Ægteskabeligt vedligeholdelsesarbejde
Vi vedligeholder vore biler, for at de kan holde længere og køre bedre, og vi vedligeholder sågar vore plæneklippere, så de klipper bedre. Men hvad gør vi egentlig for at vedligeholde vore parforhold, som vel for de fleste af os er det dyrebareste, vi har?
Jo, siger de forskere, der har beskæftiget sig med dette område, (og det er faktisk ikke så få forskere, for der er især i USA udbrudt en så stor bekymring over den grasserende ægteskabelige ubestandighed, at det næsten kan måle sig med bekymringen over den livsfarlige rygning) jo, siger disse forskere, vi gør faktisk ikke så lidt, hvad enten vi lægger mærke til det eller ej.
Og hvis vi ikke udretter noget inden for det såkaldte ægteskabelige vedligeholdelsesarbejde, så lægger vi i hvert fald mærke til de højst mærkbare virkninger, når ægteskabet - netop på grund af manglende vedligeholdelsesarbejde - begynder at krakelere og måske endda revner med et højt eller et mere stille og langtrukkent brag.
Fem måder
Men hvad er det så for noget vedligeholdelsesarbejde inden for det ægteskabelige samvær, som forskerne har peget på?
I starten af forskningen, og det var blot for 10-20 år siden, blev der foreslået et virvar af forskellige adfærdsformer, men i de senere år er ganske mange forskere blevet enige om at pege på fem bestemte former for adfærd som det helt centrale inden for kategorien af ægteskabeligt vedligeholdelsesarbejde:
- Positivitet. Det første punkt på listen er næppe overraskende det at opføre sig "positivt" over for ægtefællen, dvs. at man jævnligt gør sig umage for at glæde ham eller hende med kærlighedstegn og positive bemærkninger, og at man i det hele taget forholder sig positivt opmuntrende og gerne muntert til det daglige samvær.
- Åbenhed. Det næste punkt på listen er at være åben og ærlig over for ægtefællen, altså at røbe hvad der rører sig i ens eget indre både om ønsker og håb og forventninger, men også om bekymringer og utilfredshed. Det med at være åben om sin utilfredshed - evt. netop med ægtefællens adfærd - kunne jo lyde som noget negativt og således være i modstrid med det førnævnte punkt om så vidt muligt at være positiv; men sagen er den, at man godt kan diskutere et problem, man har med ægtefællens adfærd, uden at være negativ over for ægtefællen som person.
- Tryghedsskabende adfærd. Dette tredje punkt på de amerikanske ægteskabsforskeres liste over de fem vigtigste former for vedligeholdelsesarbejde handler om at give udtryk for, at man har tillid til ægteskabets holdbarhed, så man skaber tryghed hos ægtefællen vedr. partnerens villighed til og ønske om at forblive i ægteskabet. Under tryghedsskabende adfærd hører selvfølgelig også, at man undlader at udvise adfærd, der kunne signalere utroskab - eller bare risiko for utroskab.
- Fælles bekendte handler om, at man i sin omgang med andre mennesker i høj grad holder sig til de bekendte, man har til fælles med ægtefællen, fordi fælles bekendte i det lange løb som regel holder ægtefællerne sammen, mens det at have hver sine bekendte hen ad vejen kan føre til tiltagende afstand mellem ægtefællerne.
- Fælles aktiviteter handler tilsvarende om, at det er godt for det ægteskabelige samkvem og den indbyrdes kontakt, når man foretager sig noget sammen, f.eks. hobby, rejser, fritidsarbejde eller andet, mens der gælder det samme for aktiviteter som for bekendte: hvis man dyrker hver sine, kan man komme til at glide fra hinanden.
Selvstændige individer
Nu kunne alt dette måske lyde som en opfordring til to ægtefæller om nærmest at sidde lårene af hinanden, men det er naturligvis en misforståelse. Det er klart underforstået i denne oversigt over "ægteskabeligt vedligeholdelsesarbejde", at det i ethvert ægteskab drejer sig om to selvstændige individer, der selvfølgelig også har lov og ret til den grad af selvstændighed og "privatliv", som hver især også har brug for.
Men kan man nu være sikker på, at det hjælper noget at udføre dette ægteskabelige vedligeholdelsesarbejde? Er kærligheden mellem to ægtefæller ikke bare en følelse, der kommer og går, som den selv vil, uanset hvordan vi gebærder os?
Ja og nej! Ja, det nytter noget at udføre ægteskabeligt vedligeholdelsesarbejde og nej, kærligheden mellem to ægtefæller er ikke uafhængig af deres ægteskabelige adfærd.
Det fremgår i hvert fald overbevisende af en ny undersøgelse af psykologerne Daniel Weigel og Deborah Ballard-Reisch fra Universitetet i Nevada i USA.
De to forskere fik 129 ægtepar i næsten alle aldre til at udfylde et omfattende spørgeskema vedr. deres typiske ægteskabelige adfærd og deres kærlighed til ægtefællen samt deres tilfredshed med ægteskabet.
Ud fra besvarelsen af de mange spørgsmål kunne de to forskere konstatere, at der ikke var den store forskel mellem de to køn vedr. hyppigheden af ægteskabelig vedligeholdelsesarbejde: når det gælder positivitet, tryghedsskabende adfærd og omgang med fælles bekendte var der absolut ingen forskel mellem de to køn. De to sidste ting, åbenhed og opfordring til fælles aktiviteter, forekom lidt oftere hos kvinderne end hos mændene.
Men hvis der ikke var den store forskel i omfanget af ægteskabeligt vedligeholdelsesarbejde hos de to køn, så var der til gengæld en ganske påfaldende forskel i betydningen af dette {ldquo}arbejde", når det blev udført af hhv. kvinder og mænd.
Den største rolle
Da forskerne satte et samlet mål for {ldquo}mængden af vedligeholdelsesarbejde" hos hhv. manden og kvinden i hvert ægteskab i relation til et mål for deres gensidige kærlighed og deres fælles tilfredshed med ægteskabet, så viste det sig, at kvindens vedligeholdelsesarbejde spillede en meget større rolle end mandens!
Det ser altså ud til, at kvindens ægteskabelige vedligeholdelsesarbejde spiller en væsentlig større rolle for den generelle tilfredshed og kærlighed i et ægteskab end mandens vedligeholdelsesarbejde.
Andre undersøgelser har tidligere vist, at det modsatte gælder for negativ - altså aggressiv og fjendtlig - adfærd over for ægtefællen: her er det mandens negative adfærd, der spiller langt den største rolle - altså for at det går dårligt i ægteskabet - sammenlignet med kvindernes negative adfærd, som åbenbart "tåles" bedre af mændene. Til sammen tyder disse undersøgelser på, at en simpelt tommelfingerregel for ægteskabelig holdbarhed går ud på, at den især afhænger af, at manden aldrig opfører sig negativt og at kvinden ofte opfører sig positivt.