Danske klubber i Sydspanien
Angående klubber for danskere i Sydspanien: I Almuñécar, ca. 66 km øst for Malaga, findes foreningen Dansk-Spansk Samvirke, en forening både for besøgende og fastboende.
Man betaler kontingent, og klubben byder på mange arrangementer som spanskundervisning, yoga, udflugter, vandreture, foredrag og sangaftener. Om fredagen plejer smørrebrødsaftenen at være velbesøgt. Adressen er Asociación Hispano Danesa Av. Europa "La Najanra" Bloque 2, bajo, apt. 94, Almuñécar, España.
Desuden afholder Den Danske Kirke øst for Málaga gudstjeneste hver lørdag, én gang i Almuñécar, én gang i Maro, én gang i Torre del Mar og én gang i Rincón de La Victoria. Det går på skift.
Find adresserne på skandinaviske eller danske klubber i Sydspanien på www.danes.dk (søg på Andalusien) eller www.spaininfogroup.com