Drømmesøvn og depression
Vi har alle drømme-søvn i perioder af cirka et kvarters varighed med cirka halvanden times mellemrum natten igennem. Sammenlagt har vi altså en time til halvanden med drømme-søvn hver nat.
Hvis nogen vågner op om morgenen og ikke tror, de har drømt noget, er det, fordi drømmene kun bliver opbevaret i korttids-hukommelsen, der husker noget i få minutter, mens langtidshukommelsen så at sige er slået fra, mens vi drømmer.
Så hvis man vågner op fra en drømmeløs søvnperiode -hvilket jo er det almindeligste, fordi den drømmeløse søvn udgør 3/4 af nattesøvnen -så har man ingen erindring om, at man har ligget og drømt en hel masse tidligere på natten.
Man har tidligere troet at folk kunne blive næsten "sindssyge" af at få for lidt drømmesøvn om natten, men nu er der en forsker, der har fundet næsten det modsatte, altså at man ved at berøve mennesker en del af drømme-søvnen i visse tilfælde kan helbrede dem for en psykisk lidelse -dog kun en psykisk lidelse af den art, der kaldes endogen depression.
Lidelsen kaldes "endogen" depression, fordi man mener, at den opstår indefra, altså fra fysiologiske forstyrrelser i hjernen. Det er dog også muligt, at den opstår som følge af ulykkelige begivenheder i fortiden; ulykkelige begivenheder der så at sige har ligget indkapslet i sindet og først bryder ud senere i livet som en svær depression. Hvorom alting er, så bliver den endogene depression som regel behandlet med en såkaldt anti-depressiv medicin, der blev opdaget tilfældigt for cirka 30 år siden.
Den anti-depressive medicin er ubestrideligt ganske effektiv mod de fleste endogene depressioner, men man har endnu ikke fuldt ud opklaret, hvordan den virker, og den har i øvrigt en række kedelige bivirkninger.
Fjerner drømmesøvnen
I forbindelse med drømme-søvn er der imidlertid det særlig interessante ved den anti-depressive medicin, at den kort sagt fjerner en stor del af drømme-søvnen fra den almindelige nattesøvn. Faktisk ser det ud til, at den anti-depressive medicin fjerner over halvdelen og i adskillige tilfælde over 3/4 af al drømme-søvn om natten, således at patienterne næsten kun får drømmeløs søvn om natten. Da man nu ved, at deprimerede patienter udmærket kan tåle at tage denne medicin i flere måneder uden at blive rigtig sindssyge, kan man i hvert fald roligt konkludere, at man kan undvære drømme-søvn i månedsvis, uden at blive sindssyg.
De fleste læger og forskere, der beskæftiger sig med endogene depressioner, har ikke hæftet sig særlig meget ved den omstændighed, at anti-depressiv medicin fjerner størstedelen af drømme-søvnen om natten, men en amerikansk forsker Gerhard Vogel har i de sidste ti år arbejdet ihærdigt med den hypotese, at den anti-depressive medicin kun virker mod depressioner, fordi -og ikke på trods af -at den fjerner en mængde drømme-søvn om natten. Eller med andre ord: Vogel mener, at det netop er mangel på drømme-søvn, der så at sige helbreder de svære depressioner.
Vogel har sammen med sine medarbejdere udført en række undersøgelser, der støtter denne hypotese. Først og fremmest -og mest slående -har det vist sig, at man kan helbrede endogene depressioner lige så godt ved direkte at fjerne drømme-søvnen ved gentagne vækninger om natten som ved hjælp af piller. Vogel lod nogle deprimerede patienter sove i et søvnlaboratorium, hvor de blev vækket, hver gang de kom ind i en drømmefase. De blev atlså nat efter nat berøvet det meste af deres drømme-søvn. Man holdt dog en pause i behandlingen hver femte nat, for at det ikke skulle være for ubehageligt for patienterne.
Klar fremgang
Efter de første to uger så man ingen tydelig forbedring i patienternes tilstand, men efter tre uger med denne mærkelige søvnbehandling fandt man en klar fremgang hos de fleste patienter, en fremgang der blev endnu mere udtalt, når man fortsatte behandlingen i endnu fire-fem uger. At behandlingen først virkede efter tre uger, passer fint med Vogel's teori fordi anti-depressiv medicin som regel også først virker efter tre uger.
Dette slående lighedspunkt mellem medicin-behandling og søvn- behandling, altså at de begge først virker efter tre uger, støtter således ifølge Vogel netop hypotesen om, at pillerne kun virker helbredende på depression, fordi de fjerner drømme-søvnen fra den almindelige nattesøvn.
I en senere mere grundig undersøgelse sammenlignede man de patienter, der blev berøvet deres drømme-søvn med en gruppe lige så deprimerede patienter, der blev vækket lige så mange gange om natten, men kun fra den drømmeløse søvn. I dette eksperiment vidste hverken patienterne selv eller de læger, der undersøgte deres depressive tilstand, noget om, hvem der blev berøvet den ene eller anden slags søvn. Det viste sig, at kun de patienter, der blev berøvet drømme-søvnen, fik det bedre efter tre-fire uger.
Spørgsmålet er så nu: Hvordan i alverden kan det gå til, at depressioner i mange tilfælde går over, hvis man fjerner drømmesøvnen fra nattesøvnen? Det kan der være flere forklaringer på.
En medicinsk forklaring går ud på, at depressioner opstår på grund af mangel på et bestemt signalstof i hjernen. Et signalstof er et stof, som hjernecellerne bruger til at sætte gang i hinanden, og hvis der mangler et af disse stoffer, er der altså områder i hjernen, der ikke kan fungere ordentligt. Depressive mennesker menes bl.a. at have for lidt af det signalstof, der hedder noradrenalin, og det passer godt med denne teori, at dyr, der medicinsk får reduceret deres hjernebeholdning af noradrenalin, bliver sløve og passive, næsten som om de var deprimerede.
Da man nu ved, at der under drømme-søvnen så at sige forbruges en del noradrenalin i hjernen, så kan det altså tænkes, at man ved at standse drømme-perioderne får sparet noget noradrenalin, så der bliver mere til rådighed om dagen -og man igen får lyst til at leve livet.
Afreagerer drifter
En mere psykologisk teori går ud på, at vi under drømme-perioderne så at sige afreagerer drifter, så som seksualdrifter og aggressive drifter, fordi disse drifter ellers ville true med at vække os op fra søvnen. Sammenholdt med Freuds teori om, at det er drifterne, der giver os energi til dagens forskellige aktiviteter, betyder det altså, at man ved at standse drømme-søvnen får opsparet en vis drifts-energi, der så giver mere lyst og energi til det vågne livs aktiviteter -således at depressionen af den grund forsvinder om dagen.
De to teorier kan måske endda sammenføjes, idet nogen mener, at de dele af hjernen, der har med vores såkaldte drifter at gøre, især benytter sig af signalstoffet noradrenalin.