Birdie nam nam på Vesterbrogade

Nam nam er historien om traditioner, kærlighed og Peter Sellers, som går hånd i hånd med en ny trend. Tin og Michael Pang Larsen åbnede i 1991 restaurationen ’Nams Kusine’ i Dragør, for at den mad, som Tins mor havde lavet hele livet, ikke skulle blive glemt.

Det var indtil 2005, hvor de lavede restauranten om til køkkenskole, noget af det mest originale asiatiske mad, man kunne få i København, men også en godt gemt perle i det gamle fiskerleje på Amagers sydspids. Maden udsprang af Singaporegadekøkkenet og Peranakan-traditionen, som bedst kan beskrives som en smeltedigel af inspirationer fra Singapore, Indonesien, Indien og Malaysia med et drys colonial style over sig.

Råvarerne er kokosmælk, limeblade, galangarod, chili, hvidløg, gurkemeje, tamarind, palmesukker, og rygraden i køkkenet udgøres af de intense krydderurtepastaer, som vi mest kender under navnet sambal i små glas fra supermarkedet, selv om indholdet i dem ikke har meget at gøre med den kvalitet og friskhed, de opererer med på Nam nam.

En af dem, der kendte Nams Kusine og nød maden, var den allestedsnærværende madentreprenør Claus Meyer, som gerne ville introducere Peranakan-køkkenet i Danmark, og det er nu sket på Vesterbrogade, hvor Namnam åbnede i slutningen af maj.

Tin og Michael Pang Larsen står i køkkenet, og Meyerimperiet står for det praktiske. For blot et par måneder siden åbnede Henrik Yde og hans partner deres udgave af Singaporegadekøkkenet på Frederiksberg, og København har i forvejen en god håndfuld asiatiske restauranter, der løfter sig over kinarulleniveau og turistmenuen fra Pattaya. Namnam er absolut en af dem.

Nam nam har fået sit navn fra Peter Sellers kultfilmen ”The Party” fra 1968, hvor Sellers i rollen som inder udødeliggjorde udtrykket ’Birdie nam nam’, mens han fodrede en papegøje.

Lokalerne er smarte og moderne, her er lyst og behageligt og et stort åbent køkken med tan-doori-ovn og en kinesisk sputnik-ovn. Man kan se maden blive til, der er både vinduesbar og cocktailbar længst tilbage i rummet, så det er både et sted, man går ind og får en hurtig bid, en drink eller kan vælge at spise middag og nyde det store menukort. Her er to menuer, og snacks, små og større retter i prislejet fra 75 kr. til 195 kr.

Retterne kommer, når de er klar

I Asien spiser man sammen, retterne kommer, når de er klar, og man deler det, der bliver sat på bordet. Det gjorde vi også, og så kan man faktisk nå vidt omkring uden at blive flået.

Vi lagde ud med et udvalg af snacks, cashewnødder ristet med spidskommen, chili og karryblade, hjemmelavede rejechips, friteret fiskeskind, chips lavet af røde bær, der først er ristet og banket flade, før de bliver friteret, syltede grøntsager og friterede kikærter med spinat.

Alt var meget lækkert, helt frisk og hjemmekrydret, specielt kikærtefritterne, som var blandet med friske krydderurter og chili, havde en helt fantastisk smag og konsistens, og de syltede grøntsager var også udsøgte med deres marinering i riseddike krydret med citrongræs, galanga og den let støvede smag af frisk gurkemeje. Vi drak et glas jævn sekt til forretterne og en friskpresset æbledrink.

Rå forårsruller

Vi havde plukket rundt i kortet, og retterne kom løbende. Næste oplevelse var ceviche af torsk, marineret i limesaft med en salat af mango, fennikel, rød peber, rødløg, korianderfrø og frisk koriander. Små fine stykker torsk med en meget let marinering, delikat og ligeså friskt som singaporeversionen af rå forårsruller, som vi også fik på bordet. Rispapir rullet om krabbekød og små rejer med grøntsager, hvidløg, krydderurter, stegt skalotteløg, ristede jordnødder, strimler af omelet, chili og ketchep manis, den sødlige tykke indonesiske soyasauce – et overflødighedshorn af asiatisk velsmag, stærkt, bidende, friskt, sødt og sprødt.

Husets fad og en limonade med lime og ingefær blev indtaget med de to næste retter, som var muslinger stegt med chili, ingefær, hvidløg, tomater og masser af krydderurter i en intens og aromatisk sovs, som vi skrabede op med muslingeskallerne. Den anden servering var fire store jomfruhummere badet i peber og karryblade og smør. En meget koncentreret peberkrydring, som skabte et vidunderligt modspil til det søde lækre hummerkød.

Fantasien på plads

På dette tidspunkt kunne vi godt have taget is og kaffe og være gået mætte og tilfredse hjem, men vi havde i overmod bestilt to hovedretter, som heller ikke skuffede os. Beef rendang, en klassiker i singaporekøkkenet; oksespidsbryst langtidsbraiseret i kokosmælk med de klassiske krydderier og det nordiske islæt kål, den røde sovs var tæt og måske en anelse for sødlig.

Den anden ret var tre meget store stykker stegt lammeryg med glaserede løg og raita til, helt smørmørt og rosa lam, der kunne spises med fingrene fra benet, løgenes syrlige sødme stod perfekt til.

Til dessert delte vi en sorbet af passionsfrugt, jackfruit og ananas – søde og liflige – en perfekt afslutning på et gennemført måltid, der strålede ved sin fantasifuldhed, sin sikre omgang med friske og gode råvarer og sin originale og selvstændige fortolkning af en stribe klassiske retter fra Singaporekøkkenet.

Nannam gør tingene på sin egen måde, og det er godt; her vil selv en erfaren ynder af det asiatiske køkken få mange overraskelser og gode oplevelser med hjem. Samtidig ligger prisniveauet i den lave ende. Vi betalte 1.300 kroner for fem serveringer og to gange drikkevarer.