Tyrkiets genfødte riviera

Den tyrkiske middelhavskyst har fået et ansigtsløft: Også mentaliteten er ændret.

Artiklens øverste billede
Den gamle bydel og den tilhørende lille havn er oaser i millionbyen Antalya. Foto: Mogens Hansen

Den tyrkiske kystlinje mod syd og sydvest, der hvert år tiltrækker millioner af turister, er blevet "voksen" og har lagt teenageårenes typiske unoder bag sig.

Hvor man som besøgende tidligere ikke kunne være i fred for påtrængende - somme tider aggressive - kræmmere, møder man nu venlige handlende, der selvfølgelig gerne vil sælge til højest mulig pris men som har forstået, at køberne gerne vil se varerne i fred, ikke vil rykkes i armen og ikke vil udsættes for en ordkværn direkte i øregangen.

Og hvor man tidligere måtte gå ad ujævne fortove fyldt med affald og skrammel eller springe for livet på gadens kørebane, der skiftevis var støvet eller mudret, møder man nu nydelige flisebelægninger, strandpromenader forbeholdt fodgængere og cyklister - og så er der ryddet op og gjort rent.

»Lokale myndigheders indsats og Erdogan-regeringens konsekvente genopretningspolitik har gjort forskellen,« siger en dansk-tyrkisk iagttager.
 

Tyrkiets køkkenhave

Vores generelt positive bedømmelse baserer sig på en rejse fra by til by, fra hotel til hotel langs det meste af den tyrkiske smaragdkyst - fra Antalya i øst til Bodrum i vest. Køreturen er i sig selv rejsen værd pga. det, man får at se: Uendelige pinjeskove af og til brat afbrudt af områder med gyvel, havet (somme tider smaragdgrønt) til den ene side, de dramatisk udseende og mere end 3.000 meter høje Taurusbjerge til den anden. Vejen går op og ned, ud og ind, og bliver aldrig kedsommelig.

Vi kører langs den sydlige kant af det, man kan kalde Tyrkiets køkkenhave: Kilometer efter kilometer med drivhuse i området Kumluca. I Finike dominerer appelsin, i Demre peberfrugt, andre steder er det aubergine, der er specialiteten, men generelt kan man få alt, hvad der hører til et velassorteret salat- og frugtbord.

De fysiske forandringer virker stærkest i mindre byer. Antalya, Marmaris og Bodrum udbygges med hoteller, restauranter, butikker mv. men har en kerne, som ikke ændres nævneværdigt over en kortere årrække. Tager man derimod den lille by Kemer som eksempel, er forandringen så omfattende, at byen er vanskelig at genkende, når man ikke har været der i 12-15 år. Op til årtusindskiftet var Kemer lille og støvet med et begrænset antal butikker og restauranter, men til gengæld et overdrevet antal handlende, som var så "sultne" efter omsætning og fortjeneste, at de gerne snød turisten med byttepengene og blev vrede og små-aggressive, når jeg svarede »Texas« på deres evindelige spørgsmål: »Where are you from?«

I dag tidobler Kemer sit indbyggertal til 200.000 i højsæsonen, byen er ren og ryddelig, og mondæne hoteller fylder godt i landskabet, dog med besynderlige arkitektoniske indslag som en kopi af Amsterdams hovedbanegård.

Mange russere, få tørklæder

Andre forandringer springer også i øjnene, når man sammenligner de tyrkiske chartermål nu og for 12-15 år siden: Klientellet har ændret sig, så russiske turister i dag dominerer mange steder; mest mod øst, hvor de har overtaget førstepladsen fra tyskerne, mindre mod vest, hvor briter, tyskere og hollændere tydeligt høres, ligesom danskere og andre skandinavere kommer der i stort tal. Uro og ustabilitet i lande som Egypten og Grækenland kan nemt føre til, at flere vælger Tyrkiet i denne og kommende sæsoner. I forhold til Grækenland har Tyrkiet også den fordel, at alt er betydeligt billigere.

All inclusive er blevet en udbredt ferieform i Tyrkiet. Et hurtigt opslag på nettet viser, at man kan få fly, hotel og fuld forplejning inkl. drikkevarer for under 2.000 kr. pr. uge. Som regel tilbydes konceptet på hoteller, der også har store pool-områder, liggestole, adgang til strand, fitnessrum, massage mv., sådan at gæsten kan holde hele sin ferie på hotellet. Det kan dog ikke anbefales.

Søg ud i byen, spis på lokale restauranter, så giver du dig selv og din familie en større oplevelse, og du modvirker, at all inclusive-hotellerne får al omsætning og dermed hen ad vejen vil kvæle lokale butikker og spisesteder. All inclusive er nemt, billigt og på mange måder behageligt, men man skal ikke overse, at konceptet også betyder kaotiske spiseforhold med buffeter, der minder om myretuer, og drinks af lokale spiritusmærker, som ikke smager som de kendte mærker.

Tyrkiet er et muslimsk land, men det mærkes knapt nok i turistområder. Man ser selvfølgelig moskeerne med deres stræbende minareter, men der er fri adgang til alkohol, kvinder kan solbade topløse, og vil man se tilhyllede kvinder, skal man vælge Nørrebro, Gellerup eller Vollsmose frem for Antalya, Marmaris og Bodrum.

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.