Mystiske hukommelsestab

Når vi til daglig taler om, at et menneske lider af hukommelsestab, kan det dreje sig om tre helt forskellige ting.

For at forklare forskellen på de tre forskellige former for hukommelsestab må vi først lige se på to forskellige sider af hukommelsen: Den ene proces handler om at få noget ind i hukommelsen, så man kan huske det ved en senere lejlighed. Den anden proces handler om at få noget ud af hukommelsen - noget som man ved ligger derinde et eller andet sted, men som det nogle gange kan være svært at få fat i.

De tre former for hukommelsestab er nu følgende:

1) Skader på evnen til at få noget nyt ind i hukommelsen, altså skader på indprentningsevnen. Denne form for hukommelsestab opstår især ved hjerneskader og kaldes derfor det organiske hukommelsestab eller organisk amnesi, idet amnesi er den lægelige betegnelse for hukommelsestab (a betyder uden, mnesi betyder hukommelse). En af de former for hjerneskade, der ofte giver anledning til organisk hukommelsestab, er alkoholiske hjerneskader, der i nogle tilfælde bevirker, at den alkoholiserede person næsten ikke kan få noget som helst nyt ind i sin hukommelse. Det kaldes også Korsakoffs syndrom efter den russiske neurolog, der første gang påviste denne form for hukommelsesskade.

2) Skader på evnen til at få noget ud af hukommelsen forekommer sjældent - i hvert fald hos yngre - som følge af organiske skader, men ses hyppigt efter psykiske skader. Det kaldes derfor psykogent, altså psykisk betinget hukommelsestab eller amnesi. Det er en ganske mystisk sag, som vi vender tilbage til om lidt.

3) Skader på begge sider af hukommelsen - altså nedsættelse af både evnen til at få noget ind i og ud af hukommelsen forekommer især i forbindelse med det, vi kalder senilitet, altså når hele hjernen svækkes som følge af alderdom eller alderdomsbetingede lidelser.

Hvem er jeg?

Mens man altså meget godt kan forklare den første og den sidste form for hukommelsestab som følge af regulære hjerneskader, så er den anden form for hukommelsestab, altså den form hvor man godt kan få noget nyt ind i hukommelsen, men ikke kan få gamle oplevelser ud af hukommelsen, et stort mysterium. Der findes som nævnt ingen form for hjerneskade, der specifikt kan give lige denne form for hukommelsestab, som til gengæld mere ser ud til at optræde i forbindelse med følelsesmæssige chok, og belastninger. "Psykogene hukommelsestab" kendes især fra mere eller mindre lødige film eller bøger, hvor en person mister så meget af hukommelsen, at vedkommende slet ikke mere kan huske, hvem han eller hun selv er, og heller ikke kan huske sin bolig, sin familie eller noget som helst andet fra sit tidligere liv. Men det er altså også noget der forekommer - om end sjældent - i virkelighedens verden.

Det kaldes totale psykogene hukommelsestab, når man fuldstændigt har glemt hvem man selv er, hvad man hedder, hvor man bor osv, men der forekommer også delvise psykogene hukommelsestab, hvor den pågældende efter et følelsesmæssigt chok mister hukommelsen for en del af fortiden, nemlig alt det der vedrører den chokerende begivenhed, men hvor hukommelsestabet altså ikke er så totalt, at man ikke ved, hvem man selv er.

De første systematiske undersøgelser over psykogene hukommelsestab blev udført under 2. Verdenskrig, hvor det viste sig, at en ganske stor del af de soldater, der blev henvist til neurologiske hospitalsafdelinger for "formodet hjerneskade", i virkeligheden led af psykogene hukommelsestab som følge af grusomme eller chokerende oplevelser under krigen.

Nogle af disse soldater havde totale hukommelsestab og havde altså aldeles glemt, hvem de selv var, mens andre kun havde delvise hukommelsestab og blot havde glemt alt om krigen, så de af den grund var blevet ukampdygtige.

Det er i øvrigt i denne forbindelse, at begrebet "sandheds-serum" er opstået, for i deres iver efter at få disse soldater "kureret" for deres hukommelsestab gav lægerne dem så stærk nervemedicin, at det i mange tilfælde ophævede den følelsesmæssige virkning af chokket (for en tid), så soldaten kunne komme til "sandhed" om, hvem han var, eller hvad det var for en krig, han var i gang med.

Nu om dage kaldes psykogene hukommelsestab med et lidt besværligt udtryk for en "dissociativ lidelse", idet dissociere betyder at adskille eller fjerne noget, og det, der "fjernes", hos personer med psykogene hukommelsestab, er erindringen om en grusom begivenhed eller - ved de totale hukommelsestab - erindringen om hvem de selv er, fordi hele deres liv er blevet så grusomt, at de ikke kan holde det ud længere.

En anden måde at reagere på, når livet er blevet uudholdeligt, er - desværre - at begå selvmord, og flere forskere har påpeget, at det ser ud til, at nogle tilfælde af totalt hukommelsestab opstår som en slags værn mod selvmord, når livet er blevet fuldstændig ubærligt. Der er således flere beretninger om personer, der har udviklet totalt hukommelsestab efter frygtelige begivenheder, og som efter at være blevet "presset" til at komme i tanke om, hvem de selv var, straks begik selvmord.

Det er i øvrigt interessant, at et menneske med psykogent hukommelsestab kun har tabt den "bevidste" del af hukommelsen, mens der tilsyneladende ser ud til at vedvare en form for ubevidst hukommelse. Det fremgår f. eks. af en beskrivelse af en svensk kvinde, som blev voldtaget under en løbetur gennem en skov. Hun blev bagefter fundet vandrende omkring med totalt hukommelsestab. Gerningsmanden havde imidlertid meldt sig selv til politiet, så man vidste altså, hvad kvinden havde været udsat for.

Følelses-hukommelse

For at hæve kvindens hukommelsestab tog man hende ud til det sted, hvor hun var blevet voldtaget. Da hun så dette sted to måneder efter voldtægten, reagerede hun med voldsom angst - men kunne stadig ikke komme i tanke om nogen som helst begivenhed, eller hvem hun selv var. Hendes hukommelsestab blev først gradvis ophævet et halvt års tid senere.

I stedet for at tale om "ubevidst hukommelse" kan man også tale om følelsesmæssig hukommelse, idet det ser ud til, at følelserne til en vis grad har deres egen hukommelse adskilt fra vores mere tankemæssige eller billedmæssige hukommelse.

Foruden den følelsesmæssige hukommelse kan der også være en velbevaret bevægelsesmæssig hukommelse under et anfald af psykogent hukommelsestab.

For nogle år siden styrtede et helt basketball-hold ned med en flyvemaskine i USA. Flere af de stærkt chokerede spillere udviklede en betydelig grad af psykogent hukommelsestab og kunne knap nok huske, at de selv var basketball-spillere - men de spillede basketball så godt som nogensinde!