Drømmejobbet

De er værter, eksperter og hele den danske tryghed tusinder af kilometer hjemmefra.

Uniformen er forlænget, så den også omfatter smilet. Næsten uanset, hvad der sker, smiler de. Det skal de kunne, og har de det ikke i sig, bliver de ikke guider.

Det er nemlig ikke hvem som helst, der får lov at knokle på alle tidspunkter af døgnet for at hente og bringe, underholde og servicere charterturister.

Det kræver, at man består blandt de bedste på guideskolen.

Spotlighten er tændt lige fra første dag på "Spies Service School".

120 guide-aspiranter sidder i spisesalen på Hotel Alcudia Garden på Mallorca og samler mod.

De skal på scenen og med en mikrofon i hånden fortælle om sig selv i tre minutter.

Skolens tre lærere observerer og noterer.

Det er nu, de danner sig det første indtryk af, hvilke elever der har personligheden og kvalifikationerne til at blive guide.

Eleverne vælger selv, hvornår de træder ud af anonymiteten i stolerækkerne.

Erfaringer fra tidligere kurser viser, at de første 10 elever på scenen er bralderrøvene - de superselvsikre, som tror, at de kan det hele. De kommende uger vil vise, om det passer.

Derefter rejser de seriøse elever sig. De, der vil være guider, men fører sig knapt så aggressivt frem.

Til allersidst forsøger de mest nervøse at overvinde angsten for at dumme sig.

I gennemsnit vil en ud af fire elever blive tilbudt ansættelse som guide.

Målrettede unge

Det er den første undervisningsdag ud af et otte ugers servicekursus for de 90 piger og 30 drenge. Eleverne er smart klædte, udadvendte og de fleste mellem 19 og 24 år.

Her på Hotel Alcudia Garden skal de lære at begå sig og yde god service. Cirka halvdelen af eleverne er målrettede på at få et job som guide.

Andre bruger kurset som et springbræt til et andet job inden for rejsebranchen - for eksempel stewardesse eller et job på et salgskontor.

De fleste vil gerne blive bedre til at stå frem foran andre og sige deres mening.

Alle går efter en festlig tid med en masse andre unge mennesker.

Kurset koster 11.200 kroner plus kost og lommepenge, og eleverne har knoklet på tankstation eller fabrik for at skaffe pengene.

Katrines valg

Katrine Skalicky er 22 år og vil gerne være guide eller stewardesse. Forinden har hun studeret Hotel Management på college i USA og været i praktik i Disney World Florida.

»Det koster selvfølgelig noget, når undervisningen foregår i udlandet. Men så er man også rimelig sikker på, at de andre elever også er motiverede - ellers betaler man ikke så mange penge,« mener Katrine Skalicky, der er godt tilfreds med, at skolen ikke ligger hjemme i Danmark.

»Når vi er uden for vore vante omgivelser og kun kender hinanden, er der ingen distraktioner fra undervisningen og skolen. Vi har kun det her at koncentrere os om,« siger Katrine Skalicky.

De 120 elever var alle med samme fly til Mallorca. Tidligt om morgenen i lufthavnen målte de hinanden med øjnene og udvekslede et forsigtigt "skal du også på guideskole?".

Samme aften er der fuld gang på dansegulvet til kursets første fest i baren "Made in Brazil", der på forhånd er udnævnt til stam-bar. Så ved eleverne, hvor de kan finde hinanden om aftenen.

Ikke destro mindre er alle på plads i undervisningslokalet kl. 09.00 næste morgen. At kunne møde til tiden er en faktor, der har indflydelse på ansættelsen.

Otte ugers jobsamtale

Undervisningen foregår i hotellets spisesal, der er fyldt af stole med side-borde i amerikansk high school-stil. Ud af højttalerne strømmer den amerikanske sang med omkvædet "dont know much about history".

27-årige Bryan Wall-Andersen er erfaren rejseleder og i år for første gang rektor på skolen.

»Vi starter tought og resten af kurset bliver også tought. Vi ved, at I både vil trykke den totalt af og vise, hvor dygtige I er. Nogle af jer festede til klokken fire i nat og sidder friske her nu. Men det holder ikke i otte uger. I løbet af de uger er der nogle masker, der vil falde,« siger Bryan Wall-Andersen til velkomst.

Underviserne kalder guideskolen en otte ugers jobsamtale. De skal finde ud af, hvem der er gjort af den rette støbning til at blive guide hos Spies, hvor den fornemste opgave er at hygge om gæsterne.

I et positivt lys

En af de første elever på scenen er 24-årige Thomas Robin Jensen. Med en søster, der har været lærer på guideskolen, ved han, at det gælder om at stille sig selv i et positivt lys lige fra starten.

Thomas Robin Jensens søster har givet ham et par gode råd:

»Jeg skal tage det roligt og ikke stresse, for jeg har, hvad det kræver at blive guide. Jeg skal helst ses i byen hver aften, for at vise, at jeg er socialt anlagt og ikke løber tør for energi. Til gengæld skal jeg ikke drikke mig fuld hver aften, for så kan man ikke passe undervisningen. Og så skal jeg være med i elev-cabaret'en,« fortæller han.

Et par dage senere er Thomas Robin Jensen godt igang med at vise sine potentielle evner som guide. Han har arrangeret kondiløb om morgenen og er med i en studiegruppe, der repeterer lufthavnskoder og transfer-teknik, som er kunsten at bringe gæster til og fra lufthavnen.

»Når vi arbejder i grupper, forsøger jeg at vise initiativ og få mine ideer gennemført. Men det er vigtigt, at jeg ikke presser mine egne ideer igennem på bekostning af andres. For ellers vil det jo hurtigt nå lærernes ører, at de andre synes, at jeg er dominerende og egoistisk,« siger Thomas Robin Jensen.

Guidens hverdag

Et af skolens hovedformål er at give eleverne en fornemmelse af en guides hverdag. Mange elever har en forestilling om guidejobbet, som mest er baseret på deres egen oplevelse som feriegæst. Men den enkelte gæst ser kun en brøkdel af guidens arbejde.

Ifølge underviserne er guidejobbet dejligt. Man får masser af udfordringer, kontakt med andre mennesker og kan hurtigt opnå en position med stort ansvar.

Men det er også mange timers arbejde på uregelmæssige tidspunkter, og hvert halve år bliver man flyttet til en ny destination. Blandt andet på grund af arbejdspresset bliver de fleste guider kun i jobbet i to-tre sæsoner.

Spies er på udkig efter meget unge guider, der er villige til at bruge mere end et enkelt sabbatår på projektet. Målet er, at halvdelen af guiderne skal være mandlige, så drengene på holdet har relativ større chance for at få ansættelse.

Realismen ligger blandt andet i, at undervisningen er lagt som en guides normale arbejdsdag. Klokken ringer ind kl. 09.00 om morgenen med middagspause kl. 13.00. Klokken 15.00 er frikvarteret ved poolen slut, og der er undervisning til kl. 19.00. Dertil kommer hjemmearbejde, der skal klares til næste dag.

Den rette personlighed

Fagene er en blanding af specifikke rejse-fag, service- undervisning og fag som "førstehåndsindtryk", hvor eleverne lærer at give et fast håndtryk med god øjenkontakt og et imødekommende smil.

Indenfor rejsebranchen lærer eleverne blandt andet transfer- teknik, miljø, luftfart, velkomstmøde og underholdning.

Andre færdigheder kan bruges mange steder: førstehjælp, mikrofonteknik, psykologi, salgsteknik, præsentationsteknik, kommunikation, jobsøgning og - som det fag, der snor sig gennem hele undervisningen - service.

Der er tre skriftlige og mundtlige eksamener, før den endelige jobsamtale sidst på kurset. Men karaktererne er kun en mindre del af den samlede vurdering.

»Det, som betyder mest, er, at man har den rette personlighed til at blive guide,« fortæller Bryan Wall-Andersen.

I løbet af de otte uger kigger lærerne især efter fleksibilitet, evnen til at kunne tage et ansvar, nysgerrighed, social kompetence, samarbejdsevner og motivation.

Eleverne ved, at der bliver holdt øje med dem. På de fleste elevhold går der rygter om, at en af eleverne er en forklædt guide, der agerer spion.

Også når eleverne går i byen, føler de undervisernes øjne på sig. Men Bryan Wall-Andersen afviser, at de sidder og bedømmer folks sociale egenskaber til festerne.

»Men det generelle indtryk, vi får af en elev, vil selvfølgelig blive påvirket af alt det, som vi ser. Hvis en elev er ragende fuld, hver gang han eller hun er i byen, dur vedkommende jo ikke som guide. Der er altid gæster omkring dig, og du er nødt til at opføre dig ordentligt ude på destinationen,« siger rektoren.

Heftig flirten

Der er fest næsten hver aften på guideskolen. Som på en højskole kommer der hurtigt gang i en heftig flirten.

Det siger rygtet om guideskoler også. Flere elever kan ligefrem fortælle, at deres kæreste slog op, inden de tog afsted.

Rektor Bryan Wall-Andersen, der selv har været elev på skolen, beskriver situationen således:

»Man skal have et meget, meget stærkt forhold til kæresten derhjemme, hvis det skal holde til et ophold på guideskolen. De unge opdager nye sider af sig selv og møder unge med samme interesser. Samtidig er de i et miljø, hvor de ikke kender nogen og måske finder tryghed ved at have en at holde i hånden,« vurderer Bryan Wall- Andersen.

Det føles godt

En af de fyre med masser af gang i er 20-årige Jakob Tarnok. Han har arbejdet på diskotek Crazy Daisy i Vejle, har farvet sit hår lysegult og går målrettet efter et guidejob på en af Spies ungdomsrejser. Hans kæreste sagde op inden afrejsen fra Danmark, men det var nok sket alligevel, mener han.

Nu skal han være guide. Det er han så sikker på, at han ikke har lagt planer for, hvad der skal ske efter kurset, hvis han ikke bliver tilbudt job hos Spies eller et andet rejsebureau.

»Jeg kan lide at gøre andre mennesker glade. Det føles godt at have styr på tingene og være den, som de andre retter deres opmærksomhed mod, når der skal ske noget,« siger Jakob Tarnok om sit drømmejob. På skolen planlægger han både at feste igennem og følge undervisningen 100 pct.

Modet svigtede

Underviserne kigger efter alle typer. Der er brug for nogle, der kan feste hele natten til ungdomsrejserne "Spies'n'Spicy". På mere kulturelle rejsemål skal det være en guide, der kan sætte sig ind i store mængder stof og præsentere det på en forståelig måde.

Efter skolens første otte dage er to elever rejst hjem. En har fået lærlingeplads, og en anden har hjemve.

To-tre elever finder slet ikke modet til at gå på scenen og præsentere sig de første dage.

En af de sidste på scenen er en høj kasketklædt fyr, der har ventet med en rædselsfuld fornemmelse i maven. Oppe på scenen knækker stemmen over, og kinderne blafrer.

Da eleverne har sunket latteren, får han det største bifald af dem alle. Men han har en lang vej at gå, hvis han vil være guide.

Da kurset når sin sidste uge, vælger 93 ud af de 120 elever at gå til jobsamtale og søge arbejde som guide eller salgskonsulent.

Bryan Wall Andersen vurderer, at ansøgerfeltet har ændret sig de seneste to uger.

Nogle har gjort op med sig selv, at guidejobbet er for hårdt - eller meget anderledes, end de havde forestillet sig. Andre har oplevet hjemveen for stærk til, at de ønsker at fortsætte denne livsstil. Nogle af de, der lagde forsigtigt ud, har smidt alle forbehold overbord.

Mellem jul og nytår vil de elever, der har søgt job, få brev fra Spies med et afslag, en plads på venteliste eller et velkommen til drømmejobbet.