Moskva har masser af pragt og kultur

Paco Rabanne, en af modeverdenens store provokatører, er begejstret for byen.

»Der er den samme energi i Moskva, som der var i New York i 60'erne,« sagde han for nylig til et russisk modemagasin.

»Denne by lever, bevæger sig og er hele tiden i forandring. Her bor der fantastiske mennesker,« tilføjede han.

Claus Sendinger, trendsætter og grundlægger af Design Hotels, deler Rabannes entusiasme for den russiske hovedstad:

»Verdens flotteste restauranter ligger her. Atmosfæren og klientellet er supersofistikeret. New York er den rene soveby i sammenligning,« siger han til magasinet Seasons.

Moskva er tæt på

Det er dejligt, at folk med sans for stil og klasse deler min kærlighed til Moskva. Jeg er født i Rusland, har studeret og arbejdet mange år i Moskva og synes, at det er på tide at afsløre en hemmelighed for danskerne: Moskva har alt, hvad hjertet og hjernen kan begære af kultur, arkitektur, kunst og æstetisk oplevelse, og så er det en moderne metropol i rivende udvikling. Der er ingen grund til at flyve otte timer over Atlanten for at tage pulsen på New York, når man kan få den samme indsprøjtning af energi efter to timer østpå. Det er hurtigere at flyve fra København til Moskva end at tage toget eller bilen fra Århus til København.

Sover aldrig

For få år siden var en tur i Moskvas natteliv begrænset til besøg på natklub, restaurant, kasino eller indkøb i døgnsupermarkedet. Der var ikke mange mennesker på gaden i døgnets sene timer. Nu begynder stadig flere moskovitter og byens gæster deres liv som storbymennesker efter kl. 20. Det skyldes, at der er alt for mange biler. Arbejdsdagen begynder først kl. 10 i mange virksomheder og offentlige kontorer, og den slutter ofte efter kl. 20. En dræbende trafik gør, at mange foretrækker at blive i byen efter arbejde.

Der er gang i Moskva døgnet rundt. Man kan gå til tandlægen midt om natten, finde en skønhedssalon, dyrke fitness eller spille bowling. Man kan også finde boghandlere, renserier, biografer og teatre, der aldrig er lukket.

Moskva figurerer prominent på listen over storbyer med shoppingcentre. Russiske kvinder bruger mere tid på indkøb end kvinder andre steder i verden. Det første, der springer i øjnene, når man bevæger sig rundt i Moskvas centrum, er de velplejede og slanke russiske kvinder. De spankulerer selvbevidste omkring i deres Louboutin- og Prada-støvler. De nyder at promenere deres kvindelighed med høje hæle, selv om vejbelægningen ikke altid er til det. Russere går op i tøj; de dyrker den perfekte beklædning, når de har mulighed for det. På det punkt ligner de franskmænd. Desuden vil de have sexappeal, uanset hvad klokken er. I den forstand ligner de italienere. London og New York halter bagefter på det punkt. Alle førende tøjmærker og kæder er repræsenteret med deres seneste kollektioner i Moskva.

Russisk stil

Russerne sparer ikke på det skønne. Russisk stil afspejler russisk mentalitet. Russerne er mere farveglade end danskere og er ikke bange for at sætte knald på farverne i tøjet. Udlændinge forstår det ikke. De ryster på hovedet af russernes overdrevne forbrug, men russerne finder udlændinge kedelige og stive. Russere tager et nyt jakkesæt på til møde for at vise, at de er velforberedte, har styr på situationen, mens udlændinge synes, at de spiller smarte. En velklædt russer er ikke nødvendigvis ved muffen. Det er tegn på, at man er seriøs og stolt. Russere har selvværd og bryder sig ikke om med appel til andres medfølelse at besvare spørgsmål som: »Hvorfor er I så fattige, når I er så dygtige?«

Overklassen i Moskva har fået smag for velgørenhed, kunststøtte og investering i kunstsamlinger, efter at premierminister Vladimir Putin under finanskrisen kritiserede deres ekstravagante livsstil. Det har skabt et boom for russisk kunst. I 2001 solgte Sotheby's russisk kunst for 9 mio. dollars, men i 2006 var tallet eksploderet til 150 mio. Roman Abramovich, fodboldklubben Chelseas ejer, købte den kendte britiske kunstner Lucien Freuds ”Benefits Supervisor Sleeping” for 33,6 mio. dollars på en auktion.

Byen tror ikke på tårer. Det gjorde den ikke i 1981, da en film med den titel vandt en Oscar, og Moskva gør det endnu mindre, efter at det ny Rusland er slået ind på kapitalismens vej. Byen tror på succes og skønhed.

Russisk kunst

Jeg har været på Tretjakov-museet utallige gange og glæder mig hver gang, for jeg nyder oplevelsen og finder nye nuancer i den bedste samling af russisk kunst, der findes.

Handelsmanden Pavel Tretjakov var 24 år, da han i 1856 grundlagde samlingen. Han begyndte med samtidig kunst men indså hurtigt, at hans samling skulle dække hele spektret af russisk kunst. Nu er samlingen så stor, at museet er blevet delt i to afdelinger. Den oprindelige ligger i Zamoskvoretje tæt på Kreml, mens den nye har til huse på Krymskij val. (Metro Park Kultury). Den oprindelige samling dækker perioden fra det 11. århundrede til begyndelsen af det 20. århundrede.

Russisk kunst begynder med ikonmaleriet, som kom til Rusland fra Byzans. Det var en russisk udsendings fascination af skønheden og pragten i Skt. Sofia katedralen i Konstantinopel, det nuværende Istanbul, der blev afgørende for landets valg af den ortodokse kristendom.

»Vi vidste ikke, om vi var i himlen eller på Jorden,« erklærede den udsendte, da han vendte hjem efter et besøg i Konstantinopel.

Den romerske kejser Konstantin grundlagde ”Det andet Rom” i det byzantinske rige, og Konstantinopel blev opkaldt efter ham. Den russisk-ortodokse kirke ser Mos-kva som ”Det Tredje Rom”, der ligger på syv høje ved Moskva-floden.

På Tretjakov-museet kan man se portrætter af de største russiske digtere og forfattere, Pusjkin, Tolstoj og Dostojevskij, og man kan fordybe sig i Mikhail Vrubels, Kazimir Malevichs og Vasilij Kandinskijs storslåede værker. I den nye filial på Krymskij Val findes det 20. århundredes avantgarde, nyklassicisme, konstruktivisme og moderne russiske kunst og fotografi.

Adresse: Lavrusjenskij Pereulok 10.

Winzavod - Center for Moderne Kunst

På Winzavod findes et galleri på 20.000 kvadratmeter, som er indrettet i en gammel vinfabrik. Det ligger ca. fem minutters gang fra metrostationen Kurskaja.

Winzavod er lavet efter samme koncept som Kunst-Werke i Berlin, Chelsea i New York eller Fargfabrikken i Stockholm. Der er tre store udstillingslokaler, hvor der løbende afholdes auktioner, foredrag, special events og kunstmarked. Respekterede gallerier som Ajdan, XL, Gelmann og Photographer.ru holder til i bygningen ”Moskovskaja Bavarija”.

Skulle man blive træt af at kigge på kunst, findes der en glimrede cafe med udmærket mad og gratis forbindelse til internettet. Foretrækker man en drink, kan man gå på W Bar - den eneste i Moskva, der har specialiseret sig i soulful og funky house musik.

Adresse: Metro Kurskaja/Tjkalovskaja, Syromjatnitjeskij Pereulok, d. 1, str. 6. Tlf.: +7 495) 917 46 45

Russisk charme og Moskvas ånd

Jeg holder meget af at spadsere i den del af det historiske Moskva, der ligger i området omkring Ostozjenko Gade, Gogol Boulevard og Volkhonka, hvor man kan få det meste af en dag til at gå. Det letteste er at tage metroen til stationen Kropotkinskaja.

Jeg begynder min tur med at se på kunst i verdensklasse. Pusjkin-museet har hjemme på Volkhonka nr. 12. Det er kendt for sin samling af franske impressionister som Monet, Cezanne, Matisse og Renoir, men det har også værker af Botticelli, Cranach, Rembrandt og Rubens. Museet fik sit navn i 1937, hundredåret for nationaldigteren Aleksandr Pusjkins død. Det blev grundlagt i 1898 af Ivan Tsvetajev. Hans datter Marina Tsvetajeva er en af mine yndlingsdigtere. Hun emigrerede til Frankrig efter revolutionen i 1917. Jeg er selv emigrant og kan komme til at fælde en tåre, når jeg læser hendes digt ”Efter Rusland” og mærker hjemveen. Grundlaget for museets samling er sjældne værker fra det gamle Egypten og antikke Grækenland. Det har også en stor samling af manuskripter og bøger.

Efter en kunstoplevelse trænger man til en god frokost. Jeg går på restaurant ”Vanil”. Udsigten er spektakulær. Mens man spiser, kan man beskue den store katedral opkaldt efter Frelseren Kristus og Moskva-floden. Indretningen er lavet af en kendt russisk designer og ligner en teaterdekoration. Byens bohemer ynder at komme her.

Adresse: Ostozhenka Gade 1.

Efter frokost kan man spadsere langs floden eller på den grønne og idylliske Gogol Boulevard. Jeg foretrækker at aflægge katedralen et besøg. Den gigantiske domkirke er ny, men den har ikke desto mindre en længere historie. Det skyldes, at man efter kommunismens fald har genrejst den kirke, der i 1931 blev sprængt i stumper og stykker på Stalins ordre. Det var lidt af en bedrift, for murene var konstrueret, så de kunne stå i evigheder, 3,2 meter tykke.

Historien er følgende: Efter at Rusland i 1812 havde knust Napoleon, besluttede zar Aleksander den Første at opføre et monument til minde om sejren i Den Første Store Fædrelandskrig. Han ville på den måde sige tak til de faldne og til Gud, som ifølge hans opfattelse havde frelst Rusland. Lev Tolstoj har med sit mesterværk ”Krig og fred” været med til at gøre historien kendt. Kirken stod først færdig i 1883. I 1931 besluttede Stalin at bygge Sovjetternes Palads. Ambitionen var, at det skulle kunne ses overalt i Moskva og vise, hvor storslået det nye kommunistiske regime var. Valget faldt på den høj, hvor Frelserkatedralen lå. Ifølge arkitekttegningerne skulle bygningen være 415 meter høj, og på toppen skulle der stå en 100 meter høj figur af sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin. Man nåede at lægge kirken i ruiner og grave ud til fundamentet, men det blev afbrudt af Anden Verdenskrig. Efter krigen havde man ikke tid og råd til at fuldføre projektet. I stedet anlagde man et stort udendørs svømmebassin.

Byggeriet af den genrejste katedral gik i gang efter Sovjetunionens opløsning. Moskovitterne havde i årtiet været irriterede over to bygningsværker, der kendetegnede Sovjettiden: svømmebassinet og hotel Intourist på Gorkij Gade tæt på Kreml. Kirken blev opført på rekordtid og blev indviet i 1995, og Intourist er også væk. Her ligger nu hotel Ritz med kælenavnet ”Red Ritz.

LÆS OGSÅ: Eventyret uden for døren