Mikrostaten i Pyrenæerne
Tænk, om der fandtes et land, hvor man ikke betaler indkomstskat, og hvor lukkeloven ikke eksisterer. Det er tilfældet i Andorra, som byder på billige indkøb og vandring i Pyrenæerne.
Plantagerne med Cuba-tobak er det første indtryk, der møder en, når man har passeret grænsen til det lille fyrstendømme mellem Spanien og Frankrig.
Egentlig befandt vi os i Barcelona, men under opholdet havde vi besluttet os for at forlade turistplagen et par dage for i stedet at tage på vandring i Andorras smukke natur.
Bussen havde snoet sig gennem Kataloniens indtagende landskab, og den næsten tre timer lange køretur fra Barcelona til Andorra havde været en oplevelse i sig selv.
Velankommet til Andorra la Vella føler man sig næsten som Gulliver i Jonathan Swifts roman, hvor han netop er strandet i Lilliput.
Andorra har ingen hær og kun et lille politikorps, hvor færdselspolitiet synes domineret af kvinder i rød bluse og sort nederdel, som fremstår meget charmerende, når de patruljerer i gaderne på små scootere.
Det lille land midt i EU - uden for EU - som er mindre end Bornholm og har 66.300 indbyggere, kan få selv et lille land som Danmark til at ligne en stormagt.
Fyrster og byggekraner
Andorra blev grundlagt i året 1278 ved en traktat mellem den spanske biskop af Urgell og den franske greve af Foix. Fyrstetitlen er gennem tiden fortsat af den franske regeringschef og indehaves for tiden af præsident Jacques Chirac, og på den spanske side er det biskoppen Joan Enric Vives I Sicilia, som officielt udnævntes d. 12. maj 2003.
Nogle andorranere betragter den feudale institution som lidt af en anakronisme, men de fleste ser dog de to fyrster som et link til traditionen og en god måde at skabe balance mellem de to store naboer.
Andorra la Vella, som er Europas højest beliggende hovedstad, har ry for at være under permanent rekonstruktion i sommermånederne, og det levede den så sandelig også op til. Stilladser, vejarbejde og byggekraner over alt hvor øjet rækker, men ikke desto mindre en hyggelig by med fortovscaféer, små værtshuse og en afslappet atmosfære.
De spinkle gule byggekraner, der rager op overalt, overgås da også af baggrundsscenariet med de høje bjerge, der fuldstændigt omkranser byen.
Andorra er et mekka for inkarnerede shoppere med toldfri butikker, som holder åbent syv dage om ugen.
Alt i tobak, parfume, optik og elektronisk udstyr fås til priser der ligger langt under niveauet i Danmark, og når forretningerne ikke har prisskilte på de udstillede varer, er det selvfølgelig fordi, at der skal pruttes om prisen.
De forretningsdrivende er garvede handelsfolk, og man skal derfor holde hovedet koldt og være forberedt på lidt af hvert.
Når de smilende og interesseret spørger til, hvor man kommer fra, er det selvfølgelig mest for at få en fornemmelse af, hvilket prisniveau man er vant til. Bedst som man tror, at handlen er afsluttet og prisen aftalt, kan de endvidere godt finde på at lægge et klækkeligt "visakort-gebyr" oven i prisen.
Pic de Coma Pedrosa
Når man bliver træt af at handle i la Vellas mange butikker, er det tid at søge op i bjergene.
Coma Pedrosa, som er Andorras højeste bjerg, er et udmærket mål for 1-2 dages vandring. Selvom dette bjerg ikke byder på de store tekniske udfordringer, er vandreturen dog ganske strabadserende for to impulsive danskere i et par lette kondisko.
Selvom man bevæger sig til fods med kun få kilometer i timen, synes landskabet at være i konstant forandring. Træer, blomster og fossende vandløb med klart smeltevand dukker op, forsvinder, og igen andre titter frem. Et par bjergtoppe tegner sig skarpt i horisonten, og næste gang man kigger op, ligger de indhyllet i skyer.
Vælger man at gøre vandringen over to dage, kan man overnatte i "refugiet ved Coma Pedrosa" i 2225 meters højde. Man skal dog være forberedt på, at pladsen er trang, komforten begrænset og nætterne kolde.
Da hytten ligger langt fra alfarvej og provianten dertil må fragtes i helikopter, skal man forberede sig på, at aftensmaden består af opvarmet dåsemad. Den forekommer dog ganske indbydende efter en lang vandring!
Når man så begiver sig videre den næste dag, venter der en fantastisk tur med søer og sne en masse. Det er altid en lidt speciel oplevelse at vandre i sne midt om sommeren, og den stod også i markant kontrast til den 30 grader varme sandstrand i Barcelona, som vi havde befundet os på to dage forinden.
Pyrenæerne er foruden rovfugle også kendt for sine bjørne, men vi observerede dog ingen. Krybskytteri og udlægning af gift har desværre efterhånden næsten udryddet dem.
Sporene efter Pyrene, som har navngivet Pyrenæerne, så vi dog en hel del til.
Myten fortæller, hvorledes hun havde skjult sig i bjergene for at glemme sin håbløse kærlighed til helten Herakles, og hendes tårer var løbet ned af bjergsiderne og havde skabt de utallige søer.
Efter nogen tid, hvor man det sidste stykke må tage hænderne til hjælp, er man endlige oppe. . Missionen fuldført.
Fra toppen har man en fyrstelig udsigt med Frankrig knap to kilometer mod nord og Spanien blot en halv km mod nordvest.
Andorranerne lever længst
Tilbage i la Vella efter en god lang vandring kan man besøge Europas største kurbad Caldea, en bygning, der nærmest minder om en moderne kirke.
Her kan man vælge mellem tyrkisk bad, romersk bad, sauna, hydromassage og alt mulig andet.
Om det er badefaciliteterne, de høje bjerge som giver mulighed for motion året rundt, eller om det er fraværet af afgifter, der øver positiv indflydelse på befolkningens helbred, skal være usagt, men et er i hvert fald sikkert: Med 83,49 gennemsnitlige leveår, er andorranerne det folkefærd i verden, som lever længst - end ikke japanerne kan være med her.
Andorra er et lille attraktivt land, som absolut er et besøg værd, når man nu alligevel er i enten Toulouse eller Barcelona.
Busserne afgår syv gange dagligt fra Barcelona, turen varer mindre end tre timer og en returbillet koster 34 euro.
Såfremt man har planlagt en god uges badeferie i Barcelona, kan det derfor anbefales at medbringe vandrestave, goretex-støvler og en god varm sovepose.