande ikke kan matche vestkysten, er naturen omkring Nidri også flot og helt skærgårdsagtig med udsigten til fastlandet og de mange små øer imellem.

Der er masser af færgeforbindelser til især Meganissi, men også Ithaka og Kefalonia et par timers sejlads borte, og det er altid en både underholdende og meget billig fornøjelse at sejle med de små græske færger, hvor det talstærke mandskab bruger megen energi på at få bilerne til at bakke ombord, fordi de skal ud samme sted, som de kom ind.

Man kan også købe færdige bådture hos Nidris mange maritime turoperatører (som regel billigere end hos rejsebureauet).

Onassis' private ø

Den typiske tur går først til Meganissis Papanikolis grotte, hvor en græsk ubåd skulle have gemt sig i længere tid og kæmpet heroisk mod den tyske overmagt under Anden Verdenskrig. Senere lægger bådene til ved øens næststørste, meget charmerende og flot beliggende by, Spartochori - inden man runder af med at sejle rundt om Onassis' private ø, Skorpios, og få en dukkert ved en af øens små, bløde sandstrande.

Adgang til øen er strengt forbudt, men nogle udflugtsbåde har tilladelse til at lægge til ved bestemte strande.

Aristoteles Onassis var en af verdens rigeste mænd, da han i 1968 blev gift med Jacqueline Kennedy. På kajen i Nidri er den stenrige græske skibsreder, der døde i 1975, foreviget i en høj bronzeskulptur, og Skorpios ejes i dag af Onassis' eneste barnebarn.

Hvis man bliver træt af at sejle eller køre i bil, er cykler et godt alternativ.

På Lefkas er der masser af muligheder for at leje nye mountainbikes, der vel at mærke er så lavtgearede og velkørende, at selv de mange hårde stigninger ikke føles uoverkommelige.

Prisen er rimelig: typisk tre-fire euro om dagen (23-30 kr.) selv om vi kom helt ned på 17-18 kr. om dagen ved at leje cykler en uge af gangen.

Og hvis man vælger at cykle en tur rundt om Vlicho-bugten syd for Nidri og på et tidspunkt har brug for en taverne, er der formentlig flere gode bud, men vi ville ikke være i tvivl:

Taverna Hippocampos med den store hund, den sorte kat - og den fantastiske meze!

axel.andersen@jp.dk

Lefkas