Gaster og gæster – helst barfodede

Kaptajnen tager imod barfodet, men er i øvrigt klædt i ulastelig, hvid uniform. Lidt spøjst, men forklaringen følger hurtigt:

Da vi vil gå under dæk til kahytterne, får vi besked på at tage skoene af. Helt i orden, så gør vi det, og snart går vi alle rundt barfodede, for det er for besværligt at tage skoene af og på, når man bevæger sig fra inde til ude.

Faktisk er det meget behageligt med bare tæer. Vejret er lunt, og følelsen af velslebet teaktræ under fødderne er ikke så ringe endda. Skibet er gennemført bygget i mahogni og teak plus lidt gran og eukalyptus – noget, der er klasse over.

Skibet, en motorsejler, er en traditionel tyrkisk gület, som i vore dage i stor udstrækning bruges til turistsejlads i Tyrkiets vidtstrakte skærgård syd og vest for landet. Mange tager en uge, som giver mulighed for at besøge forskellige byer og steder, men man kan også nøjes med en dagtur eller et døgn med en overnatning.

Vores skib, "Dinc Bu", har foruden kaptajnen en besætning på to mandlige matroser og en kvindelig kok. Der er otte dobbeltkahytter med hver sit badeværelse, så der vil maksimalt være 20 personer om bord. Vi har god plads både på dækket, hvoraf en stor del er overdækket mod regn og sol, og i kahytterne foruden et mindre opholdsrum under dæk. Mange gület-både er beregnet til 10 eller 12 passagerer.

Solen i en sæk – og fisk på grillen

Vi stævner ud i Middelhavet fra Fethiye på Tyrkiets sydkyst ind under aften en almindelig hverdag i maj. Vejret er lunt og tørt, humøret højt, og vi nyder i stilhed synet af byens klassiske huse; flest hvide, men nogle pastelfarvede, der smyger sig op ad de pinjebevoksede klipper, som næsten når vandkanten. Byen forsvinder langsomt bagude, mens kokken går i gang med grøntsager og fisk til aftensmaden, og vi, der er gæster, hygger os med en drink på dækket, hvor kaptajnen breder sit søkort ud, så han kan tegne og fortælle om det område, vi sejler i.

Dagen er ved at slutte, og vi får en flot solnedgang bag bjergene mod vest. Snart nærmer vi os nogle små øer, hvor kaptajnen søger ind i en lille bugt og giver ordre til at kaste ankeret. Bagefter sejler en af matroserne i land med en gummibåd, som ellers har hængt uvirksomt fra skibets agterende. Med sig har han en trosse, som han binder omkring et klippefremspring, og så er "Dinc Bu" fortøjet for natten.

Så kommer kokkens anstrengelser for dagens lys – hvis man kan sige sådan, når det efterhånden er tusmørke. De forel-lignende fisk, som er grillet på trækul (hængt i behørig brandsikkerhedsafstand ud over skibets ræling) smager himmelsk sammen med et bredt udvalg af friske grøntsager, salater og rodfrugter. Søluft giver en god appetit, og vi holder os heller ikke tilbage med de udmærkede tyrkiske øl og vine.

Snakken går lystigt, og det bliver sent, men på et tidspunkt kalder køjerne. Nogle vælger at overnatte i det fri under de sejl, som besætningen har spændt ud over kahytsområdet, andre indtager de magelige senge i kahytterne.

Næste morgen er der igen klart solskin, og kokken har arrangeret et overdådigt morgenmåltid til os på dækket. Ingen kan påstå, at de savner noget, selv om vi er langt fra butikker.

Ankeret bliver hevet op, fortøjningen løsgjort, og vi sejler adstadigt ind mod Göcek, hvor turen desværre slutter for vores vedkommende. Vi – en gruppe rejseskribenter – har kun fået en smagsprøve på det, som arrangøren tilbyder sine normale gæster. Flere af os er dog enige om, at vi har "smagt" tilstrækkeligt til, at det vil vi gøre rigtigt en anden gang.

Blue Cruise Classic

For almindelige feriegæster udgår dette gület-krydstogt fra Marmaris, varer en uge og kaldes Blue Cruise Classic. Båden flytter sig hver dag, ligger stille om natten, og turen indeholder et hav af oplevelsesmuligheder. Svømme, snorkle eller gå i land på ubeboede øer og bestige disses større eller mindre bjerge er nogle af de aktiviteter, man kan hengive sig til.

Er man den stillesiddende type, behøver man ikke kede sig, for den tyrkiske skærgårdskysts varierede natur bombarderer konstant ens hjerne med nye synsindtryk, men man kan da også hygge sig med en bog.

Undervejs er der udflugtsmuligheder: Dalyan-deltaet med havskildpadder og klippegrave. Provinsbyen Fethiye med basar og restauranter. Herfra er det også muligt at komme til sommerfugledalen Saklikent og spøgelsesbyen Kayaköy, som blev forladt af den græske mindretalsbefolkning i 1920’erne, men som er blevet stående som museum. Hver dag ligger båden i nye bugter, hvis naturskønhed næppe kan overdrives. Turen slutter, hvor den begyndte: i Marmaris, som er en livlig, halvstor by, der trækker hundredtusinder af turister til hvert år.