Campingtur i det vilde vesten

En dyb rumlen overdøver Fordens V 8-motor. Den første formodning om et fjernt tordenvejr kan dog hurtigt skydes ned, da en hort af buldrende bison-okser kommer til syne. På en hovedvej gennem en af Utahs store vidder kører vi for en stund side om side med 30-40 eksemplarer af Nordamerikas største landdyr. De tunge buffalotyre løber forrest, mens kalvene danner bagtrop. Et imponerende syn.

Og sådan er det, når man er på farten i et motorhome. På vejen mod nye mål kommer de uventede oplevelser. Landskabet, som vi passerer under rundrejsen i Californien, Utah, Nevada og Arizona, er som hentet ud af en western-film. Man ser for sig krigsmalede indianere angribe en seksspands diligence og kavaleriet komme til undsætning med de forvitrede bjerge og smukke klipper som baggrund.

Nogle områder er da også vaskeægte filmkulisser. For få dage siden kørte vi således sydpå ad highway US 395 langs Sierra Nevada bjergene i Californien, som på grund af den korte afstand til filmbyen Hollywood - omkring fem timers bilkørsel - har været anvendt i et hav af film.

Stjernedrys på Lone Pine

Ved foden af bjergkædens og Nordamerikas højeste punkt, Mount Whitney, og ved Californiens indkørsel til den berygtede dal Death Valley, som omvendt er USA's laveste sted, ligger Lone Pine.

Den lille og undseelige landsby, som nærmest blot er et T-kryds i ørkenen med lidt bymæssig bebyggelse i western-stil langs landevejen, er verdensberømt. Hollywoods filmselskaber har siden 1920'erne foretrukket netop Alabama Hills ved Lone Pine til on location-filmoptagelser.

Baggrunden med de smukke snedækkede bjerge, de smalle slugter og gyldne klippeformationer tager sig fantastisk ud i solnedgangen. De små farme, rullende vindhekse og ensomme kaktus-planter har indgået i hundredvis af amerikanske westerns, spille- og reklamefilm.

Movie Flats-området få miles fra Lone Pine er i realiteten blot nogle ujævne og støvede grusveje, men her var engang flere kulissebyer, som var centrum for saloon-slagsmål og dueller på hovedgaden med klicheen: »This town ain't big enough for the both of us«.

Vesten er dog ikke længere så vild, og faktisk føler vi os ret trygge, mens vi kører og vandrer gennem landskabet, hvor hårdkogte filmstjerner som John Wayne, Burt Lancaster, Kirk Douglas, Gregory Peck, Robert Mitchum, Gary Cooper og Clint Eastwood har huseret - som regel på ryggen af en hvid eller sort hest med en Winchester-riffel spændt i sadlen og med en Colt .45 ved hoften.

Vi skal da også lige rulle nogle miles ad Whitney Portal Road, som i 1941 blev brugt i filmen High Sierra, hvor Humphrey Bogart ender i skyderi med politiet ved foden af Mount Whitney. Lone Pine bliver stadig brugt til optagelser - bl.a. til filmen Iron Man med Robert Downey Jr. i hovedrollen.

Mordernes række

På den nærliggende RV-campingplads, Boulder Creek, hvor vi overnatter, har man heller ikke overblik over de statister og stjerner, som i tidens løb har boet her i en trailer eller campingvogn for en kort periode.

»You name them. We got them,« erklærer Debbi i receptionen.

Navne som Wyatt Earp, Doc Holliday og Wild Bill Hickok var gengangere i mange af de kendte westerns som 'Sheriffen fra Dodge City', 'High Noon', 'Eldorado', 'Rio Bravo' og 'Shane'. Handlingerne udspiller sig i Deadwood, South Dakota, Dodge City i Kansas og Tombstone i Arizona, som ifølge de mange western-myter var nogle af de mest lovløse byer i slutningen af 1800-tallets vilde vesten.

Byen Pioche 300 km nord for Las Vegas ved grænsen mellem Nevada og Utah har muligvis været endnu værre. Ifølge optegnelser på det lokale museum blev der i hvert fald begået langt flere mord her, end i de tre andre berygtede byer.

Efter den amerikanske borgerkrig i 1861-1865 kom lykkeriddere i stor stil fra øst for at få del i sølv og andre mineralforekomster. Alle bar våben, og den manglende lov og orden resulterede i, at de første 75 gravsteder på byens kirkegård Boot Hill ikke skyldes et eneste naturligt dødsfald, men skudepisoder. Den dag i dag kan man se resterne af kirkegården, hvor omkring 100 mordere har deres egen afdeling - Murderers Row.

Spøgelsesbyer findes adskillige steder i det vestlige USA. Calico i det østlige Californien var i 1881 centrum for statens største sølvfund. I løbet af kort tid blev der gravet op mod 500 mineskakter. 12 år senere faldt sølvpriserne drastisk, sølvgraverne pakkede deres muldyr og efterlod en spøgelsesby.

Siden er byen blevet genopbygget omkring fem autentiske huse fra dengang. I 2005 udråbte daværende guvernør Arnold Schwarzenegger byen til at være det californiske sølveventyrs bedst bevarede ghost town, og man kan i dag køre med en lille jernbane, gå rundt i butikkerne, besøge saloonen og få et kig i en af de sikre miner. Man kan også møde cowboys og - ved særlige lejligheder - originalt udklædte folk i gaden.

Indianerland større end Danmark

Under rejsen passerer vi gennem en række indianerreservater, hvor indbyggerne politisk korrekt kaldes "indfødte amerikanere".

I det nordlige Arizona findes bl.a. stammerne Mohave, Coconino, Navajo, Apache, Gila og Yavapai. Navajo Nation, som er det største selvstyreområde i USA, er lidt større end Danmark og hjemsted for 75.000 Navajo-indianere.

Indianernes byer er ikke egentlige byer, men er ofte trailerparker eller en samling primitive huse i øde ørkenområder. Her kan man i overdækkede shelters langs hovedvejene købe original indianerkunst som potter, åndefangere, sølvsmykker og vævede tæpper og kurve.

Hos Navajo Arts and Crafts - en lille butik ved et øde vejkryds nær byen Cameron - fortæller den 26-årige Navajo-indianer Jerilyn Yazzie, at de indfødte amerikanere stadig er ofre for mange fordomme.

»Folk tror, vi sover på gulvet, men vi sover i senge og bor i huse. Gennem årtier er vi af den føderale regering blevet påtvunget at leve som andre amerikanere, så mange har glemt deres kultur. Men sådan er det ikke længere. I dag bliver vi støttet gennem et statsprogram til at tale vores eget sprog og lære om vores kultur i skolen, så den ikke går tabt,« fortæller hun.

Navajo Nation har sin egen præsident og sine egne regler og love, som i nogle tilfælde er mere vidtgående end forbundsregeringens. F. eks. er det forbudt at købe og drikke spiritus, fortæller Jerilyn Yazzie med det indianske navn Yazhi.

»Man kan dog hente alkohol lige på den anden side af grænsen, men bliver det opdaget, kan man blive idømt otte timers fængsel.«

Tidligere var der ofte fjendtligheder stammerne imellem, men i dag er stridsøksen begravet. Yazhi er selv fuldblods Navajo og besøger ofte andre stammer, som dyrker den indianske kultur.

»Mange har glemt at leve indiansk, men der er mange ceremonier, som vi deltager i bl.a. hos Apache-stammen, som lever sydøst for os. Mange Navajo tager også til sundance-ceremonien hos Great Plains-stammen i South Dakota, hvor der under den to dage lange fest er rituel selvtortur og unge mænd, der bliver hængt op i brystmusklerne som i filmen: 'Manden de kaldte hest'. Ritualet bliver bl.a. brugt af halvblods til at bevise, at de er ægte plains,« forklarer Yazhi, inden vi fortsætter ud på de støvede veje mod endnu en solnedgang taget ud af westernfilmenes drejebog.