Korsika rundt i eget tempo

Korsika lever fuldt ud op til sit tilnavn ”Skønhedens Ø”.

Grønne skovklædte bjerge, laguner med hvide sandstrande, forrevne klippekyster, smukke, idylliske havnebyer og små søvnige bjerglandsbyer for enden af smalle snoede veje.

Den sydfranske ø med det behagelige middelhavsklima egner sig til bilferie (eller vandreferie, se boks). For selv om man sagtens kan holde daseferie på Korsika, vil det være synd og skam at snyde sig selv for øens mange facetter. Man kan selvfølgelig køre hele vejen selv, husk så at booke færge i god tid, eller man kan selv booke fly, hoteller og billeje. Det nemmeste er at købe en færdigpakket bilrundrejse.

Flyet fra København lander i Alghero på naboøen Sardinien, hvor bilen står klar ved lufthavnen. Næste formiddag med færge (en time) til Bonifacio på Korsikas sydspids. Ved indsejlingen til den gamle naturhavn knejser et imponerende fæstningsværk på toppen af de hvide, lodrette kalkstensklipper, der får Møns Klint til at blegne i sammenligning.

Korsika har været efterstræbt af mange nationer og fyrstendømmer, så hver by har sin egen fæstning. I mange år sad Genoa på magten, men efter en opstand havde øen en periode som selvstændig i 1700-tallet. I slutningen af den periode (1769) blev Napoleon født i Ajaccio.

Mini-St. Tropez

De første tre overnatninger er i Bastia på det nordlige Korsika, et par hundrede kilometers kørsel langs østkysten. Kørselsvejledningen fra Star Tour giver ideer til stop og udflugtsmål. Dem kan man efter temperament vælge at bruge som inspirationskilde, som vi gjorde, eller følge slavisk, men så får man et tætpakket program.

Vejen fra Bonifacio til Bastia er god, så der er både tid til frokostophold og efterfølgende slentretur i Porto-Veccio, efter sigende Korsikas svar på St. Tropez, men det viser sig nu at være i betydelig mindre udgave. Byen ligger i bunden af en stor bugt med hvide strande, men mange steder uden offentlig adgang. Vi finder dog en fin sandstrand og nyder en tiltrængt dukkert og slapper.

Bastia er Korsikas næststørste by, og endnu et imponerende fæstningsværk troner øverst oppe. Hotel Thalassa ligger lidt nord for selve byen på strandvejen, hvor de store villaer i øvrigt ikke levner tvivl om, at her bor de rige. Et udmærket trestjernet hotel med altan, havudsigt og egen lille klippe-badestrand.

Nordspidsen af Korsika, Cap Corse, er en langstrakt halvø med sandstrande på østsiden og stejle klipper mod vest. Turen rundt byder på fantastiske udsigter. Helt oppe på spidsen ligger små fiskerlandsbyer, hvor udviklingen ikke er gået så stærkt som på resten af Korsika.

Vildsvin og vilde svin

Turen fra Bastia ind over øens skovklædte bjerge til hovedstaden Ajaccio er fantastisk flot. Midtvejs passerer man Corte, der var Korsikas hovedstad, da øen var selvstændig i 1700-tallet. En statue af frihedshelten Pascal Paoli står på byens lille torv.

Længere inde i bjergene, ved Vizzanova, krydser hovedvejen, Korsikas 140 km lange vandrerute, GR20 (Grand Randonnée 20). Her må man ikke snyde sig selv for en afstikker til fods ad ruten ind til Cascade des Anglais, englændernes vandfald, navngivet sådan, fordi det var meget besøgt af de første engelske besøgende i området.

Bliv ikke nervøs, hvis De pludselig støder på vilde svin, der roder i skovbunden. Selv om der også findes rigtige vildsvin på Korsika, er det sandsynligvis sortbrogede, vildtlevende tamsvin, der ikke lader sig forstyrre af turister. Der lever et halvt hundrede tusinde af dem på øen, hvor de roder i skovbunden efter kastanjer og agern eller gnasker af velsmagende krydderurter, som giver kødet en særlig smag. Mange steder kan man købe pølser lavet af kød fra de vildtlevende svin.

Napoleons fødeby

Ajaccio er Korsikas hovedby. At det også er Napoleon Bonapartes fødeby lades man ikke i tvivl om. Gader og boulevarder er opkaldt efter ham, statuer af ham pryder to af byens torve, Musée Napoléonien ligger i byens gamle rådhus, og hans fødehjem, Maison Bonaparte, er også museum. På den baggrund virker det helt naturligt at blive indkvarteret på Hotel Napoleon i byens centrum.

Men ud over det er Ajaccio en levende by med boulevarder og butikker, små hyggelige gader med restauranter på stribe og borde på fortovet, en stor havnefront med kæmpe yachter med besætninger i hvide uniformer og servering på agterdækkene, så herskabet kan blive beundret fra kajen.

Korsikas vestkyst er ellers præget af forrevne, stejle klipper, men rundt i bugten ved Ajaccio er den dejligste sandstrand. Baglandet byder også på flotte udflugtsmål. Tag f.eks. en tur langs Gorges du Prunelli, en dyb kløft, skåret af den rivende Prunelli-flod. Langt inde i bjergene er skabt en kunstig sø takket være en stor dæmning.

De lodrette klipper ved dæmningen er mål for bjergbestigere, men det er ikke for nybegyndere, selv om kroge og wirer i klipperne betyder, at man kan fastgøre sit sikkerhedsudstyr.

Vejene på Korsika er generelt gode, men bevæger man sig langt ud, kan man godt ende i noget på kanten af det frie fald, hvor en modkørende bil er det sidste, man ønsker at møde. Men sådan var ugens sidste køretur fra Ajaccio tilbage til udgangspunktet Bonifacio langt fra. Masser af sving, men efter næsten hver kurve åbenbarer sig en ny flot udsigt.

Farvel Korsika og forhåbentlig på gensyn. Men næste gang gerne med rygsæk og vandrestøvler ad stierne på tværs af bjergene.

erik.noerby@jp.dk