Tøfler, trøfler og vilde svin

Emilia Romagna-regionen i Italien er rig på landlig hygge, mad af høj klasse - og drama.

Artiklens øverste billede
12 vildsvin blev resultatet af en lørdags jagt i det smukke bjergområde i det sydøstlige Emilia Romagna. Foto: Mogens Hansen

Ud i naturen med det formål at komme hjem med noget spiseligt - det synes at være mottoet for nogle af de mennesker, som vi mødte en lørdag i et af Italiens fredelige og landlige områder, den sydøstlige ende af regionen Emilia Romagna.

Det spiselige i denne sammenhæng er to delikatesser, som begge er sjældne på bordet i Danmark: Trøffel og vildsvin.

Trøffeljagt

Trøffeljægeren Sante Mazzoli er bevæbnet med et redskab til at grave trøflerne fri af voksestedet, og med sig har han en hund kaldet Onda. Det er et stærkt team, for Mazzoli er præsident for trøffeljæger-sammenslutningen i Verghereto-området, og Onda er af racen lagotto romagnolo, der anses for den bedste til at finde trøfler.

Onda støver rundt i nærheden af landsbyen Le Balze i den mellemting af skov og krat, bevokset med cerro-eg, som sammen med hybenroser og slåen på kalkholdig jord indikerer, at her er der chance for at finde trøffel. Hunden snuser sig ivrigt frem til trøflerne, som gror enkeltvis under nedfaldne blade og lidt nede i jorden ved træernes rod. Omkring 10 gange finder den en trøffel i løbet af den times tid, vi er på stedet, og hver gang belønner Sante Mazzoli den med en godbid. Er trøflen særligt stor, får Onda to godbidder.

Det skulle også bare mangle, for trøffel er en kostbar svamp, der er sjælden og vanskelig at finde, fordi den er kræsen med vækstbetingelserne. Trøfler kommer mest fra Italien og Frankrig og findes bl.a. i varianterne hvid og sort, hvor den hvide har den mest intense duft og kan påvirke smagsløgene i flere timer. Den koster lokalt 23.000 kr. pr. kilo, men kan stige op til 40.000 kr., hvis høståret er dårligt. Den sorte af typen tuber uncinatum, som var den, Onda lokaliserede på vores tur, dufter af jord og fugtig skovbund og koster p.t. 3.000 kr. pr. kilo, fordi vejret i sommer og efterår har været så tørt, at væksten er hæmmet. Normalt koster den 800-1.100 kr. pr. kilo.

Som delikatesse er trøffel i klasse med kaviar, safran og foie gras, og den bruges i mange forskellige retter, hvor parolen generelt er, at trøflen skal tilberedes så lidt som muligt, og rettens øvrige ingredienser må ikke være dominerende i smagen.

Vi får lov at smage, da vi spiser frokost på Hotel Bellavista i Le Balze - ja, der er en smuk udsigt mod de mørke Appenniner-bjerge. Sante Mazzoli skærer rundhåndet små skiver af trøflerne og placerer dem på neutralt smagende brødstykker, der er vædet i olivenolie - uhm! Og så er der endda nok til, at deltagerne i vores lille selskab alle får en trøffel med hjem.

»Pak den godt ind, ellers kommer alt i kufferten til at lugte af trøffel,« lyder formaningen.

Vildsvinejagt

Efter frokost bliver dagen mere dramatisk. Vi har en aftale om at mødes med en gruppe jægere, der har været på vildsvinejagt. Vi må køre lidt rundt for at finde dem, men pludselig er der ingen tvivl om, at vi er det rigtige sted. En firehjulstrækker kommer imod os, og bag den slæbes et nedlagt vildsvin. Synet er ikke for sarte sjæle, men lidt efter gør firehjulstrækkeren holdt ved endnu et nedlagt dyr, og begge vildsvin læsses ind i bilen, hvor der i forvejen ligger omkring 10 andre.

Så går turen til et slagtehus ved en gård, og alle dyr læses af og bæres ind på gulvet i slagtehuset. Det er blevet midt på eftermiddagen, og de 20-25 vildsvinejægere har endnu ikke fået frokost. Det vil de først have og derefter komme tilbage til slagtehuset, partere dyrene og fordele kødet mellem sig.

For en ikke-jæger syner det voldsomt med 12 dræbte vildsvin på én gang, men en mand med tilknytning til stedet forsikrer mig om, at jagten er bæredygtig. Der er vildsvin i massevis, fordi naboen er nationalparken Foreste Casentinesi på 36.000 hektar, hvor der ikke jages. Parken ligger i bjergkæden Appenninerne på grænsen mellem Emilia Romagna og Toscana og fremviser stor naturskønhed i form af skovklædte sandstensklipper med mergel-aflejringer. Jægerne er organiserede i foreninger, som hver har en kvote, f.eks. 150 vildsvin på en sæson. Mindst 18 jægere skal gå på jagt samtidig.
 

Termiske kilder og kurbade

Efter sådan en dag kan man godt trænge til at få sveden, støvet og måske blodet skyllet af kroppen. Så det passer rigtig godt, at vi er indlogeret på Hotel delle Terme Santa Agnese i den lille by Bagno di Romagna. Stueetagen med bl.a. reception og restaurant minder om traditionelle kurbadesteder, hvor gæsterne sjosker rundt i tøfler og badekåbe, og hvor man har ”sit eget” nummererede bord i restauranten, hvor den vin, man ikke drak, får lov at overnatte i flasken med prop i. Kur-elementet i opholdet understreges af, at menuernes mest kalorielette retter er markeret med en stjerne.

I underetagen er der moderne faciliteter til bade, behandling og velvære, muret med hvælvinger og rundbuer i rå sandstens-klippestykker, så det ligner de bade, som romerne havde på samme sted for 2.000 år siden. Her har der uafbrudt siden det første århundrede i vor tidsregning været kursted baseret på to varme kilder med hhv. 39 og 59 grader varmt vand, som kommer fra jorden under Santa Agnese, men som også to andre spa-hoteller i den lille by nyder godt af.

Indlogerer man sig her, er der ikke stor risiko for at møde andre danskere. Kun 0,6 pct. af kurgæsterne i Emilia Romagna generelt er udlændinge. Italienerne selv fylder regionens ca. 20 områder med termiske bade, og det hænger utvivlsomt sammen med, at italienerne får op til 12 årlige kurbehandlinger for symbolske beløb.

Landlig hygge og god mad

Bagno di Romagna udgør sammen med Sanpiero in Bagno en lille kommune med ca. 5.000 indbyggere. Trods det lave folketal er her både hospital og teater, og der er et betydeligt antal andre indkvarteringsmuligheder end kurhotellerne. Der er et pænt udvalg af butikker, barer og restauranter i begge byer, og de er velegnede til ferieophold i land- og landsbyidyl. Det er sigende for lilleput-samfundet, at borgmesteren tager sig tid til at hilse officielt på vores lille, danske selskab. Dagen efter løber vi tilfældigt på ham i supermarkedet, og minsandten, om han ikke også indfinder sig om aftenen og drikker et glas vin med os, da vi spiser et overdådigt aftensmåltid på Locanda Gambero Rosso, der er rangeret blandt Italiens 10 bedste trattorier.

I støvlelandet behøver små byer ikke gå i små sko.

Udflugter i Emilia Romagna

Ravenna er et must, hvis man er i denne del af Italien. Byen, der var hovedstad i Det Vestromerske Rige i 400-tallet, da det samlede Romerrige faldt fra hinanden, rummer Europas flotteste samling af mosaikker med et farvestrålende billedsprog. Et mausoleum og syv kirker/kapeller er pga. de ca. 1.500 år gamle mosaikker på Unescos verdensarvsliste.

Keramikbyen Faenza har givet os ordet fajance, som er porøst lertøj, der ofte er dækket af hvid tinglasur. Byen har et internationalt keramikmuseum, og der er mulighed for at besøge nogle af byens ca. 60 keramikværksteder.

Brisighella er kendt som olievenoliebyen, idet der i dens omegn er 300 olivendyrkere med tilsammen 70.000 oliventræer. Mellem olivenlundene er der vinmarker, især med druerne albana og sangiovese.

Emilia Romagnas kyst mod Adriaterhavet er fyldt med badebyer, hvoraf Rimini nok er den mest kendte blandt danskere.

San Marino er med sine 61 km +2 Europas tredjemindste land efter Vatikanstaten og Monaco og er en enklave i Italien mellem regionerne Emilia Romagna og Le Marche. San Marino er den sidste af de italienske bystater, og den tiltrækker årligt ca. tre millioner turister, som nyder godt af stedets momsfrihed.

LÆS OGSÅ: Norditaliens ukendte åndehuller

null

Mere som dette

Andre læser

Mest læste

Mest læste Finans

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.