Beijings forbudte by

I næsten 500 år var et enormt areal i den centrale del af Beijing fuldstændig lukket land for omverdenen. Området, der måler 760 meter på den ene led og næsten en kilometer på den anden, var den kinesiske kejsers residens, og hertil havde menigmand absolut ikke adgang.

Befolkningen hviskede og tiskede om, hvad der mon foregik bag de 10 meter høje mure, men prisen var høj, hvis nysgerrigheden sejrede, og man sneg sig indenfor. Blev man opdaget, var der nemlig ingen pardon - så var det af med hovedet.

Sådan er det ikke længere. Tværtimod er udefrakommende gæster mere end velkomne til at besøge de kejserlige gemakker, hvis officielle navn er Gugong (det gamle palads). I daglig tale og blandt udlændinge har området dog i århundreder været kendt som Den Forbudte By på grund af forbudet mod at komme der.

9999 rum

Den Forbudte By består af mange forskellige bygninger og paladser. Den oprindelige udgave blev færdigbygget i år 1420 efter ordre fra kejser Yong Le, som var den første af i alt 24 kejsere, der nåede at regere fra den kejserlige by.

Den Forbudte By rummer 800 bygninger, der efter sigende har 9999 rum. Langt de fleste er overdådigt udsmykket med righoldige og ekstravagante finesser.

I kejsertiden bugnede rummene endvidere med overdådige kunstskatte, hvoraf hovedparten dog senere blev stjålet. I dag er en del af dem blevet erstattet med kopier, ligesom der stadig eksisterer en del af de gamle skatte.

Med 9999 rum er Den Forbudte By et af verdens største museer - hvis ikke det største. Som besøgende imponeres og forbløffes man af såvel dets størrelse som dets indhold.

Mest imponerende er Paladset for Højeste Harmoni og den enorme plads, der omkranser paladset. Det var på denne plads, at de kejserlige ceremonier blev afholdt, og ved sådanne lejligheder kunne der være op mod 90.000 mennesker til stede.

I Paladset for Højeste Harmoni finder man også kejserens tronstol - den såkaldte dragetrone. Tronstolens sæde er beklædt med gult stof, idet gult var kejserens farve, som ingen andre måtte bære. Af samme grund var de fleste af hustagene i Den Forbudte By også gule.

Kejserlige gemakker

På en tur gennem Den Forbudte By når man også ned til kejserens private gemakker, hvor han boede sammen med kejserinden, sine mange konkubiner samt tjenestefolkene. Kejseren behøvede ikke at frygte, at andre gik i lag med konkubinerne, idet hans mandlige lakajer med ganske få undtagelser alle var eunukker.

Antallet af tjenestefolk var enormt. På et tidspunkt opgjorde man, at der boede 70.000 eunukker i kejserresidensen, og dertil kom tusindvis af andre tjenestefolk, konkubiner m.v. Alles formål var at servicere kejseren, der blev regnet for at være himlens søn.

Gennem århundreder levede de kinesiske kejsere helt afsondret fra folket, og de kom kun sjældent uden for Den Forbudte Bys mure. Det kan måske umiddelbart være svært at forestille sig, men når man selv oplever størrelsen af Den Forbudte By, kan man bedre forstå, hvordan det kan lade sig gøre at gemme sig her det meste af et liv.

Når man går rundt mellem de imposante paladsbygninger, virker kejsertiden uendelig langt borte - specielt når man kender Kina af i dag. Men faktisk er det mindre end 100 år siden, at "Riget i Midten" stadig blev regeret af en kejser. Den sidste kejser, barnekejseren Pu Yi, abdicerede således i 1912 i en alder af blot syv år. Mange vil sikkert huske skildringen af Pu Yis dramatiske liv i Bernardo Bertoluccis storfilm "Den sidste kejser".

OL-forberedelser

I disse år undergår Den Forbudte By en større renovering. Som alt andet i den kinesiske hovedstad skal også de gamle kejserlige paladser nemlig skinne og funkle, når Beijing i 2008 er værtsby for de olympiske sommerlege. Renoveringen giver dog ikke anledning til de store gener, idet man nøjes med at tage et par bygninger ad gangen.

Straks værre er det, hvis men er uheldig at besøge Den Forbudte By samtidig med en udenlandsk VIP-gæst. I sådanne tilfælde spærrer myndighederne rask væk det meste af området af, så Burundis undervisningsminister - eller hvem VIP'en nu måtte være - får hele seværdigheden for sig selv.

Risikoen for et VIP-besøg er dog ikke så stor, at det skal afholde nogen fra at besøge Den Forbudte By, der er et absolut must under et besøg i Beijing. Området er da også for længst blevet optaget på Unescos liste over klodens mest bevaringsværdige kulturskatte.

Såfremt man vil alle de bygninger igennem, der er åbne for offentligheden, kan man sagtens få en hel dag til at gå i Den Forbudte By. De færreste har dog tålmodighed til det, og i stedet kan det anbefales at runde besøget af med en visit i Jingshan Park, som ligger umiddelbart nord for Den Forbudte By.

I midten af den lille park ligger Jingshan-bjerget, der blev skabt af al den jord, som blev til overs, da man i sin tid udgravede voldgravene omkring Den Forbudte By. Fra toppen af bjerget har man en fremragende udsigt over byens imponerende skyline samt de gule tage i kejserbyen, og man kan stå og se ned på de mange paladser, man netop har besøgt.

Derudover er Jingshan Park særdeles hyggelig med et livligt og broget folkeliv, som det absolut også er værd at opleve.

soendag@jp.dk