Djævelens legeplads

Min pulsåre er ved at banke sig vej ud gennem halsen. Vandmasserne hvirvler mig rundt og trænger langt op i næsen. Skumsprøjtet gør det svært at orientere sig, og jeg kan ikke mærke, hvornår mit hoved er oven vande eller nedenunder. Jeg kan heller ikke se gummibåden. Mit smil er væk, bekymringsrynkerne har taget over.

Det begyndte ellers så roligt for et par timer siden.

Et lunt håndtryk byder os velkommen til Dagali Rafting, der ligger ca. 250 km fra Oslo. Firmaet har eksisteret siden 1989 og eskorteret flere tusinde turister ned aD elven Numedalslågen.

Uden at tænke ret meget over det sætter jeg min signatur på et stykke papir, hvor der står, at jeg deltager af egen fri vilje. Vi bliver vist ned til omklædningsrummene. To lave træbarakker, hvor lugten af sur søvand kildrer irriterende i næsen. Jeg undgår ikke et voldsomt udslag af gåsehud, da jeg iklæder mig en klam og kølig våddragt, et par vådsko, en redningsvest og rød hjelm. Men gåsehuden bliver glemt og erstattet af en sitren i maven, da vi alle i raftingoutfit sætter os til rette i en rusten og udkørt bus fra 70'erne.

Indledende øvelser

Al udstyr bliver tjekket, inden jeg sammen med fire andre stiger om bord i den gule gummibåd sammen med guiden William. Han skal sidde bagerst i båden og sørge for, at vi holder den rette kurs.

Vandet er roligt. Det perfekte sted til de indledende øvelser.

Vi får instrukser om ikke på noget som helst tidspunkt at slippe den udleverede pagaj. Ikke så få øjenbryn er gennem tiden flækket, fordi paniske besøgende slipper pagajen, hvorefter den knalder op i hovedet på medpassagerer.

Dernæst bliver vi indført i Williams padlekommandoer.

»Når jeg råber kommandoen, skal I reagere omgående. Det er vigtigt, hvis I ikke vil kastes over bord i utide,« formaner William.

Så lyder den sidste kommando:

»Alle ud!«

Jeg kigger bekymret på ham. Godt nok er vi i roligt vand, men der er vel ingen grund til at stifte bekendtskab med det kølige element allerede nu, inden turen er kommet rigtig i gang.

Klumpfisk-manøvre

Vi adlyder dog og vælter ud over rælingen, mens William står tilbage og blotter sine hvide tænder i et kæmpe smil. Fem uformelige danskere flyder rundt som en håndfuld pontoner. Jeg lægger mig om på ryggen, som jeg havde fået besked på, men båden er allerede fem meter væk. Jeg må om på maven og have gang i crawltagene. Jeg basker lidt med armene, men selv om jeg helst vil være en sild i vandet, føler jeg mig mere som en strandet klumpfisk.

William står i båden og udfører nogle overdrevne crawlbevægelser. Jeg ved godt, at jeg bør gøre ligesom ham, men min motorik er lammet. Endelig får en forkølet blanding af hundesvømning og crawl mig hen til båden. En af mine medpassagerer hiver mig inden bords på den nøje instruerede facon, der gør, at den mindste kvinde kan redde den største mand op af vandet.

Da alle er kommet vel om bord, er vi ved godt mod. Redningsmanøvren er bestået, og William sikrer sig en sidste gang, at vi er indforstået med at svømme crawl, hvis vi skulle falde over bord.

Vi er klar.

Mand over bord

Med fødderne på plads i stroppen og et solidt tag i pagajen hviner jeg allerede, da de første små sten får båden til skvulpe lidt.

Vi padler og padler, rutscher ned aD små vandfald og jubler højlydt, hver gang det lykkes at blive siddende i båden. Den første større udfordring, vi kommer til, bliver kaldt Englenes Sti. Vandet står ind over os, mens båden bliver kastet rundt mellem klippeblokkene, snart med stævnen dybt under en bølge for siden at blive skudt ud med et ordentligt ryk.

Da de mange liter vand kommer ind, ryger forreste mand over bord. William råber, at vi skal padle hen til den flydende nordmand. Jeg lægger alle kræfter i, men det virker ikke som om jeg gør den mindste forskel.

Pludselig er vandet stille igen, og Ola Nordmand bliver hevet om bord. Vi stirrer alle på ham. Han ser ud til at tage det roligt, nu da han er tilbage i båden. Han så heller ikke sit eget panikslagne ansigtsudtryk, da elven havde overtaget.

William beroliger hele flokken:

»Det gik fint. I har været igennem den første redningsmanøvre. Så nu er vi klar til at udfordre de virkelig skrappe steder.«

Adrenalinen tonser af sted i blodårerne, mens vi glider, gynger og kanter os gennem vandmasserne. Efter en halv time på kanten af gummibåden får jeg et sjældent overskud til at nyde den storslåede norske natur med fjelde, der rejser sig lige op i vejret.

Djævelsk vandfald

Men så møder vi Djævelens Legeplads. William dirigerer båden ind til bredden. Det er tid til en snak om, hvad kommandoen "get down" betyder. Jo, vi har forstået det - bare ned i båden og klamre sig fast, og det er gået fint de andre gange.

Et enkelt mandefald er ingenting sammenlignet med de andre både, hvor alt menneskeligt indhold flere gange er blevet sparket over bord .

Rafting inddeles i seks sværhedsgrader, og som guiderne meget klart forklarede:

»Hvis man overlever en kategori seks, så bliver den til en kategori fem.«

Djævlens Legeplads er en kategori 4+. Kaskader af vand kastes mod os med ufattelig kraft. Bunden af båden skraber mod stenene og laver en højst foruroligende lyd. Mere når jeg ikke at tænke, inden elven giver båden et ordentlig spark i venstre side lige under min bagdel. Jeg tipper ud i den fossende elv.

Der er sikkert ikke gået mere end fire sekunder. Men de føles som 20. Jeg kan ikke finde ud af, hvad der er op og ned i elven, men jeg kan mærke, at den har flere kræfter end mig. Jeg prøver at huske alle instrukser ved mand over bord. Men min nethinde er ikke helt dugfri. Jeg sluger nogle mundfulde vand og forsøger at se mig omkring, men som ved den allerførste øvelse, glider min hjelm ned og forstyrrer synsfeltet.

Inden panikken får overtaget, griber William fast i min redningsvest og får mig på ret køl i den usikre skude. Han har endda fisket min pagaj op, som jeg i mit ufrivillige gummibådsudspring valgte at give slip på. Men følelsen af at komme helskindet om bord er fænomenal.

Herefter padler jeg kun med et mål for øje. Næste vandfald. Det må gerne være endnu vildere.

mette.thiem@jp.dk Jyllands-Posten var inviteret på denne tur af Innovasjon Norge