Fem landsbyer på en snor

Cinque Terre betyder "fem lande" på italiensk, og det er ikke så lidt af en overdrivelse, når betegnelsen i virkeligheden dækker over fem små fiskerlandsbyer, der ligger ud til kysten som perler på en snor. Men den overdrivelse bærer man snildt over med, eftersom byerne tilsammen udgør et af de smukkeste områder i det nordvestlige Italien. Cinque Terre ligger omtrent, hvor skaftet på den "italienske støvle" begynder i regionen Ligurien i den østlige del af den italienske riviera - nærmere bestemt mellem byerne Levanto og La Spezia.

Engang var havet den eneste forbindelse mellem omverdenen og de fem landsbyer, der dog var indbyrdes forbundet med en smal sti. Sådan er det ikke længere, men den isolerede beliggenhed har betydet, at byerne har bevaret meget af deres charmerende særpræg. Derfor kan det ikke undre, at området er blevet fredet og udlagt til nationalpark, ligesom FN-organisationen Unesco har optaget Cinque Terre på sin såkaldte verdensarvsliste over klodens mest bevaringsværdige områder.

Skønne landskaber

Det er dog ikke kun landsbyerne, som gør Cinque Terre til noget særligt. Det omkringliggende landskab med stejle dramatiske skrænter og frodige skråninger, hvor der blandt andet dyrkes vindruer, oliven og citroner, er bestemt også beundringsværdigt.

Fredningen af området har gjort det til lidt af et paradis for de aktive.

Nationalparken er gennemskåret af et væld af stier, der giver optimale vilkår for vandrere. Man kan således vandre hele vejen mellem de fem landsbyer - både på en sti langs kysten samt en tilsvarende på højderyggen lidt længere inde i landet. Mange af stierne er relativt kuperede, så det gælder om ikke at overvurdere sine kræfter. Ønsker man ikke at gå på egen hånd, kan man komme på organiserede ture, hvor guiden også fortæller nærmere om det rige fugle- og planteliv. Det koster et par euro at vandre ad flere af stierne - pengene går til deres vedligeholdelse. På nogle af stierne er det også tilladt at køre mountainbike eller at ride til hest, så området er til glæde for mange typer naturfolk.

Det samme gælder havet ud for landsbyerne, der i 1997 blev udlagt til et beskyttet marineområde. Vandet rummer en rig undervandsverden samt flere skibsvrag, så det er et glimrende sted at dykke.

Vælg udflugtsbådene

I dag kan man komme til alle landsbyerne med både tog og bil, men turen mellem landsbyerne er lang, snørklet og besværlig i bil. Så er det bedre at køre med tog, men suverænt bedst er det at sejle, som man gjorde i gamle dage. Dels går udflugtsbådene mellem byerne hyppigt, og dels er sejlturen langs de høje forrevne bjergsider smuk. Det allerflotteste er dog ankomsten til landsbyerne fra havsiden, hvor de maleriske små byer nærmest klynger sig til klippevæggene. Det går man glip af, såfremt man vælger toget, så hop endelig ombord i udflugtsbådene. De sejler mellem kl. 9 og 18, og sejlturene inklusive ophold i landsbyer passer perfekt til en heldagstur.

Start fra nord

Monterosso, Vernazza, Corniglia, Manarola, Riomaggiore er navnene på de fem landsbyer, som det kan anbefales at besøge fra nord mod syd med start i Monterosso, der med sine 1.700 indbyggere er den største af byerne. Af samme grund er den også lidt mere trafikeret og mindre hyggelig end de øvrige. Til gengæld er der gode muligheder for at shoppe, ligesom der er en lille sandstrand nede ved havnen.

Over byen ligger to klostre, fra hvilke man har en forrygende udsigt.

Næste stop er Vernazza, som er den hyggeligste og smukkest beliggende af landsbyerne. Ankomsten er sjældent spektakulær med det ottekantede kirketårn og de pastelfarvede bygninger i front. Der er bestemt ikke noget at sige til, at et billede taget fra havneområdet er motivet for et af Italiens bedst sælgende puslespil.

Vernazza er præget af snævre stejle gader og masser af lokalkolorit, der ikke er gået fløjten, selv om byen er den bedst besøgte af de fem.

En dejlig lille spadseretur går op til resterne af den gamle borg, der troner over byen, og hvorfra man har en lige så god udsigt ned over byen, som man fra havnen har op mod byen.

Grundet de mange turister har Vernazza en del restauranter, og byen er et perfekt sted at spise frokost. I den forbindelse kan Ristorante Gianni Franzi på torvet anbefales.

Ud at gå

Den midterste landsby, Corniglia, må man nøjes med at betragte nedefra, da den ligger på en klippetop højt hævet over havet.

Derefter når man frem til den fjerde landsby, Manarola, som udmærker sig ved at have de frodigste omgivelser.

Byen ligger omkranset af vinmarker i terassebrug, hvor afgrøderne fra de lavestliggende bringes op ved hjælp af en tovbane.

I Manarola bør man overveje at springe den næste bådtur over og så i stedet spadsere ad Via dell'Amore - Kærlighedsstien - frem til den sidste landsby, Riomaggiore. Kærlighedsstien er en let og plan rute næsten uden stigninger, hvor man undervejs har flotte udsigter samt passerer en tunnel, hvor væggene er dekoreret med tegninger og kærlighedserklæringer.

Den femte og sidste landsby, Riomaggiore, er næst efter Vernazza den smukkeste. Den ældste del af byen ligger i en snæver kløft med deraf følgende smalle og stejle gader, hvor det bestemt ikke er sjovt at være postbud.

Kløften munder ud i en havn, der er så lille, at nogle af bådene må trækkes op på land, fordi der ikke er plads til dem alle. Når udflugtsbåden forlader Riomaggiore, har man det skønneste vue op gennem havnen og kløften, og den udsigt er en værdig afslutning på en skøn og dejlig ferie i Cinque Terre.

explorer@jp.dk