Landet, der vågner fra 40 års diktatur

Unge mænd sidder i bagende sol ved fortovskanten og sælger gamle, brugte mobiltelefoner og kopisolbriller. De ældre mænd står i større grupper iført jakkesæt og hat og sludrer under skyggen af et træ. Alle ryger. De unge piger bevæger sig besværligt forbi i tårnhøje plastikhæle og farverigt tøj, mens trafikken glider hektisk forbi på pladsen i centrum af Tirana.

De kigger alle på os. Fordi vi er turister. Og dem er der meget få af i Albanien - landet, der i 40 år var et benhårdt diktatur.

Ikke desto mindre er Albanien ved at blomstre op og tiltrække flere turister - især ved de idylliske kystbyer. For vores eget vedkommende gik der næsten et døgn, før vi så nogen, der kunne minde om turister i Tirana. Og det er et stort plus ved byen, hvis man altså ikke ligefrem elsker at møde andre danskere på rejsen.

Tirana, som er beboet af omkring 400.000 personer, er en meget kompakt by, hvor man kan gå rundt til de mest interessante seværdigheder. Skanderbeg-pladsen i centrum er det bedste udgangspunkt, hvor man både finder et nationalmuseum, en opera og en flot moské. Albanerne er dog ikke specielt religiøse. Selv om 70 pct. er muslimer, er det ganske få kvinder, der bærer tørklæde, og flere lokale fortæller os, at de ikke går meget op i religion. 20 pct. er albansk-ortodokse, mens 10 pct. er katolikker.

En charmerende by

Byen er ikke flot. De fleste bygninger er grimme, afpillede og bærer præg af mange års fattigdom og politiske kriser. Alligevel er der noget charmerende ved Tirana. Måske er det den hektiske stemning, de grønne områder eller de venlige albanere, der smiler og gerne forsøger at hjælpe en med at finde rundt i byen - på albansk.

Det er nemlig meget få, der kan tale og forstå engelsk, så ofte er der flere albanere til stede, når der skal bestilles frokost eller pruttes om prisen på det lokale marked. På intet tidspunkt føltes det dog som et problem. I øvrigt er der - på trods af de afpillede bygninger - ikke megen fattigdom at spore på gaderne i Tirana. Meget få tiggere ses, og alle er iført ”pænt” tøj. Byen er desuden ret ren - meget godt gået for et land, der for 14 år siden var ved at gå i opløsning.

En tredje årsag til den charmerende stemning i byen kan være de mange, mange caféer. For der er overraskende mange steder at få en øl eller en stærk kop kaffe (kaffen er virkelig stærk, og ofte får du en espresso, selv om du udtrykkeligt har bedt om almindelig kaffe), og stederne er overraskende nok fyldt godt op på de fleste tidspunkter af døgnet. Det var primært albanere - og ikke turister. Disse majdage, hvor vi besøgte byen, var vejret ideelt til at nyde en kølig drink på en fortovscafé med 25-28 grader og sol.

Det er også albanere, der fylder godt op på de lokale markeder, der findes flere steder i byen. Lonely Planet og andre guidebøger anbefaler ”public market”, der ligger 15 minutters gang fra Skanderbeg-pladsen. Det er bestemt en oplevelse værd. Her kan du se boder, der er fyldt med 10-15 forskellige slags oliven, og du får dem nærmest kastet i nakken, når man tænker på, at et halvt kilo kun koster nogle få kroner. Og her taler vi altså om meget lækre og smagfulde oliven. Markedet byder også på lækker frugt, feta og grøntsager, der er stablet på en måde, så man får lyst til at købe det hele med. Omkring markedet ligger der også nogle fantastiske små restauranter - vi var så heldige at finde en lille restaurant i et hjørne af markedspladsen, hvor de havde saftige grillkyllinger, fantastiske græske salater og de mest himmelske og krydrede pommes frites. Det hele blev naturligvis serveret med en lokal en-liters-øl til en samlet pris på i alt 20 kr. per mand.

Der findes generelt en del forretninger i gaderne - særligt skobutikker. Der findes også dyrere shoppingcentre, hvis det lokale marked ikke umiddelbart er tiltrækkende.

Vi fandt ved et tilfælde et andet marked i byen, som ikke umiddelbart står nævnt i de få guidebøger, der findes om Albanien og Tirana. Lige ved stationen findes der nemlig et marked, hvor man kan gå amok i lokale varer. Sko, tøj, jakker, kaffe, sytøj, solbriller, hatte, grøntsager og frugt. En del af de sko og det tøj, der sælges, er faktisk brugt. Det betyder naturligvis, at det hele er ganske billigt, og det er faktisk også ganske sjovt at kigge på tøj og sko med de lokale albanere. En ting skal man dog være opmærksom på - de er ikke meget for at gå ned i pris, og de er sådan set ligeglade med, om du går fra varen i protest over, at sælgeren ikke vil gå 5 kr. ned i pris. Derfor - hvis du virkelig gerne vil have en vare, så begiv dig ikke ud i alt for lange forhandlinger. Du vinder nemlig ikke.

En tur ud af byen

Det er også ved stationen og det store marked, man kan finde en bus til Kruja, som ligger nord for Tirana. Det kan være rart og spændende at komme lidt uden for byen, og så er denne smukke bjerglandsby et godt bud. Busturen koster syv kr., tager en times tid, og der er afgang flere gange om dagen. Kig i øvrigt efter de små ”bunkere”, der står flere steder i landskabet i Albanien. Den kommunistiske diktator, Enver Hoxha, byggede efter sigende op mod 700.000 af dem rundt om i landet i tilfælde af krig. Han led af paranoia og frygtede konstant et angreb på landet.

Den kuperede natur på vejen derop er i øvrigt smuk, og udsigten fra Kruja, der ligger oppe i bjerglandskabet, kan tage pusten fra de fleste. Kruja byder også på en restaureret borg, et museum til ære for nationalhelten Skanderbeg samt en basar, hvor man kan købe håndlavede ting fra Kruja. Det er f.eks. sølvsmykker, filtmorgensko, handsker i lammeuld, sjove træskåle, sokker med såler og meget mere. Igen - det er ikke til at prutte priserne ned. Spis gerne en lækker frokost i Kruja, hvor der fra restauranterne er en fantastisk udsigt.

Mad af høj kvalitet

Netop maden er noget, som man - mod forventning - ikke behøver at frygte. Det er ikke østeuropæiske fede pølser og kålsalat, der bliver slynget på bordet. Tværtimod. Det albanske køkken er stærkt inspireret af både italiensk og græsk madkultur, og de lokale grøntsager er meget smagfulde, store og sprøde. Løgene er eksempelvis så lækre, at de let kan spises rå - selv af dem, der ikke er de store løgspisere. Ellers består det albanske køkken af lam, lever, og hvis du er uheldig, som vi var en enkelt gang, fåreindvolde. For menukortene findes ikke på engelsk. Derudover har de masser af fisk og skaldyr på menukortet, som koster, ja, nærmest ingenting.

Fisk og skaldyr kan du bl.a. spise på restauranter i det fine Blloku-område. Her ligger de dyrere og mere pæne restauranter og natklubber, og det er bl.a. her, at Enver Hoxhas tidligere hus ligger. Blloku-området var nemlig i sin tid forbeholdt kommunisteliten, og det var først for ca. 20 år siden, at området blev åbnet for folket.

Alt i alt var Tirana en meget spændende og anbefalelsesværdig by at besøge. Den overrasker positivt på stort set alle punkter, selv om tre-fire dage i byen er mere end rigeligt til at nå at se det hele. Og det er bare om at se byen, før det er turister - og ikke albanere - der fylder de mange fortovscaféer op.

Så billig er Tirana

Taxi, mad, drikkevarer, sko og tøj - alt er overraskende billigt i den albanske hovedstad.

Man behøver ikke at spare op i mange måneder for at have råd til at opholde sig i Albanien. Landet er et af de billigste i Europa at være i, og det gælder stort set alt. En taxitur rundt i byen koster kun mellem 10 og 20 kr., mens et måltid mad med øl eller vin kan fås for under 30 kr. Vi spiste en dag frokost i Blloku-området, hvor vi fik en stor skål blåmuslinger i en lækker suppe til 20 kr. En øl koster typisk 5 kr. En stor grøn salat med tomat, agurk, salat, løg, feta og oliven kan de fleste steder fås for 15 kr., og en tallerken med pommes frites, som serveres som en sideret, kan indtages for 10 kr. Vin kan også købes billigt - især, hvis du er frisk på at prøve den albanske slags. Selv om store dele af den albanske vintradition blev smadret under Enver Hoxhas regime, fordi han forbød private virksomheder, er den lokale vinproduktion i gang igen. Vi smagte både udmærkede og meget sure albanske vine.

Finder man de rigtige butikker, eller er man ikke bange for at købe tøj og sko på det lokale marked, kan man også være heldig at finde nogle billige ting i Tirana.

LÆS OGSÅ: Bag grønne græske bjerge